SkoleSkole, no. hunk. (∾ sv skola, l schola, gr σχολή) i nuv. bet.; thes bædre schoolen er, thes wijszere mendt gifuer hun os. KhS IV. 792; udi hwer kiøbsted skal were een schole ... saa skal hun deles i flere lectier, att der kand giøers skelnet paa børnene. KkO h 2v (= RdKl I. 90); paa hvad manering skolen kunde komme af sin gield, hun er geraadet udi (1661). NdM IV. 217. – nyde fuld s. ɔ: få skolen til at synge (v. begravelse); at jeg maa nyde fuld skole og klokkerne baade paa slottet og i byen (1726). Or IV. 332. Jf GrimmW: schule 3; DM II. 83 (ovf. u. degn 2)). – sort s. ɔ: a) lærd skole; til sorte skolæ lod han hinnæ føræ, ath hwn skwlde wisdom see och høræ. RD II. 36. – b) trolddomsskole; han lagde alle sorte scholer øde. VdS 13 (= l magorum coetus. Sax 43); hand har gaaed i dend sorte skole. PSO II. 42 (med lign. bemærkn. som ovf. II. 661 b49). Jf WlA 492-3; årb f dsk Kulturh I. 107ff; ovf. II. 661 b38 ff. – c) grav; mand fører hannem vdi en ligskiorte oc følger hannem til den sorte skole, det er, til iorden. SthU c 7. Vel kun et ordspil med bet. a). – Jf dobbel-, figt-, laster-, skalke-, skrivers.Skole, no. – til s. 808 b21; bevilgis at haffve den heele skole for sig .... men de andre skal lade sig benøye med den gemeen skole oc sang, oc det en heel eller halffskole. Fdg 17/8 1652 § 6; 26/4 1656 § 13. Jf RdKl I. 85; III. 335. – den høje s. (t die hohe schule) ɔ: universitetet; the høglerde i then høge schole (1548). DM4 II. 79; de, som paa høje skoler studeret have (1616). KhS3 IV. 42; ChrVS § 5 (ovf. V. 272 b24). Jf høgs. – Jf bold-, børne- (V. 64 a38), danse-, dom- (V. 179 a54), høg-, lands-, navigations-, puge-, ride-, skaldre-, skærm-, sladder-, trivial-, tugt-, våbens.Skolebad, no. skolestraf; hand maatte staa skole-ret, et svart skole-bad ud. PSO II. 254; M. Jf kviste-, skriftebad.Skolebetjent(er), no. (t schulbedienter) lærer ved en skole; dægne, substituter og skolebetiente. DL 1-2-15; de skole-betientere, som efter loven ere obligerede, enten til baccalaurei-graden eller magisterii-graden at tage. Bircherod 315. Jf skoletjener.Skolebod, no. skolehus; forne gamle skoleboder tilsammen vare ikke mere værd end forne summa (1637). Wulff 134. Jf bod. Skolebroder, no. (isl skólabróƀir) skolefælle, skolekammerat; baade mod sine scholebrødre oc andre, som hand haffde at omgaaes met. VdPb b 3; M.Skoled(i)egn, no. lærling i en lærd skole; fatige scole diegne (1558). DM VI. 324, 325; bisp N bud sende vd alde vegne alth effter Lunde skole degne (1586). DM3 III. 160 a; (1637). KhS4 II. 761; læse den hellige skrift for skoledægne. DL 2-20-8. Jf degn 2).Skoledisipel, no. i nuv. bet.; det skal skole-discipler holde for det fornemste. ComD § 733; skolediscipler kunde alleene tilholdis at lære seriem jmperatorum. Holb i Da IV. 7. Jf disipel.Skolegång, no. skolegang; s. Gregorius och s. Karene [bleffue paa kladede] for peblinge oc skolegong. PlSk i 4; PlV 513 (ovf. u. bekende 6)). Jf gang (gång).Skolegæld, no. (t schulgeld) skolepenge; de to øffuerste høreres løn ... deris scholegield. Progr f. Randers 1833. 74; besuere de fattige skolebørn met skolegield (1572). KhS V. 354; MP 83 (ovf. II. 876 a20); skolegield, minerval. Dict.; Naur c 1v (ovf. III. 189 b1) Jf gjald 1).Skoleholder, no. (t schulhalter) skolebestyrer, skolelærer; RN scholleholder (1620). KD I. 607; en skriftlig besværing over deres gamle skoleholder, at han ikke længer kunde undervise deres børn. Bircherod 437; en dygtig skoleholder, som kunde læse for ungdommen. Bircherod 500; om ei saa mange skoleholdere findes, at ungdommen af dem kand oplæres (1716). KD VIII. 390, 4.Skolehører, no. = skolebetjent(er). M. Jf hørere 2).Skolekarl, no. (sv skolkarl) = skolebetjent(er). M.Skoleleje, no. = skolegæld; att the fattige pebling icke skulle besueris mett scholle leiie (1554). KhS V. 303.Skoleleje, no.; (1600). KhS3 V. 491 (ovf. V. 801 a15).Skolemester(e), no. (æn skólameistari) skolelærer (særlig hovedlæreren); inghen skall skickis tiil skolemester wdi domskoler. DM VI. 366, 297 (ovf. II. 591 b8); moderator juventutis, skolemester, tuctemester. Etym 760; en streng fader eller scholemestere. Pros 242; skolemesteren skal selv forsørge skolen med hørere. DL 2-18-2. Se også u. skoleperson. Jf mestere 1), løbes.Skolemester, no. – huslærer; piger, børn og skolemester. Wiel VII. 220. Jf WlA 210.Skolemesterlektie, no. = mesterlektie; den siette (ɔ: klasse) kaldes anden lectie, og den 7 de skolemesterlectien. NhT V. 142.Skole(s)person, no. = skoledegn; huem som haffuer thrette mett scholepersonn (1559). Rsv I. 271, jf: gangendis thill skole. sst. 270; handt icke giøre then fliidt met hannom och the andre fattuge schole perszoner, som en scholemester burde att giøre (1559). DVb 335; paa thet, att scholemesterenn och hørerne maa haffue thes bedre opseende met forne scholepersoner (1580). Progr f Kolding 1882 11, 9; – RP scholesperson (1655). Hüb II. 245.Skolepilt, no. (æn skólapiltr) skoledreng; skall huer bisper holde en god schole och ther wdi 24 scholepillter (1552). ChrIII Hist II. 481 (Fdg for Island). Jf pilt.Skolerente, no. afgift til en skole; skole rente forøgte hand met 6 marck, at intet maatte kreffuis aff de fattige. Hvf B o 1v.Skol(e)ret, no. = skolebad; 1) i forb. stå (uds.) s. ɔ: blive straffet; icke the hagde stannden scholrett (1559). DVb 334; den disciplin, straff oc skoleret, vi skulle udstaait. JDV e 5; se også u. skolebad. Jf WlA 112; ret, no. 5). 2) gøre en sk = gøre ret (u. ret no. 7)). Skoleris, no. ris til brug i en skole; (1546). TT IV. 2 181 (ovf. III. 451 a7). Skoleris, no.; PlV 12633 (ovf. II. 563 a8).Skolerist, no. træmmebro ved en skole; han havde staaet ved skoleristen og ladt sit vand (1599). KhS VII. 116. Jf rist 2).Skolesyg, to. (sv skolsjuk) skulkesyg. M.Skoletjener, no. (æt schuldiener) = skolebetjent(er); skulle kirckewerierne holde scholen oc scholetienernes bolig wed mact (1539). RdKl I. 121; PlD a 7 (ovf. II. 512 b33); wi arme scholetienere oc børnelærere, Heg 6; skoletienere, dægne og substituter. DL 2-17-1; 2-18-8.Skolere, go. dadle, udsætte på. M. Jf nuv. tage i skole, se VSO: skole 7); OG. Skolerer, no. dadler, forkaster. M.Skolering, no. bemærkning, forklaring; hvilcket da oc haffver en offvereensstemmelse med atskillige den jydske lougis skolleringer. Bernts II. 25; aff fornemme lougkiønne udi deris scholeringer offver den jydske loug. Bernts II. 38. Jf gr σχόλιον.Skøler, no. (nt schöler, ht schüler) lærling. M. Vis mere +