SnapSnap, to. (sv snabb) 1) rask, snarrådig; skall han wæræ tijl synd wel snap, som seg skall ther fore waræ. Rkr n 6v; oss gamle vaar hand for rask oc snap. Heg 48; snap vdaff bagdørren lod hand staa. Heg 84. 2) tyvagtig; knap paa haanden til at snappe, tyffactig, snap, liden tyff. Etym 1285 (u. tagax).Snap, no. (t schnapp) greb, tag. M.Snapfugl, no. rovfugl, røver; saadanne rap og snapfugle findis gierne i herrers oc førsters gaarde. SkP 568, 567 (ovf. III. 552 b42).Snaphane, no. (sv snapphane, mnt snaphan) 1) landevejsrøver, partigænger; snaphaner, ther ere oc saa røffuere. PE 150, 103; snaphaner oc røffuere. HWR 288v; DS I. 217; (1576). DS2 VI. 343, 328; nederlagde snaphaner og sørøvere. DM3 III. 84; de uskyldig dog som for snaphaner ere henrettede (1660). KhS VII. 331. – særlig de væbnede skarer i krigen 1675-9; de friske Giønger og snaphaner. AB II. 443. Jf WlA 108. 2) et slags bøsse - (gevær); snaphaner eller musqveter. Fdg 3/4 1683; 28/1 1696; M. Jf Er. Roterod, Colloqv. (Lips 1829) I. 264: snaphanus dicebatur prædo, vox desumpta a scloporum genere. – Den Frisch Wb I. 397 b; GrimmG II. 961 fremsatte udledn. af hanen paa en bøsselås (jf frgd. anførsel) forkastes GrimmW IX. 1174. Til hane i personfællesnavne jf rap-, snus-, søhane 2) u. sjø).Snaphane, no. 2); døden bag en busk kand sin snaphane trekke. Wiel XI. 470; – lange rør (kaldes ellers snaphaner eller fyrrør med lunte). PO 253.Snaphåndet, to. = snap 2); Dict.Snaphændet, to. = snap 2); furtificus, tyffactig, snaphændedt. Etym 388, 499 (u. furax), 1469 (ovf. III. 555 b2).Snaphøne, no. fuglenavn; gallinago, gallinæ sylvestris genus, græca voce scolopax, snaphøne. Etym 505; rustica perdix, snaphøne. Etym 1085; M. Scolopax bet. sneppe.Snaplås, no. et slags geværlås; - (1608). Blom 53 (ovf. III. 156 b41), 61 (ovf. III. 83 b34), 65 ff. Jf sv snapphanelås. Snaplås, no.; (1610). NR IV. 379; (1611). GhA VI. 206 (ovf. V. 75 a36, 331 b54).Snaplåsebøsse, no. bøsse (gevær) med snaplås; - (1647). snaplaasebøsser 500. Blom 86.Snaprør, no. = snaplåsebøsse; bøssestene af flint til snaprør (1608). Blom 54; snaprør 200 (1611). sst. 85. Jf rør 3).Snappe, go. (sv snappa, mnt snappen) i nuv. bet.; indelycke alting vel, huor som huer snapper at sig. Jes Sir 426; ieg actitt mig rigdom saa att winde, att snappe oc røffue mand oc quinde. Kv v 1188; evolo, snapper, bruger haanden til snapperj. Etym 1469, 1285 (ovf. u. snap (to.) 2)), 932 (u. compilo), 1046 (u. rapio); Steph II. 266, 1168. – lf strides. M. Jf nappe 4); rive 4). – Jf af-, for-, hens.Snappe, go. Jf ops., usnappet.Snapop, no. 1) mundfuld. M. 2) bedrager, pengepuger. M.Snapsæk, no. (svd snappsäkk) lomme. M.Snappere, no. tyv, der småstjæler; furunculus, liden tyff, snappere, snattere. Etym 499, 982 (u. prædonulus); NL 510.Snappere, no. Jf ops.Snapperi, no. røveri; snapperj oc tiverj. UK (1656). d 6v; snopperi (?) (1576). DS2 VI. 343; snapperi. sst. 328; lod endda 3 smaa iacter bygge til hans snapperj. Hvf VIII. 124; Etym 499 (ovf. III. 555 b46), 932 (u. compilatio, 1469 (ovf. u. snappe); som ej paa snapperi, men lovlig næring gange. AB II. 233, 284. Vis mere +