SkumSkum, no. fk. i nuv. bet.; affeye din skum. Jes 135 (1550, 1647); Israels huss er mig bleffuit til en skum. Ez 2218; kand giøre sin skum aff sig. BT II. 53; ere ligesom skummen af dem. PSB 4; PG 159; – ik ComD § 432 (se skumme 2)). Ik. i Nord., hank. i T. Jf af-, malm-, salpeter-, skældesægles.Skum, no. – ik.; Naur aa 2 (ovf. IV. 485 b12). Jf bæk-, lage-, olje-, sølv-, tunges.Skumkorn, no. dårligt korn (som frasigtes); KV 2v (ovf. u. fradrifte).Skumkruse, go. bringe i bevægelse, så det (ɔ: vandet) skummer; SF 17 (ovf. II. 323 b16). Skumkruse, go.; KC* c 2 (ovf. V. 248 a43). Skumneglike, no. lychnis vi- scaria; lychnis sylv(estris) skumneglike. Kyll 90 (= t schaum-neglein. sst., synes ualm. i T). Jf vandneglike. Skumskægget, to. med skum i skægget; naar dend skum-skegget fyldevom ved hane-gael hiemkommer. KSK a 5.Skum(m)e, go.
1) (fsv skuma) borttage skum; skumæ thæt wæl. AM 187 218; thæt hunugh, wæl ær skumet. sst. 3813; – skummer, despumo. Dict.; Steph II. 423.
2) (n skuma, sv skumma) afgive skum; madeo, ath skwme. CPV; om det skummer, demper hand skummet ned med skumme-slefven eller skummer det bort. ComD § 432; NL 827 (u. madeo), 1739 (u. spumo). Jf af-, pibleskummet.Skumme, go.
1) – frarense; SortS 78 not. (ovf. III. 852 a11).
2) – l. tm. skummende; Wiel XI. 474 (ovf. IV. 223 b15). Jf sægels., glædeskummet (V. 365 a25).Skummekok, no. køkkenskriver; du køcken-foget, oc du skumme-kock paa leeg. TkH 3.Skummekok, no.
2) kokkedreng (der kun kan skumme). M.Skummesked, no. (sv skumsked) skumske; far vel min skumme-skeed og kniv. AB I. 125. Jf sked 1).Skummesked, no.; MP 74 (ovf. II. 81 b37); Etym 1364, 1199 (= spatha).Skummeslev, no. (sv skumslev) = skummesked; se ovf. u. skum(m)e 2).Skumfedt, no. afskummet f. M.Skumfuld, to. fuld af s. M.Skummehvid, to. (t schaumweisz) hvid af s.; øxen skummehvid den ploug ad bonde-hytten drager. Raun 37.Skumkronet, to. (t schaumgekrönt) kronet med s.; viig skummekroned strøm. KC a 4.Skumnæset, to. havende s. på toppen; imens jeg pløyer dend skum - næsed bølge mark. Wiel XI. 473.Skumvåd, to. våd med s.; belt ham aldrig fik paa sin skum-vaade side. DV VIII. 615.Skummetand, no. tand fuld af s.; Naur bb 3v (ovf. II. 326 b11, jf trykfejl IV. 1010). Jf sst. l7; IV. 819 b32.