SkrapSkrap, bio. stærkt, rigelig; DS IV. 321 (ovf. III. 638 a13). Jf n og svd skrapp; nuv skrap, se: vidste at holde sig skrap en aften, da dosmeren vilde giøre pudseri. Molière, Dépit amour. b 4v.Skrap, bio.; skiønt hand stood sig vel og skrap ved dette verk. LTh 11. – som to.; Randrop 7 (ovf. III. 882 b28); mulig lydord se ndf. l. 33. – denne drøm var skrap og værd i agt at tage. Schand c 1.Skrap, no. larm, pral; skreppen, skrap oc brask. Dict. – som lydord; hand slo skrep, skrap. PG 367.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag