SlumSlum, no. (ags sluma) søvn; letargicus, som liger vdy slwmme. CPV; – forhindrer søfn oc slum. Hex 196; den ligger tit som udi en slum u-duelig. BT I. 125; dysse i slum. AB II. 290; I. 159; KS 37; der nu i slum og siæleblindhed vanke. KPs 185. Jf for-, syndes.Slumdrik, no. sovedrik; en seldsom valmu-kraft, en slum-drik gift-beblandet. Hex 186; – slummedrik. M.Slumfed, to. for fed. M.Slumme, go. (mnt slom(m)en) 1) sove, soveind; lit sofue oc lit slome. HS 918; – Israels gemmere hwerckin soffuer eller slwmmer. Ps 1214 (FV, 1607, 1647; 1550: søffnis, jf PlSk h 1, Psd I. 89 a); de lagde hannem til sengs, han slummede lit i samme stund. HWR 282; Etym 330 (u. dormito); half død tre dage slummer. Hex 229; BT II. 149; slumme hen og sove. Naur b 2v; SortS 19. – virk.; til enden ej den gandske nat vil slummes hen og soves. AB I. 158. 2) lukke sig, falde til (om øjnene); ieg will icke lade mijne øghen soffue oc icke mijne øgnebraar slwmme. Ps 1324 (FV og flgd. overs.); Heg 199 (ovf. III. 759 a28); øyene de monne slumme. AA II. 24; dit øye ey har slummed eller taged nogen blund. KS 18; om et øye slummer hen, skal Argus det vel agte. Wieland VI. 149. Jf blunde.Slumme, go. Jf hedens.Slummesjuge, no. sovesyge; lethargus, slumme siuge, soffue siuge, slumme soet. Etym 1430; slumme eller sofuesiuge, naar mand kommer udi en dyb søfn. FD 209 O; – slummesyge. Steph I. 244 a. Jf sjuge. Slummesot, no. = slummesjuge; om slumme sot ... denne siugdom, at mand ligger oc slummer, lige som mand soffue. SmdLb I. 8v. Se også u. frgd. o.Slumme, no. dorskt uordentligt menneske; TkH 162 (ovf. III. 883 a11).Slummelse, no. = slum; CPV (u. lethargus).Slummig, to. søvnig. M. Slumre, no. = slumme. M.Slummerkvalme, no. søvnighed; før søvnens slummer-qualme ved vaanlig sovetiid antasted hiernens boe. DP 17.Slumne, go. slumre. M.Slumrer, no. = slumre. M. Vis mere +