SnagSnag, to. kløgtig. M.Snag, no. snyltegæst. M. Jf svd snakare.Snag, no. opsporing. M.Snage (snoge), go. (isl snaka, n snoka) luske, snuse, stræbe (efter); gik han om closterth oc snageth. GkS 82; der han saa effter hønsene monne snage. HWR 68; ieg væirer oc sneffser oc snager omkring, huor ieg kand spaarie seldsyne ting. Heg 218, 197 (ovf. III. 578 b23) Rch 271; Etym 184; (u. catillo); de snage allevegn' oc alle ting de røre. TkH 3; som snager og snuer alt op. PSO I. 584; – snagis om i alle verdens kanter om nyt. SortH b 2; – en deel forfølge i og intet effter snoger foruden deres død. Naur ii 3v; som effter viisdom snoger. Naur y 3; – hand (ɔ: djævelen) snawer och skwler om kringh ssom noghen bromblindhe løffuæ. T 12; Krøyer I. 194. Jf om-, ops.Snage, go. Jf snøge ndf.Snager, no. udueligt menneske; snild og snig haver, naar snager mister. PSO I. 123. Mulig den, der lusker (ej går rask til værks), snarere = t snacker (se GrimmW), menneske, der kun stræber efter fornøjelse. Snager, no. Jf gades.Snagsk, to. = snag. M.Snag i sæk, no. undersøger; Schand (u. å.) p 4 a (ovf. V. 817 b38). Vis mere +