SnydSnyd, no. pris tobak. M.Snyde, go. (isl snýta) 1) pudse (næsen, lys); naar du vilt hoste, snyde eller spytte. Bredal 1025; Etym 788 (n. mungo); Steph II. 516; ålbL* 296 (ovf. IV. 20 a21). – naar du lyusen snyder. Bredal 815; liuse saxen med hvilcken snyd liuset. ComD § 745; ComO 294 (ovf. II. 821 a3). – tm; then ær snarth snyth ther næsæn ær affwe. PL** I. nr. 889 (= snøden. sst. not. 1)); – emunctus, snot eller rengiord. CPV. 2) s. af (ud) ɔ: bedrage (for); emungere aliquem argento, snyde en penge aff. Etym 788; tangere aliquem bolo, snyde en vd, bedrage en aff. sst. 1285; Steph II. 517. Endnu brugeligt. Jf af- (ovf. I. t. 8), uds.Snyde, go. 1); meth hwilket som theth (ɔ: lyset) skal snydæs. ÆB 4 Msb 49. – med det udsnydte som gst.; DS III. 224 (ovf. III. 260 a28); den bog er icke snøded af næsen som en verse - klat. SortSk 12.Snydeskaft, no. næse (grovt udtryk). M.Snyder, no. 1) (lyse) pudser. - M. 2) (n snytar) i nuv. bet.; vortt kober oc thyn fordøyer handtt platt, then lede snyder. Kv v 3212.Snyder, no. 2); Helt 180 (ovf. V. 141 b3). Jf lampe-, pen(in)ges.Snydelse, se uds.Snyderagtig, bio. smudsigt. M. Vis mere +