SkraldSkrald, no. (sv skräll, svd skralld) i nuv. bet.; Etym 261 (ovf. III. 551 b15); Steph I. 241 a (u. fragor); NL 210; skrald, stridor. PG 134. – bære s. slå løs på; stødthe the ssammen och bore skrald paa hwer andhræ. T 46. Jf gen-, lumre-, molugs- (ovf. III. 140 b44), tordens.Skrald, no. Jf fryde-, himmel-, muskete-, tro(m)metes.Skralde, no. i nuv. bet.; NL 210 (ovf. III. 602 b40). Jf træ-, øges. (IV. 981 b34).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag