SkoSko (skov, sku), no. hank. (∾ isl skór) 1) i nuv. bet.; drog hand sin sko aff, oc gaff den anden hannem. Ruth 47; i kand vel see, denne sko er ny: men i kand dog icke see, huor paa lau hand trycker mig. KP c 4; huo finder best, huor skoen trycker? suar: den, der haffuer hannem paa. Pouch a 5 (jf PSO I. 293; ieg haffuer endtt oc forsøgtt, huor skoen trenger mig fulld hartt. Kv v 1314-5); – (1496). GhA V. 82 (ovf. III. 636 a29); hues skow ieg er icke bequeme at bære. Matth 311; ApG 733 (1524; CP, 1550, 1647: sko); hun slider di sølff-spendt skoff. DgF V. 1. 193 b; en par skou (1605). KD II. 524; 2 par schou (1638). NdM VI. 64; – giffuir skwo paa hans fødder. Luk 1522, 104 (1524; CP, 1550: sko); – deris skw bleffue icke sledne. PlSk c 7v (jf 5 Msb 295, ÆB: skoo). – kaste (slå) en s. fra sig ɔ: give sig hen til en mand; hvo kand ej smile ved, den fugl (ɔ: nattergalen) at liude paa, som giækker mangen til en sko fra sig at slaae? AB II. 231; hun haver kast en sko, haver saa meget, hun faar en ond aften for. PSO II. 124 (jf de flgd. o. sst.); M. Mulig en hentydning i PL** I. nr. 21. – love sine fødder et par ny sko ɔ: flygte; PSO I. 112. – dø i sine s. ɔ: dø brat, blive dræbt; the døde for meg i theres sko. Rkr b 4v; du schall mig finde en thiener thro, schulle ieg end dø i min egen schuo. Dmdo 17. Jf t in den schuhen sterben. – sørge sig ihjel; som gaaer og døer i sine egne sko, gaar, som hand skulde gaa i jorden. PSO II. 244. – over en s. ɔ: i rigt mål; der vanckede øll og mad over en skov. Nysted 14; drikke viin over en sko (ɔ: mere end en cubicfod). HøjsgS 293. Jf Schmid 482, GrimmW IX. 1851; nuv. over en lav sko. 2) (t schuh) som mål; have vi forarbeidet os en 15 skoe ind under muren og voldene (1612). NdM II. 43; da beregnis til 1 foed eller skoe 12 tomb. Bernts IV. 543. 3) kant, skoning; CPV (ovf. II. 675 a43). Jf heste-, kjortel-, knep-, lakej(er)-, mand-, natte-, pløse-, præste-, skred-, borgers.Sko, no. – binde sine s. med bast ɔ: have det småt; som blev udkast fra lykkens skiød og bandt vor skoe med bast. Naur i Frølund, Holstebro 208. Jf GrimmW: schuh 1 e γγ); Wander, Sprwlex: schuh 176, 192, 193; ovf. III. 263 b49. – drage sin faders s. på ɔ: slægte sin f. på; wbeuaret met hans søn, hand drager gerne sin faders sko paa. PlV 8922-3. Jf GrimmW IX. 1846 øverst; ovf. IV. 270 a15. – til s. 802 a13 jf GrimmR4 I. 214 nederst; ovf. V. 798 b8 f? 4) hylster til fanestangens nederste ende; Jacobsøn, Lpr 38 (ovf. II. 250 a19). 5) tragt på en kværn; Dict (= taratantara). Jf FeilbO: sko 5), sv qvarnsko. – Jf afsæt-, barne-, bonde-, dug- (I. 397 a17), filt-, flovels-, greb-, guld-, jærn-, rand-, slæde-, spy-, sål(e)-, sølv-, træde- (IV. 463 b51), træ-, vandre-, vinge-, værk-, øresko.Skobo(d), no. (sv skobod) skoudsalg; hwilcken skomagere, som skoo will haffue fall, han schall haffue them fall vdi rett skoobo (1509). KD II. 183 (= DM III. 232); huo hin annen kaster meth gamlæ scho jnnen sko bothæ. NdM VI. 58; huilchen skomager som skoe vill haffue fall, hand skall haffue dennem fall udi sit vindue och huus, som hand sielff udi boer och er ret skobo (1550). KD II. 296. Jf Trap2 II. 15: Skovbogade, hvis oprindelige navn er skoboderne (jf KD I. 532, 609).Skoflekker, no. (sv skoflickare, t schuhflicker) skoflikker; veteramentarius, skuflæcker, suder. Etym 1429; meenige skoeflechere (1634). KD III. 129, 131 (skoeflicher. sst. 130-31 fl. g.); en skoeflæcker arm hand vil nu schuster heede. Skd 86 (= skoflikker. PSB 70). Jf flekke (flekkeri) u. flikke.Skogærning, no. (æn skógerning) skoarbejde, forfærdigelse af sko; sudere (berghe sik) aff hans schogerning (1422). GhA V. 58 (= KD I. 150); skogierning ieg oc saa fulld well kandtt. Kv v 685.Skohammer, no. en hammer til at smede hestesko; 1 skuo hamer (1554). Suhm* III. 310.Skohorn, no. hestehov. M.Skohorn, no. 2) (sv skohorn) i nuv. bet.; et skohorn af jern. PG 427.Skojærn, no. smedderedskab? 2 skueiernn gamle (1534). DM4 II. 15; 1 skuoe jernn (1554). Suhm* III. 310.Skoleg, no. en leg med sko; setter skoeleeg, schoenophilinda. Dict ii 7. Jf GrimmW IX. 1851 ƀ.Skolæp(pe), no. skolap; Rch 57 (ovf. III. 522 a20); veteramenta, gammel sku, skulæp. Etym 1429. Jf læp (u. lap). Skolæ[a]pper, no. (mnt scholapper) = skoflekker; cerdo, skoflicker, skolepper. MP 134; – cerdo, skinder oc skulapper. Etym 204; Steph I. 278 a. Jf lappere.Skomagere, no. (æn skómakari) skomager; war en skomagere. ApG 943 (1524); hans fader vaar en skomagere. Hvf I. 156; TV 101 (u. calcearius); forbiude wii nogen skomagere her med sko eller anden skomager arbed paa bemelthe thorff at vdstaa (1609). Hüb II. 19; en skrædere giør dig klæder, en skomagere sko, en sømmerske skiorte. Husf i 2; – skumager. Etym 150.Skomagere, no. Jf slotss.Skomagerarbed, no. skomagerarbejde; Hüb II. 19 (se u. frgd. o.). Jf arbede.Skomagerarbed, no.; – skomagerarbeyd, som er nyt. TR 27/5 1686 54. Skomagerbig, no. skomagerbeg; skomager big. ålbL 225. Jf big. Skomagerebo(d), no. = skobo(d); sutorium, skomagere bod. TV 101; – skomager boe. Etym 1266. – som gadenavn; en stenhws gardh, som ligger i Skomaghere bodher (1440). KD II. 69.Skomagereembede, no. sko- magerhåndværk, skomagerlag; om nogen tienisthe dreng kommer till byen, oc well then till skomagere embbithe (1509). KD II. 185 (= DM III. 234); I. 357; huo som kommer til Otthens aff schomaghere æmbyt. NdM VI. 53; engen embitzman aff skomager-embede. Rsv* IV. 97; skall handtt haffue tientt thuu aar samfelde tiill skomager embede (1560). FA I. 49. Jf embede 2) og 3).Skomagergilde, no. skomagerlag; huilcken som will gange vdi skomager gilde (1509). KD II. 182 (= DM III. 231).Skomagerhøstru, no. skomagerhustru (– enke); om noger suder suend fanger sig skomager høstrue (1509). DM III. 232 (= skomagere husfrwe. KD II. 182). Jf husfru(e).Skomagerværksted, no. fk. i nuv. bet.; leederet, af hvilcket skomageren udi skomager-verck-steden giør skoe. ComD § 506. Jf sted.Skorem, no. (sv skorem) i nuv. bet.; ingen skoorem skal brøste der vnder. Jes 527 (1607, 1647; 1550: skotueng); ligula, sko rem. Etym 667; Steph I. 181 a. – skurem. Etym 251. – er en soldats skoremmer ved torden fortæret. WD II. 119; skoe, som hafver soller, ofver-leeder oc skoremmer. ComD § 514. Jf rem.Skorose, no. (sv skoros, t schuhrose) roset (sløjfe) på en sko; saalskou och skorosser (1629). DS V. 71; fasciæ calceariæ, skoe-baand, skoe-roser. Steph I. 180 a. Jf rose(n) 2).Skoskarn, no. skosnavs; quod de calceamentorum soleis abraditur, skuskarn. Etym 110.Skostrug, no. (svd skostråk) klud til at tørre sko af med; Johannes, der holder sig icke bedre imod Christo at regne end it gammelt skostrug, der mand stryger skidne oc wrene sko met. Tdm I. 18; at quinden ey skal wære øffrighed, icke heller skostrug eller fodetræd. Psd I. 287 b (jf KPs 235); dend befindes liger en skoestrog end en gef regenskabsbog. SR II. 14; stakarl maa være dend riges sko-strug. PSO I. 105.Skosåle, no. (sv skosula) skosål; fulmenta, skosole, skoplade. Etym 491, 1187 (u. solum); Steph I. 181 a. Jf såle.Skosåle, no.; Pros 243 (ovf. III. 134 a54, jf ovf. V. 370 b53). Skotråd, no. hvad der trædes på (som udtryk for foragt); Eva bleff icke bygdt aff Adams hoffued, at hun skulle være hans herre, icke heller aff hans fødder, at hun skulle være hans skotrodt. KP b 6. Jf fot(a)tro. Rietz 758 (u. tråd), fodetræd ovf.Skotveng(e), no. (isl skóþ;vengr) skorem; ieg icke er verdig til at løse hanss sko twenge. CP I. 45 (= Joh 127 (1524 og flgd. overs.)); ode de sko oc skotwenge oc andet lær, CP II. 187; ieg vil icke tage saa meget som en traad eller en skotueng. 1 Msb 1423 (1550, 1647); Jes 527 (ovf. u. skorem); vil mand hunden endelige henge, da siger mand, hand haffuer æt skotuenge. HWR 233 i r.; corrigia, sko tueng. TV 37; SmdLb 94; – Flemløs § 166 (ovf. II. 865 b17); Steph I. 181 a.Skovikke, no.? icke taske, icke tuenne kiortele skowicke eller stauff. Matth 1010 (1524). Ordet kunde synes et slags formindskelseso., jf nt schöken, ht schüchen, men det er vist en trykfejl af et overflødigt »icke«.Sko(v), go. (isl skúa, fsv skoa) sko, lægge sko under; calceare equos, skoe heste. Etym 150; – hand lader sin ganger skow. DgF V. 1. 83 a. Jf kringsko.Sko, go., se skå.Sko(v), go.; hans heste vaare alle skoede met sølff oc guldsko. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 52. – sætte skoning på klæder. M. – tm. beslåt; tag den skoode spyde-stage. KC* c 2v. Jf omsko, skarp-, slap-, tør- (IV. 406 a10), vådskot.Skobånd, no. (sv skoband) bånd i s.; Steph I. 180 a (ovf. III. 803 a35).Skodreng, no. tjener (page); hand var dronningens skodreng. ClS 33 (= isl skósveinn. Jónssons udg I. 82). Jf dreng 2) og smstn. (V. 183 b13).Skoklemmelse, no. klemmelse af s.; PSO I. 291 (ovf. V. 583 a48).Skolæst, no. (sv skoläst) i nuv. bet.; MP 134 (u. modulus); Etym 1249 (u. mustricula). Skoløn, no. betaling for s.; (1540). Rsv* IV. 207 (ovf. II. 279 a32). Skomagerhandske, no. halvhandske til brug for s. M.Skomagerkniv, no. = pindkniv; skomager kniff eller pindkniff (1601). NkS 351d (4°) 36v-7; Etym 1266 (= culter sutorius).Skomagerlag, no. i nuv. bet.; begaffue de sig til skomager lauff. HelvC zz 4; skomagerlauget haffuer ladet andrage (1651). KD V. 341; – (1712). KD VIII. 252 (ovf. V. 715 b35).Skomagerpilt, no. skomagerdreng. M. Jf pilt.Skomagersvend, no. (fsv skomakaresven) i nuv. bet.; (1623). KD II. 798 (ovf. II. 509 b15).Skomagersværte, no. skosværte; MP 134 (u. atramentum sutorium); Etym 1266.Skopenninge, no. penge til s.; myn frves dreng till skoopenninge. DrC 236, 240; M.Skoplade, no. (t schuhplatte) skosål, se ovf. III. 803 a51.Skopløs, no. overlæder. M. Jf pløs 2).Skospænde, no. (sv skospänne) spænde i s.; Steph I. 181 a (u. fibula).Skosyl, no. skomagersyl. M. Skosæk, no. pose til sko. M. Skosølle, no. (fsv skosylghia) skospænde. M. Jf sølje.Skovisk, no. (mnt schowisch) visk til at rense s. med; wi ere bleffne som skarn, ja alles skouisk. 1 Kor 414 (1607, 1647, jf ovf. IV. 553 a19); HenrW II. 13 (ovf. V. 261 a24).Skoøl, no. skorem. M. Jf øl (IV. 991 b42).Skoøre, no. øje (hul) på sko. M. Vis mere +