Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
SneSne (snø), no. hank ( isl snjór, snær, mnt sne) i nuv. bet.; hand taler til sneen, saa er hand strax paa iorden. Job 376; blese sne iblant huer anden, at hand kaster sig tilsammen ... hand er saa huid, at hand blinder øyene. Jes Sir 4320-21 (1550, 1607). Jf sneblindre. – tet andit (ɔ: bjærg) er altid fult aff snø. MR 8019-20; frost oc snøø. Rkr d 5v; thet kommer opp i thøø, som man fiælær i snøø. PL** I. nr. 931 (= sne. Psb II. 75); Psd I. 179 a; snøe mod natten. T. Brahe, Dagbog 136, 137. Jf lammes.Sneberg, no. (t schneeberg) snedækket bjærg; Lysch 322 (ovf. III. 820 a19). Jf berg (u. bjærg).Sneberinget, to. omgiven (indesluttet) af sne; Raun 72 (ovf. IV. 19 b40). Jf beringe.Sneblind, to. (sv snöblind) blændet af sneens skær; da ere de ligesom sneblinde oc kand icke see op med øynene paa dagen. Rosenkr Underv 56; vAph I. 629 b. Endnu brugeligt.Sneblind, to. (sv snöblind) blændet af sne. M.Sneblindre, go. blænde (som skinnende sne); blæse snefug saa, at han (ɔ: sneen) falder tilhaabe ... han ær saa hwider, at han sneblindrer øynene. Jes Sir 4321 (Tdm).Sneel, no. snebyge. M. Jf el.Sneflage, no. kortvarig snebyge. M. Jf flage, vindflage. Dmrks. økon. Mag V. 355.Snefugl, no. (n snjofugl) emberiza nivalis. M.Snefugl, no.; naar snefuglen giffuer sig ind i husene. HK (1633) f 4.Snehøne, no. rype. M, jf Nemn II. 1442; Aasen: rjupa. Mulig kun overs. af t schneehuhn, jf VSO.Snekave, no.
1) (n snjokave) = sneel. M. Jf kave.
2) snedrive. M. Jf kavesne. Mulig kun uret omsætning af d. o.
Sneklimp(e), no. sneklump, snebold; niuea massa, sneklemp. SmdL 9; sneeklimp. Etym 811; en sneklimpe, jo lenger dend veltis i sneen. KhS VII. 799. Jf klemp.Sneknog, no. snefog; sneeknog, iis og kuld. AB II. 20. Jf sandk.Snekok, no. = snefugl; snekok eller titing, colluris minor. PSD 4 (jf Suhm I. 2. 141); M.Snekok, no. Jf vinterk.Snekonge, no. gærdesmutte (motacilla troglodytes evropæus)? fang en liden graaspettet fugl, kaldis sne konge. HK 1634 f 1v. Jf nældek. Efter M. = snefugl.Snekonge, no.; snee-konge, collurio. DSt 1909 64, efter s. 55 sst. = bjærgirisk (cannabina flavirostris).Snekuld, no. kulde med sne; lige som sneekuld om høstens tid. Ordspr 2513 (1607, 1647; 1550: sneens kuld).Snemos, no. (sv snömos) flødeskum - (crème?). M. Jf WlA 105; Holb. M. poet Skr 330; Krünitz: schneemus, fr. oeufs à la neige; mos ovf.Snemos, no.; viinsupper, mandelkees, snee-moos. ATh a 3v.Snepose, no. posemedsne (til ophængning i en varm stue for at få vand); saccus nivarius, snepose, huor i mand lecker eller sier snevand. Etym 811; M.Snesi, no. si til snevand; nivarium colum ex lapide spongioso ad colandas aquas ex nivibus resolutas, snesie. Etym 811; M.Snetave, no. sneflok. M. Jf tave.Snetiting, no. (n snjotiting) = snefugl; snee-titingen i lyng. Hex 208; M. Vel egenlig kun n. Jf Kjærb 346.Snelig, to. (isl snjóligr) snefuld. M.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

I andre ordbøger

I andre opslag