SmigSmig, no. (sv smek) smiger; marsken gaff altid smig, kallede hand drosten sin fader. Hvf IV. 590; M. Smigfillike, no. frille, skøge. M. Ordets sidste del vist = filke (ɔ: føl), se ovf. I. 538 a (jf frgd. filke 2) (samme ord)). Til dyrenavn som kælenavn jf VSO og MbO: putte; OG: pus; ovf.: grusk, pus(e); Ordsp 519 (og fortolk f ex. Umbreit; LXX: πῶλος). Jf R Petersen, Kingo 377. – Jf smilef, smækfilken. Smege, go. (sv smeka)
1) kærtegne; hvordan min søn med sin broder Isack leegte og med saa bløde hænder ey som Sara hanom smeegte. Thott nr. 459 4to.
2) smigre; han smeger seg selff ij sijn øghen. Ps 363 (FV; 1607: smigrer).Smigelig, to. (fsv smekliker, mnt smekelik) smigrende; de kunde icke vel met smigelig daad. HWR 29.Smeger, no. (ik. ∾ sv smicker) smiger; smeger oc skuolder. TH 14v; HWR fort 3v (ovf. III. 827 a37); TV 134. (u. adulatio); – smigger. Etym 119 (u. blanditia); 784 (u. mulcedo); PSO I. 213.Smigerkys, no. fk. falsk kys; forraader du Guds søn saa med en smiger-kys. Naur c 2. Jf kys.Smigermund, no. (sv smickermun) falsk mund; du med din smiger-mund til Jesum dig forbinder. KPs 447.Smigermund, no.; Naur e 4 (ovf. II. 848 a54).Smigere, no. (fsv smekiare, mnt smeker) smigrer; captator, smygere. CPV. Smigeri, no. (mnt smekerie) smiger; øretudend oc smigeri. Heg 151.Smigger, to. smigrende, føjelig; lycken er først saa smigger oc blide. Rch 62.Sme[i]gre, go. fsv sme[i]kra) 1) smigre; hwor smeghredhe hand for hannum. T 27; smegre de for hannom. TSd 304v; adulor, ieg smegrer. TV 336; – wij ere icke omgangne met smigrende ourdt. 1 Tess 25 (1524 og flgd. overs.); som skalkafftig er oc smigre kand. HWR 29; TV 337 (u. assentor). – s. med ɔ: smigre for, tale falsk til; han smegrede met hende. HWR 13; (1555). KhS V. 309 (ovf. III. 733 b35).
2) forestille; smigrænde ællær teændhe flyælse meth konst. ÆB Dom 2032 (Vulg: fugam simulantes); hwilke som tilforne hafthe teet smighrænde flyænde. sst. v 41 (Vulg: simulaverunt). Jf usmigrende.Smigre, go. Jf tilsmigret.Smigreglæde, no. falsk glæde; med rigdoms brask og bram samt lystens smigre-glæde. SortSk 90.Smigresukker, no. sød smiger; min tunge løgn og bander med smigresukker blander. KS 119. Smigragtelig, bio. falskt, troløst; ey de vil smigragtelig din sandhed overgive. KPs 88.Sme[i]grere, no. (fsv smikrare) smigrer; beuor oc vor konge fra smegrere. TP a 8; – assentator, smygrere. CPV; SmdH 34v (u. adulator); TV 336; en smigrere haffuer den første platz, dernæst en øretudere. SthL a 3v. Smigle, go. (t smeicheln) = sme[i]gre; da kunde de mesterlige smigle, klyncke oc stønye. HWR 49v, 108 (ovf. u. blakket 2).Smiglen, no. smiger; med deris smiglen stiele de dig din ære fra. SkP 325. Smiglere, no. (t schmeichler) smigrer; en løgnere, smiglere eller bedragere. HWR 25; (= nt smeychler. udg. 1549 18v); betro slig smiglere, løgnere oc finantzere. sst. 108; SkP 613 (ovf. III. 344 b1). Smigleri, no. (t schmeichlerei) = smiglen; falsk smigleri oc forrederi. HWR 1v; sligt smigleri i meer oc meer sødere det er, i meer oc større skade det gør. sst. 108 (= nt smeychlerye. udg. 1549 2, 98); SkP 655 (ovf. III. 884 a33).Smigertale, no. smigrende t.; ingen skuffe ved en smigertales lyd. SortH b 4.