SlagSlag, no. (isl slag) 1) slag, hug; der som nogen giffuer dig it slaw paa dit høyre kindben. Matt 538 (1550; 1607: slag); Etym 451 (u. flictus), 902 (u. pulsus). – fick hand en slagh mellom sine herder. CP V. 49132; hand slog aff den første slag siu hundre rask hoffmend. DgF I. 46 a (= det f s. VdV I. nr 7 v 33). – ik PG 132. Ik. i Nord., ik. og hank. i Nt; hank i Ht. – flt. SS; 2 Kor 1124 (1524 og flgd. overs., ovf. III. 95 a4); sine stercke slag. DgF I. 48 a; PG 181; – mand vilde med de slage alleen' ej legemet, men ocsaa siælen plage. TkH 111. Kun for rimets skyld. 2) slagsmål, kamp, slag; eenn hanns bønnders sønner kom vdi enn slag paa enn kierckegaardt oc giorde ther enn annden karll saar (1531). Rsv I. 45; paa den store slagis tid. Jes 3025 (1550; 1607: det s. s.; 1647: slactnings; Luther: schlacht); icke skulle de heller i naagen slag saargøris. HWR 263v; – til s. ɔ: i kamp; vor nadigh herres ffolk var til slax met de Lypske (1510). DM3 II. 150 -151; waare vij tiill slags mit the Suenske. Wad I. 21; vi igaar var til slags med de Svenske (1676). DS2 I. 28 (til slag med fjenden. sst. 27); førend de komme til slaugs sammen. RFII 20 (frgd. o. ovf. III. 306 b24 ff). – (sætte sig) til s. ɔ: til modværge; tages han therudi oc sætther segh til slags (1507). Rsv* V. 295. – mandefald, nederlag; strages, it stor slag paa folck. Etym 1224; NL 1769. 3) (mnt slach) udhamring, præg (om mønt); Edvards nobler af det første slag, kong E lod slaa (1451). Afskr 57; (1574). Rsv III. 253 (ovf. II. 593 a13); gode gammell daller, gode aff slaug och sølff (1592). Rsv IV. 345; haffue de icke villit regnit daleren høyre end 3 marck oc foractit suensk slag, dog de vaare lige gode ved tydsk slag. Hvf IX. hh 4v. – overf. om ord; PSK 16 (ovf. II. 272 a16). 4) (n slag) lem (til at slå op og ned); slauget paa døren med hengsle och alt borte (1645). Or* II. 201, 202. – fælde (med en sådan ved et dueslag til at lukke for fremmede duer). M. Jf sv slag. 5) (n slage, slegd) hul, hulning i en vej. M; – slej. M. Jf MbD. Mulig af anden stamme. Endnu brugeligt. 6) et slags sprængkugle; Hiør K e 3 (ovf. III. 820 a43). Jf pibes., t kanonenschlag. 7) regnskyl; de Suenske holte meden paa deris heste i sne oc slag. Hvf. IV. 565. 8) (sv slag) slagtilfælde (apoplexi); apoplexia, popelsie, slag. Steph I. 244; NL 36; WD II. 115 (ovf. III. 500 b23). 9) (mnt slach) takt; mensura canendi, slag vdi sang, tact. Etym 760, 897 (u. pausa); NL 935; M. Jf ned(er)-, ops. 10) se slag, to. 11) (n og sv slag) art, slags; PE 43 (ovf. II. 815 b25); tyranner aff det slag. PlSk g 6 (flgd. o. ovf. u. bleseng); mange aff thz slag scwlle wdelyckis aff himmerigis rigæ. Gensv h 4; huadt godtz dett war, hun haffde faait aff huert slag (1595). Rsv IV. 454; i huilcked alle vers ere aff it slag. Pros 485; – thet eneste slaw reth euangelij hoffued. Ny Test 1524 b 1; i huad slaw wrenhed, som it menniske kand bliffue wrent. 3 Msb 53 (1550, 1647); alt kiød sanckis efter sit slaug. Jes Sir 1321 (1607, 1647); jeg lærde dem godt haandelav til gjerning, hvad det var for slav. PSB 175. – flt.; di (ɔ: gladiolus) ere tuinde slag. CS 245; siden er bleffne atskillige slag. Lyndsay 14; alle slaugh vllden wahre (1620). KD II. 632. – confectt vdtaff alle handt slaffue. DM IV. 315; – TR** c 2v (ovf. III. 457 b40); denne slags tacknemmelighed. BT I. 86; tvende slags. sst.; tuinde slags. CS 244, 240 (ovf. III. 752 b43); atskillige slaus god drick. VdJG b 2; hundred slags fadsuun. PSB 173. Bet. 10) hænger vist sammen med bet. 3), jf GrimmW: schlag 5). Jf an-, be-, bi-, blå-, død-, dør-, fald-, felt-, for-, fyr-, gissel-, hammer-, hand-, hjærte (u. hjarte)-, hov-, hverken-, ihjel-, ind-, i-, jord-, jærn-, jøde-, kniv-, kobber-, køb-, kørne-, lime-, ljune-, ljunet-, lune-, mand-, mund, nakke-, ned(er)-, omkring-, om-, op-, over-, pibe-, popelsi-, ramme-, rendinge-, runer-, råd-, sirkel-, skærme-, slumpe-, slynge-, torden-, ud-, veder-, åre-, kølles.Slagbalsam, no. (sv slagbalsam) salve mod slagtilfælde; balsam-byxen, vdi huis sted mig en blick-buddicke med heel slet slag-balsam igien bleff giffuen. Jm 47; M.Slagbold (slåb) no. (t schlagball) bold (til at slå med et boldtræ); lege springebold, slagbold eller kastebold. Etym 903, 231, (u. clavaria pila); slaabold. Steph I. 228; M. Slagbom, no. (sv slagbom) bom til at slå op og ned; Etym 870 (u. repagulum); NL 1151; M. (slåbom. sst.); – der bleff midt paa grentzen lagt nogle træer som slaubommer oc smaa sparer. RFII 224. Endnu brugeligt. Jf bom. Slagbombe, no. et slags bombe; lod hs. maj. prøve adskillige slag-bomber og fyrbolde (1706). Bircherod 505. Slagbor(d), no. (sv slagbord) 1) et bord, hvis ene side er fæstet til en væg, hvortil det kan slås op, et bord med fløje til at slå op; i slauffbord (1578). DS2 VI. 186; slag borde 2, slaabenche thill forne borde 3 (1646). Progr f. Herlufsh. 1880 55; hendes majt støttede sig til slagborded. Jm 197; M. 2) (n slagbord) ramme om kammen i en væv; liciatorium, slag bor. TV 60; pecten, rhør, som sider ved slagbordet. MP 136; Steph I. 277 a; – pecten, slagbord, veffuesked. Etym 898 (om kammen?)Slagbordstang, no. 1) fod på et slagbord (fastgjort ved pladen ved et slags hængsel). M. 2) stangen (på en væv), i hvilken slagbordet sidder (i bet. 2)). M.Sla(g)brand, no. (isl slagbrandr) et slags spansk rytter (til at vælte ned over angriberen); jf årb 1886 89; 1895 39. – overf. hindring, anstød; foruille oc lægge slabrand for nogett aff thett israelske folk. Art (v Rørd) 14, 22 (ovf. III. 724 b22 = Hvf VIII. 201); wordhæ andre folck een slagbrandt, ther the offwer kunne falde. Gensv f 4v; ther maa ware slagbrande till, men wee worde then, som them legger. Gensv dd 4v (jf Matt 187, 1524; CP: fortørnelse; 1550 og flgd. overs.: forargelse); Gudt sckal worde eder till helligheed oc een steen till een slawbrand. FV b 2v (Jf Jes 814, 1550: paaløbelsens sten; 1607: en steen at sla sig paa); were saa mange enfoldige Guds børn en slaffbrand oc forargelse. TVd 125; dersom her ikke havde ligget saadanne slag-brande i vejen, da skulle vel været fundene mange, som skulde have understaaet sig at beskrive os en danske chrønike. VdSv c 1. Jf brand 1).Slagbro, no. (mnt slachbrugge) vindebro; pons versatilis, slagbroe, vindbroe. Etym 1416; M.Slagbur, no. (sv slagbur) fælde; MP 142 (u. decipulum); Etym 164; Steph I. 279 b; hand besnerjer dem i duner, slag-buur, eller snarer. ComD § 428.Slagbænk, no. (svd og n slagbenk) bænk med et rum under (til leje, hvilket undertiden kan trækkes ud i bredden); en slavbenck, som mine drenge ligge uti (1574). DM II. 81; i slauffbennck (1578). DS2 VI. 186; gulle sennge aff ask, anndre sennge, slagbenncker (1578). Ryge, P. Oxe 409; – huortill slabencke skall settis, som om dagen skall luckis. ChrIV* II. 170; – slaa bench (1646). Progr Herlufsh 1880 47, 50, 55.Slagdriver, no. løsgænger; hues nogen skalcke eller slaudriffuere begaff sig ind paa enten aff siderne. Hvf VII. 220; M.Slagguld, no. (sv slagguld, t schlaggold) en exploderende guldforbindelse. M. Slaghammer, no. (sv slaghammare, t schlaghammer) hammer til bogbinderbrug (til at banke arkene sammen). M. Slagklokke, no. (sv slagklocka, t schlagglocke) slagur. M.Slagkniv, no. foldekniv. M. Slagkugle, no. granat? jf Blom 272.Slaglod (slål-), no. 1) metalklump til at slå med; med slag-lod, køller. ComD § 713 (= l cæstibus). 2) (sv slaglod, t schlagloth) lodningsmetal. M.; slålod. sst. Jf VSO.Slaglod, no. 3) (sv slaglod) lod i et urværk. M. Slagnød, no. gennemboret nød trukken på en snor (legetøj). M.Slagorden, no. ik. i nuv. bet.; reysener met lange spiud vdi it slag aarden. 2 Makk 52 (1550; 1607, 1647: slactorden). Jf orden.Slagorden, no.; DgF III. 665 a (ovf. u. (til) fod).Slag[slå]orm, no. stålorm (angvis fragilis). M (= l cæcilia, jf Nemn I. 308). Jf ormslå. Mulig af to. slag, jf ags slavvyrm, e slowworm.Slagorm, no.; til den omstridte opr jf Ark VI. 117-8; VII. 8.Slagpampert, no. bred, tveægget kårde. M. Jf pampert.Slagregn, no. (fsv slaghräghn) stærk regn; haffuer Gud ladet regne en stor slagregn oc hagel deris fiender vnder øyen. Bunt* I. 150; sluud, taage, riim, slagregn til deilig luft du vender. Hex 169; skiule saa om [huset], at der ikke kommer slagregn paa veggene. ChrVL 3-14-30; M.Slagsejerværk, no. = slagklokke; en slag sejr verk (1698). Smør. Jf sej(e)rværk.Slagskat, no. (sv slagskatt, mnt slegeschat, nt sleschatt) afgift for udmøntning; sleskatt aff hans egit sølff, hand mønthet haffuer (1546). DM I. 163.Slagskive, no. = slagbord; slag skiffue (1646). Progr f. Herlufsh. 1880 37; slag skiffuer. sst. 42. Jf skive 2).Slagsten, no. (t schlagstein) sten til bogbinderbrug (til at sammenbanke arkene på). M.Slagstjært, no. et slags firben (lacerta stellio). M. (= cordylus). Jf Nemn II. 305.Slagstænder, no. (t schlagständer) stivere ved indsiden af et skibs plankeklædning. M.; (1591) (AL, ovf. III. 860 a3).Slagstænder, no. Jf stænder (IV. 106 b17). Slagsværd, no. (fsv slaghsvärd) i nuv. bet.; Dict; Steph I. 219 a (u. xiphomachæra); – 50 schlagschwerdt. TR a 3; – RsR d 3v (ovf. II. 592 b4). Jf sværd, slagts.Slagsværd, no.; adskillige gamle slagsuerde. Strelov 145.Slagtog, no. slagorden; begge deris krigsshær stode vdi sin fulde slactog. Lysch 456.Slagtov, no. (fsv slagtugh) kobbel, line; numella, slagtow, lorum, qvo canes copulantur. MP 141; Steph I. 279 b; M. Mulig af to. slag, jf slagtømme.Slagtov, no. Jf slåtov ndf. Slagtømmer, no.?, se bernholt. Mulig tømmer af træer, der fældes ved hugning, jf mnt slachholt, t schlagholz.Slagurt, no. (t schlagkraut) teucrium chamaetypis; FD 197 A (ovf. II. 431 a50); ComD § 136; M. Navnet af anvendelsen mod slag (i bet. 8)).Slagvand, no. (sv slagvatten, n slagvatn, t schlagwasser) en flydende blanding (mod slagtilfælde), vellugtende vand; der kand oc beredis atskillige velrygendis vand oc mange slags slagvand. WD II. 137; sex smaa flasker, der vdi war slag wand, hoffwitwand oc hiærtstærckende wande. Jm 120; reck hierte-sterckning hid, tag slag-vand om du kand. Lucoppidan b 1v; gif slag-vand i et fad, jeg saa den sorte døed paa sin hel-heste-rad. SortS 75.Slagvindue, no. (mnt slachvinster) vindue til at åbne (opad?); naar dii kramboder paa Børssen bliffuer fortyngit, daa uyll derhuoss tenckiss paa beslaag til dørre och slaaguynduer. ChrIV* I. 352; – slag winder (1646). Progr f Herlufsh 1880 50. Jf vind(ug)eslag.Slagåre, no. (sv slagåder) pulsåre; puls-aare vel slagaare. ComO 119; M. (slagåreblod, – brud, – åbning. sst.) Jf milts.Slagårerende, no. en åre mellem to af de større årer (hos fosteret). M. Jf t schlagadergang.Slagsmand, no. kriger, kæmpe; det er de beste slaffs-mend, som anten vill slaa eller skiude. DgF III. 223 a.Slagsmål, no. (sv slagsmål) i nuv. bet.; Dict (= pugna); Fdg 28/7 1653 § 9 (ovf. III. 452 b51).Slagel, no. 1) (n slagvol, svd slagval) det stykke af plejlen, med hvilket sæden slås. M. Endnu brugeligt. Jf MbD: slagvol(d); bh slavl. 2) støder (til at stampe med). M.Slagel, no.; ComO* hh 8.Slagse, go. dele efter art. M.Slå (slage, sla), go. 1) slå, hugge, give slag, gøre et slag; nut, Bl I. 150 (ovf. II. 504 b47, jf isl slær); Suhm I. 2. 49 (ovf. III. 845 b15); slar (slaar). Dict mm 1 – mm 4v; jeg slaer nogen, jeg slaer paa nogen, jeg slaes af nogen, jeg slaes med nogen. PG 479, 321. – dat.; slo ieg Sweriges konig i hyel. Rkr b 5; slo xx aff dem i hiel. CP V 2231 (= slogh. RD III. 3020), 2019; slo mange Idumeer ihiel. 1 Makk 52; eder sloe hart quinder oc mend. HWR 83v; ieg slo oc skrabede met haand oc fod. HWR 243; sluo hand vd syn wynge. DgF II. 2 b; – Senild tog kniff aff erme rød, hun slog her L til sin død. VdT 231; – Luc 51 (ovf. II. 460 a12). – nm.; VdS 386 (ovf. III. 799 b2); – NdM III. 16 (ovf. II. 556 b14 = slaget. RdM I. 166); at slage halsen tilbage paa ryggen. ErB* 22. – tm.; slagendis haanden i vejret. JDV n 11. – I tm.; han lodh theth (ɔ: sværdet) j kroppen sa, som han hafthe slagith. ÆB Dom 322; (1561). Progr f Ribe 1842 51 (ovf. III. 582 a8); – ieg hade slaweth thz søm i gæmen. Rkr c 5; – slaen, slaet, slagen, slaget. PG 321. Jf drage 2) i slutn. – slå, overvinde; 1 Msb 1415 (ÆB (ovf. II. 396 b30); 1550 og flgd. overs.: slo); slog dennem oc drog saa iligen frem vdi deris land. Lysch 61. – tm.; henge raffnene dennem i træerne, slaendes oc plaskendes idelige met vingerne. Flemløs § 189. Jf Lyngb* 20; Ark XI. 199. – s. bimt, se bimt (u. bimmer). – s. bissegarn, se d. o. – s. bom(mer), se bom. – s. bug ɔ: bie (uden at spise) mellem måltider. M. – s. død, se dø (slutn.). – s. fejl ɔ: a) (sv slå fel) svigte, skuffe; Rch 325 (ovf. III. 695 a 40); Etym 397 (ovf. u. bom); fiskeriet undertiden slager feyel (1643). Rsv* IV. 504; prestablerne slog vort haab feil, thi de gandske forbød os at indgaa i byen. RFII 425. Jf fegel (u. fejl). – b) tage fejl; Etym 109 (u. balbutio), 365 (u. erro), 688 (u. allucinor); Steph II. 161, 525, 92. – s. fod ɔ: spænde ben, bringe til at falde; M; SortS 41 (ovf. III. 483 a39). – s. hale i vand, se hale. – s. hånden af (n slaa handi av) i nuv. bet.; Etym 670 (u. derelinquo); Steph II. 413. – s. hånd i hånd ɔ: give hinanden hånden (til vidnesbyrd); icere fœdus, giøre pact, slaa hand i hand om noget. Etym 584; M. Jf hand 3). – s. kamp ɔ: begynde k.; inge sager haffuer større forstand behoff end at begynde naagen krig, at sla kamp. HWR 259v (= nt kamp slan. udg. 1549. 240v). – s. kærling ɔ: slå smut (slå en sten hen ad vandfladen). M. – s. lid i nuv. bet.; der til maa jeg slage min lijd. JDV g 10 (jf ovf. II. 786 a17-20). – s. lyd (fsv sla liudh) ɔ: slå til l. M. Jf klappe 4). – s. løg, se ovf. II. 881 b9 ff. – s. løs (isl slá lausan (-um)) ɔ: a) slippe, give frihed; hand skal icke sla dig løs oc icke forlade dig. 5 Msb 318 (1607; 1647: slaa dig varløs; ÆB (og 1550): øwær gifwe); Etym 754 (u. admitto); – naar Gud vil slage hannem nogit løs. JDM d 6. – b) give sig til, vove; lokked mig med kierlig smiil, saa jeg sloe løs at gange. KS 200. – c) s. løs med ɔ: opgive, sætte til side; sapientiam despondeo, tæncker icke videre der paa, men slaar løss med vissdom. Etym 1216-17. – s. sig løs på ɔ: hengive sig til, stole fuldt på; profundere se totum in aliquem, forlade sig paa en eller slaa sig løss paa en. Etym 496. – Jf nuv. slå sig løs, også i æ. Dsk.: TVd 103 (ovf. II. 577 a9); diffundo animum meum, slaar mig løss. Etym 495; instringo, slaa sig icke løss. sst. 1249; Steph II. 771; s. gækken løs. ovf. II. 112 a14-15. – s. mangel ɔ: påvise en mangel (i et regnskab); purgare rationes, slaae mangell oc tage den ud udi regenskab. Etym 34; adskillige mangler, som PP skal have slaget paa de regnskaber (1626). Afskr 57; M. – s. nagle, se ovf. III. 185 a23 ff. – s. pamp, se pamp. – s. sinke, se ovf. III. 729 a12. – s. skrid ɔ: glide på is. M. Jf skred (ovf. III. 813 b31). – s. skrå ɔ: sanke lus af, pusle i håret. M. – (ikke) s. slem bi ɔ: (ikke) være ringe (til hjælp). M. Jf BW IV. 808: nig slim bislaens: behülflich seyn; GrimmW: beischlagen. – s. slire = slå skrid. Jf sv slira, t schlieren; VSO og MbO: slire. – s. slut (slutøre) til ɔ: være ligegyldig, unddrage sig. M. Jf slut (slutøre). – s. trilder, se trild(e). – s. tåre ɔ: regne vedholdent. M. – s. venskab (sv slå upp vänskap) slutte v.; skulle de sla venskaff met huer anden. Dan 116. – s. væd, se væd. – tm ramt; Br 20727; 1 Makk 955 (ovf. III. 500 b14, 32). 2) dræbe, slagte; tha slo han meg. Rkr b 4v; Br 709 (ovf. III. 26 b25); (1492). GhA V. 79 (ovf. III. 559 a49); (1528). DM IV. 283 (ovf. III. 398 b22); skiude eller slaa nogen dyur (1537). Rsv* IV. 188; (1542). NdM II. 152; (1572). Rsv III. 154; VdS 311, 318, fort 7; slag icke mig. VdT 230; Horuendillus bleff slagen aff hans broder Fegge. Hvf I. 11; tag en totze oc sla en slange, leg begge disse. ålbL* 223; RFII 101 (ovf. III. 132 a41); – mine øxen och hiemfødde queg och fwle ere slagne. Matt 224 (CP; 1524 og flgd. overs.: slachtede); huo som anderledis slaar nød, end at embedet haffuer wedtaget (1596). KD II. 489; M. 3) kæmpe, støde sammen; der de hagde slaget en stund tilsammenn. CP V. 48413; sloge de sammen mit paa broen. VdS 517; der met slog de sammen. Hvf I. 139; Etym 451 (u. confligo); Steph II. 297; ComO 438; siden slog resten med os (1676). NdM IV. 70. 4) slå hul på, åbne (en åre ɔ: årelade); skal mand lade sla de to aarer. SmdLb I. 49; naar mand slar it sunt menniske en aare. Tdm I. 166; saa slaa hoffuit aaren. CS 99, 53; mittere sanguinem, lade blod løbe, lade sig aare slaa. Etym 753, 138 (= incidere venam); Lysch 104; bleff hand død aff blodløb, der hand hafde sig ladet aare sla. ClS 581; da sla sig hoffvet aderen. ålbL* 138; skulde dend grove ader slaes, vilde blodet snart løbe ham til døde. PSO I. 166. Jf fsv sla aþ;ro. 5) slåitu, smulre; occo, slaar klimper. Etym 835; Steph II. 965; M. Jf klimpeslåer (u. klemp). – s. kalk ɔ: læske kalk (med stærk bearbejdelse). M; – statumino, menge oc sla støt steen oc kalck sammen. Etym 1235. Jf kalkslager. – s. lage ɔ: røre lage ud. M. 6) rejse, danne, opstille; Laurits e 2 (ovf. III. 382 a36); sla en wognborch om staden. TdmH b 2v; wnder nogre treer slog iegh myn tieldt. Kv v 161; VdS 365; VdV II. nr. 48 indl. (ovf. I. 374 b u. dræbning 2)); lod sla hans leyre norden for byen. Hvf VIII. 39 (jf ovf. II. 772 b1-4); struere aciem, slaa orden. Etym 1251; saa slog hand oc en skantze for W. Hvf VIII. 39; IV. 300; VIII. 40 (ovf. II. 772 b16); DgF I. 103 a (ovf. III. 723 a45). – slagen vej ɔ: dannet, banet vej; SkT fort b 3v (ovf. III. 457 a28); som mand vandrer ad den slagne vey, da kommer mand lengst der fra. BT II. 139; var der en god slagen landevey. RFII 176; ligner Christus dennem ved slagne veye. GHD I. 135. Endnu brugeligt. 7) mure, spække, kline (med ler); leer att specke veggene oc att slaa loffthen med (1541). DM3 VI. 8; di giorde leer till att slae vegenne till igien, som var vdslaget (1603). Repholtz 165; væggene mesten parten slagne med ler, dog nogle få murede (1627). DS VI. 369, 370 (ovf. II. 782 a21). 8) (isl slá) smedde; sla en disk af iærn. AM 187 5218-19; man scal slaa iærneth, naar thet ær heedh. PL** I. nr. 272; y wille lade sige alle smeder till, ad the slaa skoo och søm nogh (1519). DM3 II. 158; DgF II. 2 a; betalld A smed for hannd slo tu hengsle (1577). DM3 II. 212; (1608). SmB I. 94 (ovf. III. 488 a27). – myntis oc slagis saadanne mynt. Fdg 4/5 1625; s. penge. M. – s. (ud)i jærn (lænker) ɔ: lægge i j. (l.); ChrIV* I. 243 (ovf. II. 652 b6); NdM III. 188 (ovf. III. 513 b52); træle, som ere slagne udi iern. BT I. 166; blef HW slagen i jern paa Holbmen. KD V. 786; hans staldbrødre bleffue slagne i lencker. Hvf I. 159; hand fant mange christne vere slagne vdi iernkæder. HvfB b 3. Jf t in bande (eisen, ketten) schlagen. – tm. (isl sleginn meƀ) beslåt med; en hwalstan laa ther slawen mz gwld. Rkr h 2v. 9) sno, flette; torqveo, slaa eller sno ræb. Etym 1340; NL 1912; sex skippund slagen tow. TR* a 1. Jf rebslåer. – slå frynser. M. – tm. ivævet; skal ingen tappeter giøris offuer bordet aff det, som med guld eller sølff er slagit (1615). Rsv* IV. 320. 10) spænde; greb til en stacket bøsse, slog hanen der paa oc holdt en aff væcterne den for ljfvet. RFII 79 (= slog hanen fra. HT5 II. 577). 11) spille; slå brætspil (forkering). M. – s. puns = lege ros. M. (jf. ovf. III. 615 a1). – s. klaver (æt klavier schlagen) ɔ: spille k. M. 12) upers. ɔ: uret slår; naar fem slar. NdM I. 308; aarlige morgen, fem slaar ... strax sex slaar (1530). DM II. 119. Jf t es schlägt; ovf. III. 698 b23, 30; II. 535 b39. 13) s. af ɔ: a) afhugge; convello, slager aff, bryder aff. Etym 1397; slaaer aff. Steph II. 342. – fjærne, borttage fra; RD III. 7223 (ovf. I. 98 a u. band = sancke aff banen. CP V. 508-9; forkl. af band uret); discutio, slaar aff veyen, til alle sider. Etym 1026; Steph II. 460. – afslå, tilbageslå; de sloge hans maj. stormen af (1612). NdM II. 43; slog fienden 3 stormer aff (1670). Suhm II. 3. 151. – b) fælde, se ovf. u. afslå 2) – overvinde; slå en af for en knæling ɔ: drikke drukken. M. Jf ovf II. 566 a21 ff. – s. af skole ɔ: overgå. M. – c) gennemprygle; Steph II. 434 (u. deverbero). Jf nuv. banke af, se VSO: afbanker 3); MbO. – d) afslå, nægte; tha kan han icke met ere slaa oss thet aff (1524). Allen 197; paa det hun ikke skulde slaae hannem sin bøn af. VdSv 88, 113; quid abnutas? slaar mig det aff. Etym 831; Guitlach slog Giurgiunt saadant aff. Lysch 148; – E R, J sloge oc aff, H J ey heller sig der till gaff. Rerav, Fredr II Kron h 6. – e) forsage, klikke. M. – kornet slår af ɔ: falder i pris. M. Jf t abschlagen. 14) s. an ɔ: a) slå fast. M. Jf anslå 1). – b) sigte (med skydevåben). M. – c) begynde på, foretage; som slaar nogen bygning ahn vd met en allfare vey. KP fort a 8; hand kunde icke arteligere slaa sin sag an. Cold ggg 4 som saa slog sin sag an. sst.; – aperire ludum, slaa op, slaa skole an. Etym 877; Steph II. 110; be- gyndte hun at slaae en dands an. Suhm* I. 141. Jf anslå 3). – d) ansætte; dii, der handler med dii danske, dii slager dem uaren saa høiidt an, att dii kan erlegge tollen. ChrIV* IV. 393; III. 182; M. Jf anslå 5). 15) s. for ɔ: gøre gældende, fremdrage; sloge thennom ochsaa for, ad wy haffde befaling ad transigere om alle sagerne (1602). RdAH t 187; ego meo pronus sum pectori, ieg slaaer selff mit hierte for, at giøre oc lade. Etym 998. 16) s. forbi ɔ: forbigå, lade uomtalt. M. 17) s. fra ɔ: vende fra, se ovf. III. 725 b41-45. – være borte fra, afvige fra; non longe aberro, slaar icke langt fra. Etym 366; det suar slaar icke wit fra Gudz low. SkP 189; huilcket icke slar ret langt fra sandhed. SkP 241. – svigte, slå fejl? baade korn og anden del slaar dennem fra (1585). Afskr 57. – s. fra sig (sv slå ifrån sik) i nuv. bet.; ClS 711 (ovf. III. 268 b44). 18) s. fram (fsv sla fram) a) fremsætte, ytre; Rkr c 2v (ovf. u. framslå, for: fran må (med Molb og Brandt) læses fram); TkA III. 13 (sst.). – s. frem og tilbage ɔ: forhandle, tale om; begiærede en ringe tjd at beraadslaa sig, sloge saa for sig selff indbyrdis denne sag frem oc tilbage. RFII 176. – b) forslå, strække til; schulde the merckelige sla fram till lægedom oc andhen hospitals tynge at oppeholde. PE 160; slar saadan trøst icke frem oc er med alt saadant snart vdtrøstet. Mogensøn, Ligpr. o. Jak. Hvitf. fort 4; at hand vil vere voris prouiant mester, at det kand sla frem oc giffue oss forstand i husholdning. Mariager k 3. 19) s. (ud)i ɔ: a) slå med; slog hannem (ɔ: en hest) i en smedestang, saa at han gik omkuld (1604). DM4 IV. 110; havde trælbåret og slået ham i et spanskrør (1654). Kinch II. 455. Jf FeilbO. i 15); bløde 4); vende i. – b) stille, lade komme; sla folcket vdi sin slactordning met god flid oc forsynlighed. VdS 16; besee hans folck, dennom at slaa vdi slactordning. Hvf VII. 238; I. 65; cuneare exercitum, slaa folcket i orden. Etym 279; skal ingen maa slaae sit qvæg i vong, førend alt kornet er inde (1635). HT V. 549. – tilbagevirk.; lod hand den gandske krigsshær sla sig i sin slactordning. Lysch 61. – SkP 469 (ovf. III. 382 a42); det (ɔ: pindsvinet) slar sig vdi en trind bold. SkM fort b 2; folcket haffde slaget sig i rad paa begge siider. Jm 29. – s. i glem, se ovf. II. 57 b34 ff. – s. he(de)n i vejret, se vejr. – c) s. sin rumpe i tråd ɔ: være ledig. M. Jf (i) tråd? – d) s. i vejen ɔ: komme i v.; var et vadsted, hvor grefven kunde komme ofver, men slog andet i veyen. RFII 121. – e) s. i sig selv ɔ: gå i sig selv; endelig efter mange formaninger slog hand i sig selv. Beretn 76; vAph I. 614 a. 20) s. imellem ɔ: hindre i at slås. M. 21) s. med døren a) se dør ovf. I. 423 a. – b) bedrage; slar en med dørren, ferire aliquem munere. Dict. 22) s. ned ɔ: a) i nuv bet.; skal hand komme igien met pestilentze oc sla ned. Tdm II. 134; Etym 1026 (u. decutio); Steph II. 373; slager ned oc forderfver. Ordspr 283 (1647 i r). – b) skjule; da maa den det ingenlunde fordølge eller slaa ned. SkP 693. 23) s. om ɔ: a) slå på; han tog et ris og slog dem »om deris bare øren«. SR II. 262. – b) s. om busken ɔ: liste sig frem; biuder ieg oc min næse ey did, ... men listelig slar om busken omkring. Heg 217. Jf busk. – c) bruge omsvøb; utitur anfractu, hand slaaer lenge om, førend hand vil til meningen. Etym 476. Jf omslag 4). – d) (mnt ummeslan) give til kende ved trommeslag; naar allarm paakommer eller og omslaaes eller blæses. Chr. VA § 90; naar der tilbørligen der til er blæst eller omslaged. sst. § 97; M. Jf: lod DR trommen slaa om oc tilbiude. RFII 126; omslag 7); slå på b). 24) s. op ɔ: a) løfte bagbenene op; Etym 150 (u. calcitro); Steph II. 171. – b) slå op (på et i øjne faldende sted); promulgo, slaar op for alle mand. Etym 1488, 1125 (u. proscribo); Steph II. 1147. Jf opslå 1). – c) årelade (en hest). M. Jf MbD – d) begynde; Etym 877 (u. slå an c)) – e) ophæve, ophøre med; remittere rem emptam, slaa kiøbet op, lade dem, som selger, faa sit egit igien. Etym 858; M. Jf opslå 5). – f) høre op (om frost). M. Jf opslå 6). – g) (mnt upslan) stige (i pris). M. – i) lf. α) bryde op; derefter sloges isen op igjen, og de atter udskibede folk salt. Wulff 117. Jf opslå 6). I flere bet. endnu brugeligt. – β = g); HVR m 1 (ovf. u. dyr 2 g). 25) s. (o)på a) slå løs på, angribe; the syndræ Judher them sloffue the paa. Rkr a 3v. – s. på siden ɔ: stå imod; obstrigillo, slaar en paa siden, forhindrer hans forsæt. Etym 1249. – irettesætte, se ovf. III. 812 a6. – b) tilkendegive (vagtens begyndelse) ved trommeslag; efter at mand haver slaget paa vagt, og den er besat. ChrVS § 97. Jf slå om d). – c) (fsv sla upa) tage fat på, begynde; sla vppaa kriigh (1436). GhA II. 35; DC 1; folcken slaer forfenglig ting vppaa. ApG 425 (1524; 1550; tage dem faare); ÆdS 45; – wi slaa nu paa itt anndet spill. SK v 1077; DM IV. 46; DgF III. 363 a; Psd I. 110 b, 157 b; Heg 51 (ovf. u. adgaa); VdS 459; huad lønligt de slar paa, huad mord oc manddrab Jesviterne begaa. Hasenmüller a 5v; Lysch 64 (ovf. II. 374 b24), 187; alt, hand slar paa, skal lycklig gaa. ArøbPs a 1v; hvad skal ieg slae paa? TkA I. 139; slaaer det paa oc begynder det. HiørP B 7; AB II. 32. – d) s. (en leg) på bjælken (bænken) ɔ: høre op med. M. Jf bænk 5 b). 26) s. (vel) over ɔ: a) løbe (om gangen hos en hest); M. – b) (t überschlagen) forbigå. M. – c) gøre beregning; computat annos, slaaer regenskab offuer. Etym 1019; Steph II. 273. Jf overslå 5). – s. på, se slå (o)på. 27) s. sammen ɔ: a) (isl slá saman) samle; conflare populum, sancke folck, slaa folck sammen. Etym 453. – b) slå til, gå ind på; pango, slaar til, slaar sammen, fordragis med nogen om noget. Etym 869. 28) s. til a) = slå (o)på a); strax de offuerkomne vaare, sloge de til kongens folck, som de laa i deris beste søffn. Hvf III. 69; Etym 627 (u. lapido); Steph II. 837. – b) vende; adjicere animum, sla sit sind til. Etym 578; Steph II. 49, 776; slaa et øje til vor grove ritze-pen. Thura, Poet. Sager 197; – c) være til behag; will inthett aff thette slaa Danmarckes riigis raadt till sinde eller the thet wille indgaa (1525). NdM V. 38. Jf sind 9 c). – d) s. til ridder (fsv sla til riddara, t zum ritter schlagen) ved slag med et sværd give ridderværdighed; Or* I. 11 (ovf. III. 593 a5); hand slo thend hiord til rider DgF II. 241 b; IV. 514 a; bliffuer oc end stundem slagen til ridder. HWR 5v; kong Christian slog ham med alle de andre gode herrer til ridder. DM3 III. 97; slog hand da til riddere ote adelsmend. Rerav, Fredr II. Kron h 6 (jf sst. h 6v om skikkene); jf ovf. II. 93 b50 ff. Jf DuC; alapa militaris. 29) s. tilbage ɔ: a) i nuv. bet.; Etym 1027 (u. repercutio); Steph II. 1217. – b) sige sig løs fra, forkaste; slog tilbage blusel oc villige gaff sig til alle laster. UK d 8. – c) blive til intet, mislykkes; sagen slar til bage oc icke vil haffue sin framgang. HWR 172 (= nt vmmesleit. udg. 1549. 158); den begynte gifftermaals handel slog tilbage. Hvf II. 27; den handel slog siden tilbage. Hvf II. 372. 30) s. ud ɔ: (sv slå ut) a) springe ud. M; – b) falde ud have til udfald. M. – c) gå bort (om skibe). M. – d) udbrede, sætte frem; slaar sin kram vd, viser dem alt saadant. SkT fort b 3. – e) afslå; saa fremt de Suenske slaer dend tilbøden jernhandell wd. ChrIV* IV. 386; slae en velgierning ud. BT I. 100; RFII. 166 (ovf. u. egensindelig.) – f) s. træer ud ɔ: mærke til fældning. M. – g) s. sit vand ud ɔ: lade vandet. M. Jf t das wasser abschlagen. – i) slagen ud ɔ: udslåt (med udslæt). M. Jf sv slå ut. – s. udi, se slå i. 31) s. under (t unterschlagen) a) skjule, dølge; dissimulo, fordøl, fortier, slaar vnder. Etym 1175; Steph II. 468; M. Jf slå ned b). – b) s. under sig ɔ: bemægtige sig, tilrive sig; Hub 58 (ovf. III. 417 a20); haffer dylt oc slagit same korn oc landgille under sig (1553). Rsv I. 210; han vilde beholde oc vnder sig sla samme klenodie. HWR 195 (= nt vnderslagen hebbe. udg. 1549 181); ere os Danske afhændiged vore historiske oldsager af fremmede giæster, som siden haver slagen dem under sig. VdSv b 7; Etym 900 (u. depeculor); Steph II. 404. – c) s. under stol, se stol. – d) s. under os ɔ: regne ringere end os. M. 32) s. sig ɔ: a) bøje af (om harer). M. – b) tabe sig; lykken til søfart har meget slaget sig paa nogen aar (1585). Afskr 57; kornet hafver slagit sig, saa at vore undersaatter icke kunde bekomme saa møgen foringe (1590). Secher, Corp const. II. 576; aalefiskend formedelst stor tørken meget haver slaget sig (1591). Afskr 57. – c) s. sig fuld ɔ: fylde; du fraadzer oc slar dig nat oc dag fuld. Tdm III. 109v. – d) s. sig for ɔ: undslå sig for; Etym 1423 (ovf. III. 800 b6). – e) s. sig fra ɔ: (mnt sik slan van) skilles fra, forlade; luen at hafve slaget sig fra hin anden til begge sider. BT I. 70; – søgte hand lempe at sla sig fra Erick oc giøre forbund met hans vederpart. VdS 282; de Suenske slager sig fra rigernis forbund. LyschT a 4 i r.; ingen slager sig eller vender sig fra sin ondskab. JDM h 7. – unddrage sig fra, opgive; Etym 1423 (u. tergiversor); Steph II. 1372. – f) s. sig (ud)i (t sich in etwas schlagen) ɔ: blande, (give) sig i; ath wij maa dybelige slaa oss wdi Guds lønlige raad oc domme, haffue wij en nw icke lesth. PE 110; KhS VII. 797 (ovf. I. till 37 a u. blodssag); tør ieg icke sla mig vdi forbund met eder. VdS 511; VdPs h 5 (ovf. III. 164 a45); begyndte den unge herre at slaa sig i den ljfflandiske handel. RFII 45; – slo sig bispen der vdinden, at forlige dennem. Hvf V. 257. – g) s. sig igennem, i nuv. bet.; ieg motte slage meg igiennom hans flode (1565). Wad I. 316. – h) s. sig imellem ɔ: lægge sig imellem; slog sig nogen førster imellem at forlige kong C oc de holstiske herrer. Hvf II. 237. Jf slå imellem. – i) s. sig med (t sich schlagen) slås; dom »ofver studiosos, som hafde slaget sig med laqvaierne« (1696). Borchs Kolleg Festskr 81 not 1. – j) s. sig til ɔ: α) (fsv sla sik til) føje sig til, slutte sig til; det menige folck, som haffde slaget sig til dem. PlSk c 4; den ene synd slar sig til den anden ... der sla andre synder sig til denne styld. Tdm II. 14v (= t ein sünde zur andern zuschlage ... es schlagen andere sünde zu zu dem stelen. udg. 1549. II. 13v b); M haffde slaget sig ocsaa til dem. 2 Makk 133 (1607, 1647; 1550: gaff). – β) hengive sig til, vende sig til; slar mig til sactmodighed. Dict; dare se otio, at slaae sig til rolighed. Steph II. 479; de, som slager sig til ørckeløshed. Fdg 30/4 1692 § 42; slage sig til ørkeløshed og dovne dage. Beretn. 2. Endnu brugeligt. – γ) s. sig til rette, se ovf. III. 585 a12 ff; huis HS tilkom nogle flere pendinge, skullde handt wel sellff slagitt sig till retthe och thennom affbethalitt ... hans hossbonde slog sig well sellffuer till retthe (1593). Rsv IV. 366; om konning E endnu nogenlunde vilde slaa sig til rætte, skulle hans majestæt icke lade det feyle paa sin side. RFII 86; haffve de omsider begyndt at sla sig til rette. RFII 317. Jf nuv. slå sig til ro (tåls). – k) s. sig tilbage = s. tilbage; slog det sædvanlige fiskerj sig meget tilbage. RFII 351. – l) s. sig til hobe ɔ: slå sig sammen, forene sig; slar sig tilhobe, consociare arma. Dict. – m) s. sig ud ɔ: tage sig frihed tale frit; sla dig longt vd i verdzlig handel. Tdm I. 91v; slaar ieg mig icke for meget vd? Rch 48; min konning var mig til oords, jeg havde for ingen deel slaget mig saa viidt og dristeligen ud, havde jeg vidst, at hand i egen person havde været mig saa nær. VdSv 104; M. 33) lf a) slås, kastes; arcken sloes oc støttis hid oc did. PlSk b 7; slas aff bylger, fluctuo. Dict. (= slaais. Etym 456); – b) s–s til hobe ɔ: støde sammen; Thms 73 (= KPs 379, ovf. II. 248 b23); knæene slais tilhobe. Neh 211 (1607; 1647: slaaes t). – c) slås, kæmpe; (1495). GhA V. 81 (ovf. u. bærje 2)); hand drog til hannem oc sloss lenge met hannem gantske suarlige, saa at der bleff megit folck slagit paa begge sider. CP V. 394-5; hand haffde folck oc icke kunde at slaes met. VdS 517; – han wille icke tallæ wyth A, før en han haffde slagets meth keyserens folck. RD III. 3516-18 (= CP V. 2532); ieg haffuer offte slagetz met dem. CP V. 2524 (= slagis. RD III. 351); ieg vilde slagets met dig vdi kamp. VdS 114; GR og Svensken skulde været tilsammen og slagedes (1612). NdM II. 51; – drengene haffde slagest sammen indbyrdis. Hvf IV. 167. Jf ovf. II. 123 b47, 156 a31; Ark XI. 200. – d) s. ud ɔ: blive våd; humor allapsus extrinsecus, naar veggene och stene slaas vd och suæde. Etym 611; Steph II. 88. Jf nuv. slå sig (jf MbO), sv slå sik. – Jf af-, an-, bort-, død-, efter-, fore-, for-, fram-, fra-, hen-, hjel-, hjærte- (u. hjarte), igennem-, ihjel-, ind-, i-, kvar-, køb-, lim-, ljune-, marv-, mis-, neder-, om-, op-, opå-, over-, på-, råd-, sammen-, sønder-, tilhobe-, til-, ud-, unders.; guld-, halv-, harm-, jord-, jærn-, kniv-, kobber-, kuld-, ler-, mager-, malle-, mel-, mod- (ovf. III. 115 b42), ny-, popelsi-, sorg-, sølv-, u-, ud-, vred-, gennomslagen.Slå, go. 1) – dat. flt.; NdM V. 179; Mc 15 (ovf. IV. 231 b20, 892 b36). – nm.; Rch 184 (ovf. IV. 283 b13, rimord: staa). – bm.; TkH 101 (ovf. IV. 995 a28). – s. fejl – b); vden ieg slaar feill, da kommer ieg wdi hue (1601). NkS 351d (4°) 39v; slog hun end tit feyl oppaa sin catechismi blader. KSK a 8v. – c) skuffes (komme til kort); impos voti, slaar feil ad det, mand ynsker. Etym 977; slar feil i sin gierning, cadere effectu. Dict. – s. ild (sv slå eld) ɔ: få gnister af sten ved slag; slog ild af steene. Etym 1026 (u. excutio); Steph II. 551; befoel ieg hender att slaa ild. Jm 143; – 2 Makk 103 (ovf. V. 254 a47). – s. løs a); VdS 157 (ovf. I. 661 a16). – s. sig l. ɔ: frigøre sig; Jes Sir 2926 (ovf. u. finans). – s. råd (ovf. III. 640 b30). – saa mangen luus derpaa kand løbe og slaa skrid. Helt 175. – s. stort ɔ: bruge store ord; DgF VI. 380 b (ovf. V. 588 a35). Jf nuv. slå stort på, se OG. – s. tru, se d. o. også ndf. – s. tække, se ovf. IV. 294 a23. – s. ridder (fsv sla riddara) = slå til r. (III. 877 b48); tha slog keyseren 20 ryddere. RD III. 203 (= til r. CP V. 1612). – afslå, afmeje; NdM VI. 187 (ovf. III. 858 a43); PlV 1374 (ovf. II. 509 b48); (1555). Rsv II. 148 (ovf. III. 785 a36); – enten at lade ligge till gressgang eller att slaa med hiø (1601). NkS 351d (4°) 128. – træffe; Hex 149 (ovf. III. 508 b35). 5); – slaa nogen kalck tillsamen med samme wand (1601). NkS 351d (4°) 125; Steph I. 194 (ovf. II. 470 b52). – ælte; slaa smørret. Holst I. 11; VI. 17 (ovf. V. 580 a31). 6); Dmdo 18 (ovf. III. 648 a40); capero, slaaer rynker paa. Steph II. 178 (jf ovf. V. 864 a2). 8); se ovf. II. 714 a27, 29. – til s. 875 b23; Rsv* IV. 435 (ovf. III. 387 b40). – s. af jærn ɔ: frigøre fra j.; er slaggenn aff iernnitt wdi hans store siugdomb. ChrIV* I. 252. 9); NdM I. 379 (ovf. V. 735 b35). 11); SortS 38 (ovf. V. 802 a37); – (1622). JS VI. 157 (ovf. IV. 250 a4); varietas delectat, sagde fanden, han sloeg cantate paa bieslaget. Lade, Phrases rar f 4v (jf ovf. III. 525 b28). 12); se ovf. II. 136 a9, 13, 15; – naar mand hører klocken sla. SthHb (1592) g 6v. – give lyd; nattergalen slaer. ComO* hh 2v. – bevæge sig; ålbL 303 (ovf. V. 827 b24); ComD § 274 (ovf. I. 415 b19); RFII 355 (ovf. IV. 936 b14). – 13 a); om den (ɔ: tanken) dem paakommer, da skulle de strax slaa den aff. Hasenm d 4; ex animo delebo, slaa aff mit sind. Etym 45. – b); CP V. 19235 (ovf. u. forgæves 4)); Hvf II. 224 (ovf. IV. 358 b22). – e); buen slar tomt aff. Tdm III. 82v (= t das armbrust jm ausschlecht. udg. 1549 III. 77 b). – mislykkes; der det slog mig tomt vdaff. Heg 180. – 14 e) trives, gro; SortS dedik 6 (ovf. IV. 925 b1). 15) foreslå; ChrIV* V. 54 (ovf. V. 336 b16). – b) sætte for; Helt 221 (ovf. V. 415 b46). – s. for hånd ɔ: spille ud? slar jeg mit kort for haand og lader rinde de terninger paa bord (P. Syv). DS VI. 378. 17) – skille ad; kom de i perlament og CM.s tjener løb da til og slog dem fra hverandre. SR II. 411. – lf. gå bort fra (svinde); der vinen sloes fra Nabal. 1 Sam 2527 (1607, 1647). – s. fra sig; VdSv 142 (ovf. IV. 111 b24); SR II. 411 (ovf. V. 126 a36). – s. f. hånden ɔ: undlade; vi forsee os til, at hvad vi befale eder, ville i ikke slaae fra haanden (1563). HT V. 417. – 19 a); jf hærde 3) (II. 166 b30). – s. i flugt, se ovf. I. 567 a nederst. – s. i grund ɔ: slå ned, ødelægge; LyschG* 141 (ovf. V. 412 a45); se ovf. II. 79 a37 f. – s. i h(j)el, se ovf. II. 197 b16 f; III. 873 b50. – s. i palter ɔ: sønderrive; slar hannem slet i palter, lacerat hominem. Dict. – s. i stykker i nuv. bet.; comminuo, slaar i smaa stycker. Etym 748; Steph II. 253; Stolpe II. 202 (ovf. II. 52 a6), jf ovf. IV. 185 a33 f. – b) – lukke i; Heg 229 (ovf. V. 681 a39); impellere januam, slaa dørren i. Etym 903; loed sla porten i. RFII 228. – fylde i; degulo, slaar i sin hals. Etym 543. – d) – s. i vejret ɔ: gå i v.; PSO I. 1 (ovf. III. 207 a22). – e) – (t in sich schlagen); om han endnu vilde slaa i sig selv. Bang, Taler o. Aftensangstexter 427. – (KhS4 IV. 103 er slagett hele y wand sikkert fejllæsning for s. hale y w., jf ovf. II. 130 b25 f.). – 21 c) – ramme med (lade komme over); 5 Msb 2828 (ÆB), 27 (T, ovf. II. 5 b3, 624 a31-2); se ovf. III. 874 b48. – fylde (dække) med; rudero, slaar med grue(!), fylder m. g. Etym 1050 (= m. grus. Dict.). – fange; (1532). DM IV. 286 (ovf. III. 647 b39); (1574). Rsv III. 328 (ovf. III. 249 a31; jf pulse). – d) bevæge; premunt, slaar med, slaar sammen. Etym 987. – 22 c) vende (bøje) ned; hand slar sine øyen ned. JesSir 1927; demittere caput, aures, slaa hoffuedet eller ørne ned. Etym 755; Steph II. 397. – 23 b); jf ovf. V. 153 a24 f. – d) trommen slo om i leyren. Hvf VI. 199; jf ovf. V. 767 b20. – 24 a); slaar bag op. SkT fort b 2. – f); (1570, ovf. V. 340 b3). – g) – springe op; (1694). KD VII. 441 (ovf. V. 383 b12). – 25 a); HWR 260 (ovf. IV. 706 b7). – s. på flugt ɔ: tvinge til f.; 5 Msb 3230 (ovf. IV. 963 b19); VdS 14; Rch 116 (ovf. II. 13 b20, 252 b9); se ovf. I. 567 a nederst. – c) – s. stort på ɔ: være ivrig; da maatte mand slaa saa stort paa met gods at samle. VdPs e 1v. – d) – kaste; obsipo, slaa vand paa noget. Etym 1180. – e) mærke med; skal voris ober-iegermester lade slaa vores naffn oc krone paa de træer, som udvjst ere. Fdg 20/10 1670 § 34; 13/9 1687 § 3. – f) sætte til; Hvf I. 67 (ovf. II. 786 a19). – 26 d) kaste over; PSV 732 (ovf. III. 699 b44). – 27 a) – s. sig s. ɔ: forene sig; Hors* (1685) 112 (ovf. V. 195 a53). – 28 a); om hand vil slaae til med mindste finger. RsH n 6; straf nu her, slaa til med faders hierte. SSO (1685) 24. – bringe i; slog fienden til uorden og flugt. DV VIII. 623. – b) – blive til; formene i, at thet vill sla till feyde (1545, Fr Jessen). – d); – s. sig til ridder på ɔ: vise sin styrke ved at slå en; at sla sig til ridder paa een. PSO II. 128 (u. hug). – e) gå ind på; Etym 869 (ovf. III. 877 b33). – tildele; SP slog samme svend ocsaa denne daatter til. SPD 3. – lf. tilfalde, se ovf. IV. 380 b37. – indtræffe; slogs sig en vode ild til aff slompelycke. VdS 504 (∾ udg. 1575 og 1610); vel sammenblanding. – f) nå til; DgF II. 141 a (ovf. II. 229 a4); det onde sig ret ind til hiertet haver slaget. AB I. 319; Wiel II. 109 (ovf. V. 864 a20). – 29 c); naar korn eller andre vare sla tilbage. Tdm I. 104 (fl. g. sst.); jf bet. 32 k). – 30 d); Tyrk a 1v (ovf. III. 459 b23); HWR 46 (ovf. I. 565 b23); Etym 337 (ovf. V. 463 b7); SkP 676 (ovf. II. 614 a13); vi slaa vor banner ud i hans navn. KPs* 571. – i); (1640). Hüb II. 78 (ovf. V. 430 b19). – lf. i samme bet.; at de (ɔ: småkopper) kunde slaais ud. ålbL* 201. – j) fjærne ved slag; edento, slaar tænder ud. Etym 299; Steph II. 489 (jf ovf. IV. 310 a41); se IV. 983 a8. – 31 a) – tie om; PE 120 (ovf. IV. 662 a38); befoel alle kirckens tienere, de skulde slaa det scrifft vnder. Cold n 1. – c) – stikke (sætte) u.; som naar mand slaar kappen under armen. Etym 219 (u. cinctus); NL 148. – 32 b) – s. sig hen ɔ: svinde; sorgens taage sig saa sagtelig slaer hen. Wiel IV. 11. – c); – saa at de selff vnder huer andre haffuer sig slaget oc formordet. Bunt* I. 153. – 32 n) s. sig på ɔ: komme på; paa den marck slar hiø sig icke gerne, men dett er den beste slags hiø (1601). NkS 351d (4°) 127. 34) s. hen ɔ: tage kraften fra; repercutere fascinationes, slaa hen oc affverie. Etym 1027; Steph II. 1218. 35) s. ind (fsv sla in) ɔ: a) drive; NkS 351d (4°) 41 (ovf. V. 186 a21). – b) kaste sig ind, angribe; Mark 437 (ovf. I. 629 b22); incursabit in te dolor meus, slaa ind paa dig. Etym 187; Steph II. 717. – gøre uro? gich wdj dannekone huusz och slo paa thet tykeste ind (1568, Fr Jessen). 36) s. tilsammen = s. sammen a); da sla de tilsammen oc drage ind oc spare. Tdm I. 104. 37) s. ved ɔ: være forsømmelig? att di icke sønde eller slaa wed medt deris gerning (1601). NkS 351d (4°) 49v; att folkitt icke skall slaa wed oc giffue sig till ørkeløshedt wdj hans frauerelse. sst. 113. Jf åsen: slaa ved. – Jf be-, blå-, botn-, gennem-, hud-, isønder-, knus-, krøbel-, smålem-, tilbage-, udihjel-, und-, vatn-, vinge-, åderslå, anger-, edder-, gjald-, hard-, is-, kuld-, pande-, rød-, tæt-, udi-, vindslagen. Slåbold (-bom, -bænk, -lod, -orm), se slagbold (osv.).Slåbove, no. vinduesramme til at åbne? 4 vinduer ved magt med 2 slaabover (1688). Hags; 7 vindueskarme, hvori vare slaabover. sst.; vinduer og døre ere ved magt undtagen 8 slaabover, som ere forraadnede. sst. Jf slagvindue, vindueslag, buge.Slåbrand, no. bogspænde. M. Jf isl slagbrandr. ɔ: slå, dørstang; slagbrand ovf. –Slådrag, no. leskaft. M. Jf mejedrag.Slå fra, no. 1) stærkt menneske M. 2) stor kårde. M.Slågarn, no. et garn til fuglefangst; huorlediss noglle fanger fulle met slaae garn (1650). DS II. 218. Jf isl slagnet.Slåhammer, no. stridshammer; du est min slahammer, ja krigsvaaben. Jer 5120 (1607; 1647: slaahammer). Slåkarl, no. høstkarl; høe-slaaer, slaa-karl, slette-karl. ComO 137.Slåværk, no. slagværk; Hvf IX. tt 4 (ovf. III. 699 a22); for seyerwercket at forfærdige baade gang och slaawerchet (1659). Hüb II. 191.Slå, no. (isl slá) stang, revle; impages, slaa eller reffler, som mand sætter paa dørre, loger eller saadant at holde dem tilhaabe. Etym 870; NL 1150; samme planckeuerck skall uerre en halff deele høidt, stolperne skal uerre aff eeg, huylckit alsammen paa holmen skall tillhuggiss med stolper, slaaer och deeler. Chr. IV* I. 317. – særlig træmmer (spoler) til de gammeldags høsthaver (se d. o. jf ledder 3)); slaar thil vogen haffuer (1646). Progr f Herlufsh 1880 50; slaaer (til een vogn) 8. GH 105. Jf hækkes. Jf slode. Slå, no. slag? wptoegh enn kampesteen och slogh handt slaa paa PA ij hoffueden (1559). DVb 337.Sla(g)else, no. slag, slåning; percussio, slaelse. CPV; SmdLb I. 16v (ovf. III. 655 b42). Jf ihjels. Slagen, no. det at slå; met slagen og dragen kand mand lidet gaat vdrætte met huer andre. NPE a 7. Slagen, no. Jf unders.Slager, no.? alle fremmede the slaghere oc alle fremede slacthere (1518). Suhm* II. 2. 141. Jf bækken-, guld-, hov-, kalk-, lut(en)-, plade-, platten-, pukken-, reb-, slynge-, trommesla(g)er(e) (-slåer).Slagt, no. (fsv slakt, t schlacht) kamp; Hagen jarl hafuer i dette slact offret sin søn. ClS 140; M. Jf felts.Slagtorden, no. slagorden; (1612). NdM II. 43 (ovf. u. bataille); ordo, slactorden. Etym 851; sette hans rytterj udi slactorden. BT I. 147; bataille, slagtorden. PSB 71.Slagtord(n)ing, no. (sv slagtordning, t schlachtordnung) = slagtorden; mone hand sin slachtording giøre. DgF III. 662 b; VdS 16 (ovf. u. sla (ud) i); Rch 164; VdV nr. 48 indl (ovf. I. 374 b u dræbning 2)). i slactordning lade kiende, huad mand monne due. LyschT c 2; Etym 7 (u. acies); den giør icke alleene tieniste udi krigen, som staar udi slactordningen BT II. 176; RFII 175 (ovf. I. 373 a u. dræbe 4)); DV IX. 661 (ovf. III. 569 b44). Slagtsværd, no. (t schlachtschwert) = slagsværd; tungen er quindernis slactsuærd. SkP 528 i r. Slagtsværd, no.; blancke slactsuærd. Erich d 2v.Slagt(n)ing, no. (fsv slakting, sv slagtning, mnt slachtinge) = slagt; denne kong[e] taber slactingen oc bliffuer selff slagen vdi kamp. VdV I. nr 11 indl.; er vorden wsamdrectig met Suerigis riges marsk oc kommen til slacting met hannem. VdV III. nr 18 indl. – falt hand sine fiender an, oc varede den slactning elleffue timer. HemmR c 3; begyntes slagtningen og varede den gandske dag. VdSv 192; de vdi sidste slactning haffde mist en heel hob aff deris folck. Hvf VIII. 98; (1611). NdM II. 29; Lysch 74 (ovf. III. 633 a32); Etym 743 (u. dimicatio); tabte kong Hans slactningen i Dytmersk. HelvE pppp 2v; (1648). DgF II. 383 a; (1656). DS III. 205; som hafde vundet nogen slactning til søes. BT II. 233; – flt.; TdmH a 5v (ovf. III. 234 a16); nogle slagtinger. VdS 200; vaar met vdi de begge slactinger for Falckenberg oc Halmsted. ArctF m 1v; – SthU c 3 (ovf. II. 624 b20); – i alle kamp oc slagting. VdS 25, 137. Jf blod-, felt-, hoveds.Slagt(n)ing, no. – det fløj i slatningen paa de Trojaners mure. TkH 17 (= holl wanneer men sloeg. udg. 1665 VI. 84 a). 2) slagorden; Raun 41 (ovf. V. 557 a50 = l longa cohortes explicuit legio. II. 279). Jf krigss.Slagtning, no. (fsv slaktning) i nuv. bet.; den bør ey at kaldis en seyer, men en slactning. GI 5.Slagt, no. (isl slátr n og sv slagt) kød af slagtede dyr; røfuede hand slacter til skibs behoff. ClS 51; der Evind trengde i den dyre tid, hug hand samme dolk i styker, oc kiøfte slacter derfore. ClS 99. Mulig kun n.Slagte, go. (fsv slakta, t schlachten) i nuv. bet.; CPV (u. macto); Etym 703; Steph II. 866; ErF 21v (ovf. II. 707 a54); greb suerdet, at hand vilde slactet sin søn. 1 Msb 2210 (1550; 1607: at slacte); iomfruer oc smaa børn [bleffue] slactede. 2 Makk 513 (1607, 1647). Jf af-, inds.Slagte, go. – forsyne med s. dyr; en tør mundbid, som mand lader sig nøye met, er bedre end it hus fult slactit met trætte. Jac 51 ir. Jf he(de)ns.Slagte(r)fæ, no. (isl slátrfé, t schlachtvieh) slagtekvæg; slactede sit slactefæ. Ordsp 92 (1607, 1647); kiøber for en ljdelige værd øxen oc slagte-fæ aff bunden. Fdg 21/1 1663 slutn; M. – øxen och slagterfeg (1596). KD II. 487, 488. Jf æ t viech, fæ 1) ovf.Slagt(e)måned, no. (sv slagtmånad, mnt slachtman) november; (1586). DM3 III. 160 (ovf. II. 296 b9); November, slactemaaned. MP 230; Etym 822; ComD § 780; – slactemanet. WF 46.Slagt(e)måned, no. – slagtetid? therres folck wille haffue slagt monit, for the søger fyenderne. Wad I. 221; jf not 2 sst.Slagte(r)nød, no. (æ n slátrnaut) = slagte(r)fæ; et slagtenød 1 rdlr., et sviin, lam (1628). Chr IV 321; kvæg og slagtenød vare saa billig pris (1668). KD V. 728; man kunde købe et temmelig ret godt slagtenød for 12 sldlr. (1668). KD V. 728; – 2 slachter nød, 3 leffuendis suin (1579). NdM VI. 48. Jf nød.Slagtere, no. (fsv slaktare) slagter; SmdL 192 (ovf. II. 707 a46); JS II. 143 (ovf. II. 734 b35). Jf offers.Slagterbo(d), no. slagterbod; Etym 626 (u. laniena). 703 (ovf. II. 707 a8); slagterboed. Steph I. 62 b. Slagtergård, no. sted, hvor der er slagteri; kong. m aystz schlachtergordt (1574). Hüb I. 202. Slagtingsdag, no. slagtedag; sette ederss hierter som till en slactinges dag. Jacob 55 (CP; 1524: mordtz dag; 1550: slacte dag). Vis mere +