Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
SnidSnid, no. (isl sniƀ)
1) skår, skæring. M.
2) afskåret stykke; sarmentum, quass, snid, offuerflødige, wnyttige ræber oc rancker. Etym 1107; NL 1551.
3) cæsur i vers. M.
Snid, no.
4) = sned (IV. 21 a32); ermerne skall gørriss med lange sniid mit paa armen. ChrIV* II. 357. Jf af-, løv-, skru(v)es.
Sni(d)e, go. (isl sníƀa) skære, beskære; ieg snider vyntræ oc renser min haue. TdmU 6 (jf DS II. 271); din fruct træer skal du snide. GH 196; skulle unge træer vogse vel, maa de vel snides. PSO I. 500; – the maatte hugge och snee aff threrne (1590). Rsv IV. 200. Jf MbD: snede. – Jf be-, ops.Snide, go.; – naar mand vil pode vnge træ, da skal mand met det første snøde oc styde dem. UK indl b 5v-b 6 (= udg 1735 19). – udskære; mand viste intet aff billeder at enten male eller snide. Lyndsay 37v; et sneden skildt med vaaben udi sølv (1718). LA 378. Jf udsknide.Snider, no. skrædder; jeg om klædedract ey nu vil tale vjder' men lade sin profit beholde hver god snider. Skd 51 (= nt schnider, se sst.). Jf billed-, brok-, for-, isen-, pung-, rem- (me)-, stens-, svines.Snider, no. Jf for-, grene-, kalk-, op-, vands. (IV. 730 a14). Sni(dde)ker(e), no. (fsv snidhkare, sniddeker) snedker; arcularius, snickere. TV 101; – (1611). Progr f Herlufsh 1880 34; gaff ieg Hans sniddecker for nogid arbeid, hand haffuer giiordt (1639). DS V. 75; schall ingen snidkere maa giffue sine suenne til løn en meere end en anden, huerchen paa støchwerch eller vgeløn (1652). GhA III. t 132 (snedkiere. sst.); – Kv v 2700; snedickere, scriniarius. Dict; en smid den snædicker oc pleyer at forhaane. Skd 12; – KD II. 443 (ovf. II. 875 b41).Snidkeregærning, no. snedkerarbejde; hand loed oc gøre snidkere gerning paa alle væggene. 1 Kg 626. Jf gærning 2).Snedikerlag, no. snedkerlag; snedicher lauget der i byen (1652). GhA III. t 130. –Snedikerlag, no.; (1705). KD V. 801 (ovf. V. 75 b29).Sni(d)kereværk, no. = snidkeregærning; giorde snidker verck. 1 Kg 635; de sønder hugge alle hendis snickere verck. Ps 746 (1550; CP: snidker verk).Snedeke, go. (svd snikka) snedkre; en godt bødicker er iegh der thiill, ieg kandtt oc snedecke. Kv v 691-92.Snit, no. (sv snitt, t schnitt)
1) skæring, skår; M; NL 1591 (u. sectio), 1594 (u. insectura); Werner V. 243; I. 419 (u. cæsura).
2) = snid 2) min maed war nogle faa snitter zitron. Jm 56.
3) = snid 3). M. Vist sent optaget ej i Etym u. tilsv. ord. Jf af- (ovf. III. 438 a3), læders.
Snit, no.
1); Fleischer, Haugeb 297 (ovf. III. 412 a27).
2); tag snitter oc affskaaren smaa klude. Holst II. 6. Jf hår-, kobber-, sukkersnit(te).
Snitsværk, no. (t schnitzwerk) udskåret arbejde; det skønne billede Charitum, huilcket mand vdi snitzuerck haffuer ladet vdgraffue. Medelfar, Chr. Friis q 2. Snitse, go. (t schnitzen) = sni(d)e; hvad store urter er anlangendis, maa settis i hiørne oc effterhaanden snitsis, at de icke bliffve for store. Holst IV. 3.Snitser, no.
1) (t schnitzer) kniv; huo som berer vaaben paa sig, øxer, korder, snidtzer. NdM II. 261; tre k[niffue], snidtzer k[niffue], lang k[niffue], DS III. 223. Efter M: krumkniv. Jf rankes.
2) lille rus; saed oc snackede (hand haffde en liden snitzer). Jm 167; om end i gilde de fik en snidser paa. Thura, Poet Sag 127; M. – kom OR hidt til mig, druckett en snessertt med hanom (1604). DS2 II. 258. Jf t schnitzer ɔ: fejl; OG.
Snitser, no. Jf drue-, vins.
Snitte, go. (svd snitta) = sni(d)e; Etym 1018 (u. puto); Steph II. 1160, 1308 (u. stringo); da er det tjd at snitte trær. GH 118. Endnu brugeligt. Jf be- (ovf. I. t 32 a), omkrings.Snitte, go. Jf afs., halv-, tynd-, usnittet.Snit(te)kniv, no. = snitser 1); falx arboraria, snitkniff. Etym 75, 1018 (= falx putatoria); snitte-kniv. NL 40, 1406; M.Snittekniv, no.
2) kniv til udskæring; graffver dem (ɔ: fjælene) ud med en snitte - kniff. ComO 210.
Snitte, no. udskæring? vdhugen kostelig forgyldet paa huer snitte (1685). DS2 VI. 219. Mulig form af snit, rimord: titte.Snitterjern, no. = snitser 1); kniff, snitter-iern, huggeiern. ComO 211 (= t schnitzer).Snidelse, se bes.Snideri, se beled-, ops.Snedikerarbejde, no. (sv snickararbete) snedkerarbejde; Fdg 22/11 1671 (ovf. I.* 29 a u. beledsniderarbejde); TR 27/5 1686 54.Snedekerembede, no. snedkerlag; JH vdj schnedicher embedet (1648). KD I. 663. Jf embede 3).Snedkerhøvl, no. høvl til brug for s. M.Snedkerlim, no. (sv snickarlim) lim til brug for s.; Etym 528 (ovf. II. 800 a46); hornljm eller sneddeckerljm. Holst II. 105.Snedikersav, no. sav til brug for s.; snedicker saffue (1601). NkS 351d (4°) 37.Snedkersvend, no. i nuv. bet.; (1652). GhA III. till 133 (ovf. IV. 338 a36).Snedkerværksted, no. (sv snickarverkstad) i nuv. bet.; Etym 723 (= fabrica materiaria).Snidsel, se afs.Snithøvl, no. høvl til beskæring; bogbinder - plow, snit - høfvel. ComO 288 (= t schnithobel).Snittelse, no.
1) = snid 1); Etym 1018 (= putatio).
2) = snid 2); Etym 1018 (= putamen). Jf afs.
Snitning, se af-, ops.Snitter, se løv-, træs.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

I andre ordbøger

I andre opslag