SmørSmør, no. (isl smjör) i nuv. bet.; 1 Msb 188 (ÆB og flgd. overs., ovf. III. 112 b46); hon offredhe høfthingen smør. Dom 525 (sst.); Etym 130 (u. butyrum); Steph I. 138 a. Jf ko-, skog-, skrabe-, skur-, troldkones.Smør, no. – s. i kål, se ovf. II. 691 b22 f. Jf bede-, foder-, gæstnings-, hofmands-, jurisdikts-, landgilde-, mysse-, nøde-, sommers. (III. 266 a13). Smørbakkelse, no. (sv smörbakelse) en kage (af revet brød). M.Smørbrev, no. (t butterbrief) tilladelse til at spise smør - (i fasten); PlSk n 4 (ovf. II. 308 a5). Jf Allen* II. 406. Jf brev 1) ovf.Smørbrikke, no. træskive (trætallerken) til smør. M. Jf MO; brikke ovf. I. t 42 b.Smørbudike, no. smøræske - (til at tage med i marken). M. Jf bud(i)ke.Smørbyrd (-burd), no. afgift i smør; super certis redditibus in butyro, alias smørbyrd nuncupatis (1487). SRD VIII. 130; (1536). Rsv* IV. 165 (ovf. I. 206 a4); szmørbørdt, nandeste och biscoff gaffue (1537). DVb 206; – (1527). Rsv* IV. 138 (ovf. III. 188 b28-29). Jf byrd 1).Smørdej, no. (sv smördeg) = bladedej. M. Jf VSO.Smørdeje, no. mejerske. M. Jf mælked.Smørdisk, no. smørtallerken; discus, smørdisk. TV 65. Jf disk 1).Smørdru, to. givende god fløde - (til smør). M. Jf dru(g).Smøreng, no. eng, af hvilken er givet smør som afgift? - 2 smørenge 1 stiefylde, endnu 2 smørenge 4 les (1569). HübB 345.Smørhøne, no. kvinde, der går om og sælger smør. M. Jf sv smörhöna; byhøne ovf.Smørkage, no. et slags kage; TV 67. (u. butyrolaganus). Jf t butterkuchen.Smørkok, no. snavset kok. M.Smørkringel, no. (sv smörkringla) et slags kringle; hvede-simler, smør-kringler, rug-simler. LA 107; M. Jf ovf. II. 629 a3 f.Smørkrummer, no. skåret, bagt brød; Etym 1463 (u. unctiusculus); Dict (= panis testuaceus); M; vAph I. 626 a.Smørlandgilde, no. landgilde i smør; giffue therfor thil slottit sligt smørlandgilde (1578). HübB 478; M.Smørlandgilde, no.; smørlandgilden leveris til st Hans dag. OW* 182.Smørle, go. le småt. M. Jf nuv. le smørret, se VSO: smøret 3); OG.Smørleg, no. = smørleger. M. Smørleger, no. ranunculus; ranunculus, smørleger, smør-vrt. FD 120 A; Kylling 135; ComD § 134. Ordets første del efter den gule farve, den sidste mulig = læg (ovf. II. 866 a), jf navne med guld og fod JT 193-95; Nemn II. 1126 ff.Smørlykke, no.? bædræ ær goth smør lycke æn swr sijldh. PL** I, nr. 1000. Mulig smørsmag (el. smør slikke (2 ord)), jf likke ovf. = l butiri sapor. At tage lycke som indskud (jf PL** II. 370) synes ikke rimeligt, hvorimod udeladelsen forklares ved, at ordet ej er forståt. Ms forkl.: held til at få smør (ved kærning) lå så meget nærmere, som der herom var megen overtro, jf Thiele III. nr. 242-46.Smørlykke, no. – held med at få s.; KSK b 1 (ovf. II. 646 b4). Jf ovf. II. 14 a35.Smørmad, no. (svd smörmad) smørrebrød; panis butyratus, smørmad. Voc 47; gifve smiger for smørmad. Pros 238; PSO I. 212, 584.Smørmos, no. et slags grød, smørgrød; en kaald smør-moos at berede. Holst V. 227, 234. Jf mos.Smørmose, no. (sv smörmåse) mose med mælkgivende græs; koen gaar ikke i smørmosen (om vinteren, naar smøret er lidet). PSO II. 134; M.Smørmund, no. elsker af smør. M. Jf mælkmund (u. mjælk).Smørskat, no. afgift i smør; in smørskat et bobus. SRD VII. 70; fogden har villet paalægge bønderne smørskat. KB II. 297. Smørskive, no. (i smør) bagt brødstykke; smørskiffuer, panes frixi. Dict; M. Smørskræppe, no. = algode. M.Smørskyld, no. (n smørskyld) afgift i smør; Rsv* IV. 274 (ovf. II. 594 b53); (1552). Rsv I. 193 (ovf. III. 856 a34); denn, engenn høster oc gaardenn vedtager, skulle giffue smør-schyldenn (1580). Rsv III. 336; skal over alt reebis saa vel for smørs skyld som for kornsskyld. DL 1-18-1. Jf: 2212 tønne smør aff then ny skyld (1495). DM3 III. 284;Smørslag, no. et slags kage (grød -); gør af smørslag. HH 155; 3 tønner smør till smørslaw. DM IV. 319.Smørspån, no. smørske - (af træ). M. Jf knødes.Smørstikker, no. den, der stikker smør op af tønder - (o. lign.), sælger af smør i mindre dele. M. Jf t butterstecher ɔ: redskab til at stikke smør op med.Smørstikkerlag, no. lag af smørstikkere; skall ingen borgere maa selge smør udi skaal , medmindre hand er udi smørsticher laug (1572). KD II. 336.Smørstingere, no. = smørstikker; skall oldermanden for smørstingerne en gang huer maanet gaa om till alle, som selge smør oc ere udi lauget (1572). KD II. 337. Smørstingerlag, no. = smørstikkerlag; som laugs broder vill vere udi smørstinger laug (1572). KD II. 336. Smørsøgere, no. et i enden rørformet redskab til at tage smørprøver med; wti stegerhuset ... en smørsøgere (1495). DM3 III. 285; M.Smørtand, no. fortand. M.Smørtiende, no. (sv smörtionde) tiende i smør; skulle the giffue smørtiende, brødt, fisk eller oc andet (1547). Rsv* IV. 231; M.Smørtridse, no. tordensten (belemnit). M. Jf Thiele III. nr. 241.Smørurt(e), no. 1) = smørleger, se d. o.; Dict (= ranunculus); Steph I. 164 b. 2) = smørleg; caltha palustris, smørurt. Kyll 18; Buchw 116. 3) medicago arborea; cytisus, nomen herbæ, lactis copiam augens, smør vrte. Etym 291; ey bier (kand udslyckis) udaff smørurters krafft. Buc g 6 (= l cytiso. X. v 30); lad faaret stedse smage smør-urter, steene-muss. Raun 73 (= l cytisum. III. v 394). Jf Nemn II. 524. – Jf urt(e).Smørurte, no. 1); SmdL 365 (ovf. II. 611 b19). Smør(j)e, go. (isl smyrja) 1) smøre, salve; meth dyre yrtær smørie faderen. 1 Msb 502 (ÆB; 1550: salffue); Mb 54 (ovf. II. 630 a20); smørie sin hoffuit der met. CS 65, 77; – noghet at smørghæ mig met. HM 158; CPV (u delinio og vngo); CP II. 443; lod Mickel fuld vel smørge sine sko. HWR 117; smøre hanom nw bode howed och haar. RD I. 74; skull' hannem smøre til kong'. Rch 98; – paffue Sergius smurde oc kronede Ludouicum. Hvf I. 52; – leghemeth war smordh meth yrtær. ÆB 1 Msb 503; 2 Sam 339 (ovf. II. 630 a24); fordi haffuer ieg smwrt dig paa mandommen baade till konge och biscop. CP I. 60, 271; Jesum, huilken thu haffuer smurd. ApG 427 (1524; CP: som dw smurde); PE 121; T 79; Psb I. 48; en raget oc smurd præstmand. PlSk m 7v. – s. støvle, se støvle. – s. en om munden ɔ: skuffe med tomme ord; se ovf. III. 143 b9 ff; linere labra, smøre en om munden, skuffe. Etym 668. – s. ord ɔ: søde - (falske) ord; sagde met slige smurde oc vdleste ord. KP x 8. Jf GrimmW: schmieren 4 d). 2) berige, bestikke; Dial 12 (= DM II. 61; ovf. II. 139 b4); det skal dog ingen nød at have, jeg faar at smøre. GFK 62; saa fremt de icke smøre kand, de blive agtet ret som rende-steene vand. Naur l 4v; jeg vilde da fra Jyllands bye en gave lade føre og der med hannem smøre. Wieland, DV I. 112. Endnu brugeligt. – s. sig ɔ: have fordel, blive rig; Kjeld bad, at du skulde ikke smørge dig. PSO II. 20. Jf sv smörja (sig); mnt smeren, ht schmieren. Kæld 2) ovf. Jf for-, ned-, omkring-, oms.Smør(j)e, go. 1); CP I. 169 (ovf. III. 862 b52). – HKv 8718 (ovf. II. 69 a49); – i udtryk om hurtighed; om alle digter turde paa lige raske fødder gaa og fløed, som de var smurde. SortSk 99. Jf ovf. IV. 202 a12, 15 a9. – s. neder, se neders. – prygle; jeg tror, jeg ham saa smører, at hand skal ey den jule - leeg saa hastelig afviske. Wiel VI. 169; – jeg ellers hendes ryg brav havde smurt. Holb, Ped Pårs B 3, S 1 (Lieb 162). Jf be-, op-, over-, pås., desmer-, himmel-, usmurt. Smørepotte, no. salvekrukke; hand raaber paa sin stol og smørrepotte. DP 45. Smørje, no. (sv smörja) smørelse, salve; formilse, smørie, ragelse (1528). DM III. 237; smørie, chrisme. Mb 54; hwn haffde wdstiørdt then dyrebare smørie paa Christi hoffuet. PE 149, 404 (ovf. II. 642 a44); – gammelt lædder vil have megen smørie. PSO I. 12.Smørje, no. Jf vogns.Smør(j)els(e), no. hunk. (∾ fsv smyrsla) = smørje; han gaff dem denne smørgelse, oc de hølde hende i stor heder. CP V. 23023-24; giør her aff en smørelse, oc brug hende. SmdLb 28v, 52, 157v; – smørielsæ for the øghæn, thær orm gar i bran. AM 187 2014; som hafuer smørels aff then helghe andh. HS 417 (jf 1 Joh 220, 1524, CP: smør(g)elsen; 1550: saluen); Smst 2821; tw skalt vtgydhe smørelses oliæ paa hans hoffwet. 2 Msb 297 (ÆB; 1550: salue olien); CP I. 60, 133; Mb 52v; smørre hans føder met dyrebar smørelse. Huberinus a 4; en smørgelse faar alderen god. HWR 222v. – sidste s. ɔ: sidste olje; then hellige aalije, ther wij kalde then siiste smørielse. PE 495; død vden den hellige kirckis sacramenter, huor ved skal forstaaes den sidste smørelse. Hvf I. 73; den sidste smørelse, at en siug paa sit yderste skulde smøris met en vied olie. Cold b 2v. Jf l unctio extrema. – Jf konge-, oljes.Smør(j)else, no. – den gyldne s. et slags salve; aff lægerne kaldet den gyldene smørelse. SmdLb I. 149 (tillavning sst.). Jf FrischWb: goldsalbe; gyldenplaster ovf. 390 b51. – Jf be-, dåbe-, hand-, lavr-, vogn-, øgens.Smørig, to. 1) (isl smjörugr) fedtet; stampær man sinups frø mæth nokæt, thær smørught ær. HH 91 (= sv smörukt, se Sdw). – en gammel smørrig hat hand oc paa hoffv'det haffde. Skd 91 (= t schmerig, se sst.). 2) (t schmierig) snavset; smørig oc saa reffven est du for oc bag. TkA II. 19; halff reenlig, halff smørig. TkA II. 62; paa hvilcke bogtrycker-farffven settis ved dend smørige dreng (t schmutzigen). ComO 274.Smørret, to. 1) = smørig 2). M. 2) halvdrukken. M. Jf t schmierig.Smørret, to. – Som bio. lumsk; TO 174 (ovf. V. 910 a17); DP 24 (ovf. IV. 959 b22).Smørrig, to. = smørig 2). M.Smørrebrød, no. i nuv. bet.; den sorg kand ædis op i smørre-brød. Wiel X. 428; jeg et smørre-brød har sat af til den. Helt 226; bide paa et lekkert smørrebrød. LTh 233.Smørfad, no. fad til s.; ett smørfaed aff theen medt ett logh (1524). KD IV. 397; (1534). DM4 II. 15. Smørkrumme, no.; hwn (ɔ: duen) ædher gernæ smør kromme. Dyrerim 43. Smørkræmmer, no. smørhandler; Etym 1000 (u. propola).Smørskål, no. skål til s. M.Smørvægt, no. vægt til s.; 2 smørwecther (1495). DM3 III. 285. Smøræske, no. æske til s.; kavringe brød er smør eskens død. PSO II. 134, 242 (ovf. IV. 974 a15); Wiel II. 104 (ovf. V. 127 b28).Smørere, se vogns. Vis mere +