SkufSkuf (skof), no. (isl skaup, skop) 1) spot; aff thesse ordh giordhe the andhre røffwere skuff oc daaræ. GkS 74v; kasthe snaræ paa nogher till at gøræ leegh oc skuff aff mig. sst. 53v; TVd 160 (ovf. I. t 61 a u. fonkemedi); huer mands skompelsku oc skoff. Kv v 1472. 2) spøg; gammen oc skuff. GkS 15; wi brugædæ ther i bode løst oc skoff. Rkr d 3v; ioculus, lydeth skwff. CPV; T 220; ingen kand tage sig vare i skempt oc skuff, saa suindig oc listig er menniskens fornufft. PlH g 2; da er al skimt oc skuff wde met dem, som ligge faar døden. Tdm I. 114v; neyen, bucken, skuff oc skempt. SS I. 17. 3) svig; beklicke dennom med syt skuff oc skarn. T 243, 240; for en trold karls skyld, hvess skuff oc troldom s. Peder hadde røbt. TVd 58v; TSd 281 (ovf. III. 826 b24); met sit suig, falsk oc wtroskaff, skuff oc hinderlistighed. HWR 1v, 228; HemmE 166 (ovf. II. 9 a36); VdS 89; forloffuer vden all skuff oc brøde at holde det. Hvf III. 39. Skuffe, go. (isl skopa) 1) spotte; Gud lader sig icke skuffe. Gal 67 (1524; CP: geckess; 1550: spaatte). 2) spøge CPV (u. iocor). 3) narre, svige; ther ath loo, ath han kunne hanum skuffe saa. RD II. 20; Etym 162 (u. capto), 394 (u. fallo), 480 (u. frustro); Steph II. 603, 634. Jf nuv. brug. – s. af (fra) ɔ: franarre; huad mone den rider kund aff dieg skuoff? DgF II. 228 b, jf: huad mone den rider wilde aff deg haffue? sst.; vnge personer skuffe de deris pendinge fra. HWR 230. Jf af-, bes. Skuffebælg, no. bælg, der ikke indeholder frø; straa i skuffe-belg kand megen grøde give. Raun 11 (= l siliquis fallacibus. I. v. 195).Skuffelig, to. bedragersk, falsk; dicterium, skuffeligt sprock. CPV; lycken er wstadig, skuffelig oc omskifftelig. HWR 85v i r.; KS 134; andre tager deris vidne paa jorden aff de skuffelige ting. GHD I. 59; II. 457. – Som bio.; iucunde, skwffelige. CPV; om tiit min mund for dig haver talet skuffelig. KPs 408. Jf bes. Skuffelig, to. Jf us.Skuffelighed, no. svig, bedragelighed; ieg forsømmer ingen werdslig leeg oc anden skuffelighed, som kiød oc blod haffuer løst til. Hub 38.Skuffere, no. bedrager, svigefuldt menneske; 1 Msb 2526 (1607, 1647) i r. (ovf. II. 339 a20), jf Pros 50. – en skuffer og bedrager. Maskaraden. A 3, S. 4. Skuffere, no.; naar mine skufferes missgierninger skulle omkring sette mig. Ps 496 (1607, 1647, jf ovf. IV. 667 a12). Skufferi, no. = skuffelighed; diefflsens skufferij. T 244; forsøge, om det vaar skufferi. HWR 146v; fly ald skufferi och ordenis forvendelse (1614). RdU IV. 636; Rebecka til Isaack, som vaar blind, paa skufferi send' Jacob klæd i skind. HemmE 1653 365; NL 99 (u. captio). Vis mere +