SkuddeSkud(d)e, go. (fsv skudda, mnt schudden) 1) ryste; quatio, at roste eller skwdde. CPV; skudde mit hoffuit saa offuer eder. Job 164 (1550; 1607: skudde met m. h.); Flemløs § 318; hun skulle skudde abelen, stemme becken oc bryde begerit. Hvf IV. 217; undantem vestem quassando facit, i det hand skudder, daa flyffuer klæderne om hannem. Etym 1025; hand skudder hid og did, hand vrikker op og ned. KSB b 1v; – dat.; 30 synde skudhe the hanum. Mc 16; – de skødde deriss hoffuit. Markus 1529 (CP = Matt 2739); de skuddede deris hoffuit. Ps 2218 (CP). – ryste sammen; en fuld, knuget, skuddet oc offuerflødig maade. Luk 638 (1550, CP, 1647; 1524: skuddigit); skieppen skal end bode skuddes oc tryckes, topmaales, oc enda flyde offuen offuer. TSd 139. – s. sig ɔ: ryste, være i bevægelse; saa landet under os sig skudder, gunger, ryster. Hex 115; succutere corpus, skudde sig. Etym 1028. Jf skutte (sig)? 2) ryste fra, skyde ud; hand (ɔ: Gud) skudder bort alt det, wi haffue fortient: vrede, wfred oc al wlycke. Tdm II. 75 (= t schüttet hinweg); skudder ieg øxne, bode storre oc smaa. Kortv v 619. Jf sammen-, uds.; jordskuddelse.Skudde, go. – s. sig ɔ: trykke (undslå) s.; Steph II. 431 (ovf. III. 800 b5 = skulter. sst. iii 4v). Jf overs.Skuddefuld, to. helt fuld (ved at være rystet sammen); vill vi hafve maaden knuged oc skudde fuld. GHD II. 114.Skuddi(g)e, go. = skudde 1); hwor han skwdier och kaster seg, wrier och wender seg hiid och diid. Disp 59v; Luk 638 (ovf. u. skudde 1).Skudre, go. (nt schuddern) = skudde 1); en skingrende oc umaadelig latter, som skuddrer kroppen. ErB* 5 (= ryster (skudder). ErB b 5), da skuddrede Anna og sagde: ick bäwe. Jm 72; NL 1425 (u. qvasso).Skuddermudder, no. larm, forvirring; tumultus, skudermuder. Etym 1368; NL 1953; M. – Efter nuv. brug; det gik hen i skudder - mudder. Nysted* 52. Vis mere +