SkurSkur, no. ik. (n og svd skur, hank) indskæring, snit. M.Skurd (skyrd(e), skørd), no. (isl skurƀr, fsv skyrþ;) 1) skæring, skår, skure; cesim, skyrd ved skyrd. CPV; incisura, skyrd vel strig inden i handen. CPV; cesura, skyrde. CPV; skyr skyrre, sectura. PG 162. – skyr(e). M. – særlig afmejning, høst; sæædh ok skyrdh. 1 Msb 822 (ÆB; 1550: sæd oc høst); – høstarbejde (som udredelse); skylde, skoffvognn, skyrdt (1551). Rsv I. 153. Jf skurdag. 2) det afskårne, a) høstudbytte; første grøde oc tiende aff det, som bleff til, oc første skøer. Tob 16 (1647; gr. πρωτοκουρίας). – b) hvad der hugges af træer. M. Jf svd skörrd; n skurd. – Jf af-, dags-, eng-, hare-, hår-, mester-, op-, pås.Skurd, no. Jf negle-, tag-, torve-, ud-, vid(j)es.; skør (III. 868 a1). Skurdag, no. høstdag (som udredelse); si aliqvis se inobedientem pastori ostendit (om den skuerdag), naar han vares om aftenen tilforn, dabit unum modium hordei. KhS II. 456.Skyrdefolk, no. (fsv skyrdhafolk) høstfolk (kollektivt); sanke axæ æftær skyrdhefolkins bagh. Ruth 23 (ÆB; 1550: høstfolcket). Jf folk 1).Skørgilde, no. høstgilde; bonden skiør-gilde nu kand holde gladelig. AB II. 247, M: skur- og skørg. Jf svd skölgäll, n skurdøl; MbD: skur(ings)-, skørgilde; skårgilde. årb. f. Kulturhist. 1900. 66.Skø[u]rgrød, no. (n skurdargraut) grød til høstgilde. M. Jf skårg. –Skurdgud, no. (isl skurƀgoƀ) afgudsbillede, afgud; Olaff Tryggesøn hafde aldrig offert til skurdguderne. ClS 125. Næppe i egenligt Dsk.Skyrtorv, no. gravet tørv; moser, hvor de hin herlige skyrtorff kunde hafve. Bernts I. 127. Jf torv, skårt., nuv. skæretørv. Skyrdgærde, no. risgærde. M.Skørde (skorde, skerde), go. (æn skerƀa, isl skörƀóttr, to.) 1) gøre skåri, forstyrre; huess wchristelige twyst oc twedrackt som nw haffuer skiørdet then menige christen kirckis eendrectige samfwnd. ErU ttbl; i saa maade kand thz skee, att een christen eendrectickhed huerckin aldelis skiørdis oc splyttis. ErU d 1. 2) afkorte; huorvidt ther bøer att skorthis i skouff och marck af forne 17 settinger jordt (1574). Rsv III. 252; vedt reeb eller i andre maade icke motte skurthess eller formindskis nogett aff thenndt eiendomb (1582). Rsv IV. 19; – viste dommeren icke reeb paa gaardtz eienndomb att motte leggis ther aff skerthes eller formindskis (1582). Rsv IV. 20; M. Jf æd skærthæ. 3) fælde (træer). M. Jf skørte.Skuringsgrød, no. = skørgrød. M. Jf MbD.Skurt, no. (n skurd) afsavet stykke træ. M. Jf MbD: skivrt, skiørt. Skørte, go. fælde, save om; skørte et træ offuer, arborem in terram cædere. Dict; M. Skø[y]rtsav, no. skovsav; skørtt sauffue (1611). Progr Herlufsholm 1880 26; skyrt saffue. Etym 1082 (u. runcina); M. Jf skirltesav.Skyrdemand, no. (fsv skyrdhaman) høstmand; hwilken som fore stodh skyrdhe mænnæn. Rut 25 (ÆB; 1550: høstfolcket).Skyrtørv, no.; – (1715). JS II. 13 (ovf. IV. 8 a46). Vis mere +