SolSol, no. hunk (∾ isl sól) i nuv. bet.; fran thet solen ganger upp, oc swo till hwn ganger nidh (1443). KD I. 178; CP II. 92; størte aff sin skaael i solen, oc hende bleff giffuit macth. åb 168 (CP, 1550, 1607; 1524: hannom); Job 97 (1550, 1607); saa lit bliffue omuent, som solen fra hendis rette gang oc løb. HWR 167; naar sool i høje chor opstiger ... men naar hun vender sig. Hex 66; maanen, som er imellem mennisket oc solen, affvender hendis straaler oc skin. WD II. 14; det land, hvor solen hun opstaar. TkJ a 4; BT I. 67; solen ... hun er i een anden rey, i Moorland klart at liuse. GH 13; KC b 3 (ovf. II. 406 a11-12); solen skinner om dag, alting giver hun god ynde. PSO II. 189. – hank.; åb 168 (1524, ovf.); solen, naar hand om morgenen opstaar. TkB 40. Hank. mulig efter l sol. – flt.; 3 soler røde som blod. CP I. 25, 54; tre soler. Tdm I. 6; der skinne sooler mange. Hex 73; – sole. Steph I. 51 (u. parelius). – næst (fjærst) ɔ: mod syd (nord); (1403). DoB 166 (ovf. u. fjær). Jf Vsp 44 (Möbius udg): sal sá hon standa sólu fjarri ... norƀr horfa dyrr. – døgn; - hans skørbut aandeløs i trende sooler svinder. Hex 128. Jf levesol.Sol, no. Jf aften-, dag-, dy(g)de-, hus-, knæ-, lande-, middags- (V. 706 b27), morgenrøde-, natte-, nåde-, senge-, sjæle-, sommer-, vinters.Solbage, go. varme i solen; apricor, slicker soelskin, soelbager mig. Etym 71, 1184 (u. insolo); Steph II. 120; Skd 114 (ovf. III. 237 a9); naar mangen best vil haabe at soele-bage sig, da strax i skyens kaabe sig soelen hyller ind. DP 4. Jf n solbakad.Solbagelse, no. varmelse i solen; Etym 72 (u. apricatio).Solbakke, no. sky for solen. M.Solbar, to. liggende i solen; Etym 71 (u. apricus); NL 36; M. Endnu brugeligt. Jf VSO, MbO.Sol(e)batte, go. = solbage; du dog dit tvilling-par maa soolebatte lit. KC* g 1; smudsig, støvet, soelebattet er mit ansigts liberie. Wieland, V. 91; M. Jf: nu skinner solen, og man ligger da rigtig og solbatter sig paa halmen. Larsen, Under vor sidste Krig 385. Jf MbD: batte sig.Solbatting, no. solbrændt menneske. M. Jf redeb. Solb(j)ærg, no. (fsv solbiärghan) solnedgang; forskreffne søndagh innen soelbierge (1456). DC 75; CPV (u. occasus); der hørdes ij skyerne wed solbiergs tijd ett grueligt krigs raab. TSd 196; huo som fører sin naboe dennem (ɔ: vanføre) paa soellbierig. Bendz 107; – wynnæ wij ickæ thøm ighen, innen solbergis. RD III. 561 (= det sol biergis, CP V. 3824-25, mulig go., se ndf., jf Lund, Oldn. Ordføjn. § 5 a); om tha mange flagermus eller aftenbacke flyge om afftenen effter solberrig. Berg, Calendar m 4v. Jf bjærg ovf. I. 211 a.Solbjærglag, no. = solb(j)ærg; hand er solskudden (ɔ: kand ej trives, det siges og om kveg, og at det skulde faa det stundum i solbjerg-lavet ɔ: naar solen gaar ned). PSO II. 257.Solb(j)ærges, go. gå ned - (om solen); tha togh thz till at soollbærghes oc bleff affthen. GkS 74. Jf bjærge 3). Solblind, to. (n solblind) blændet af solen. M.Solblomme, no. (sv solblomma) helianthemum vulgare; M. Jf blomme 1).Solblomster, no. = solblomme; helianthemum, soel - blomster. Steph I. 156 a; Kyll 25. Jf JT 104; blo(m)ster ovf.Solblomster, no.; et sole - blomster vær oc for din ecte mand. TkH 21 (= holl sonne - blom. udg 1665 85 a).Solbrynde, no. solhede; forsuinder som dug for heed solbrynde. TSd i MbG. Jf brynde 2).Solbrynde, no.; IV. 35 b51 læs: sole - brynde. TSd 78v.Solbue, no. solens bane; Hex 158 (ovf. II. 629 b39).Soldobling, no. frem- komsten af bisole. M.Solest, no. solnedgang. M (j). Smtrkn. af solsæt (solrøst?). Jf MbD.Solfald, no. 1) (isl sólarfall) solnedgang. M. 2) sollys; marcken, som ligger udi S's retthe maall och saaellffaldt (1572). Rsv III. 154; M. – til s. ɔ: for solen (mod syd?); hvilcken (ɔ: ager) der skal ligge til soelfald, efftersom derhos skal være temmelig fordeel. Bernts III. 460. Jf soljord (– skifte) ndf. Solfalden, to. liggende for (i forhold til) solen. M. Jf SL II. 55, 56.Sol(e)gang, no. 1) (isl sólargangr) solens (tilsyneladende) løb a) om jorden; den daglige solegangs snarhed, hvilken bestaar der udi, at den hele løbs omgang fuldkommis i 24 timer. BrunsmK 241. – b) gennem ekliptika; soelgangen i tusinde aar faar omtrent otte dagis underskied fra voris brugelige aargang. BrunsmK 25 (jf ovf. III. 455 b9). 2) solnedgang; hand haffuer forbidtt hos oss thend ganske dag till soelgang (1579). Rsv III. 322; forbiede hos os i tre dage og bød sig hver dag i rette, skønt han ej burde forbie uden første dags solgang. SR I. 305; møder ey den, stefning tager, inden første dags solgang (1621). Rsv* IV. 335; dig bonden ved sin møye skal siunge morgen-sang, oc præsten sig skal bøye ved hver dags solegang. G I fort a 3v. Jf sv solgång ɔ: solop (og ned)gang. 3) dyrekredsen (ekliptika). M.Solgi(s)sel, no. (isl sólargeisli) solstråle; CPV (u. radius); TV 3; SmdL 4; CP II. 92, 284; som en soelgisel goer ighennem edt glass. T 60; haffuer ocsaa ladit sin soel gisle skinne offuer eder (1546). KBb II. 278; soolgisel, striimer oc straaler. Hex 148. – flt.; te skin gifuæ skin aff tøm som sool gisler. MR 1174; – eth skiin, swa som aff soolgislæ. Br 23129; it taag, der er fordreffuet aff sole gisle. Visd 24 (1607, 1647); soel-gisel, soelgisle. PG 177. – helgenglorie; iomfru Mariess billede i solgislen. CP II. 406. Jf gis(s)elSolglas, no. (sv solglas) brændeglas; hans liv er et sool-glas, der samler solens straaler i sin middelpunkt. KLp 32; M.Solglid, no. døgn. M. Jf n solarglad (solglæe) ɔ: solnedgang.Soleglædning, no. solopgang; hvad pigen aften-tjd og soleglædning stripper. Raun 73 (= l surgente die horisque diurnis. III. v. 400). Jf isl sólarglaƀan ɔ: solnedgang; svd solegladning (-glänning) ɔ: sol op (og ned) gang.Sol(e)grand, no. (fsv solgrand) lille støvkorn - (der kun ses i solen); CPV (u. atomus); SmdL 10; den lille skeff oc sole grand i min broders øye. Tdm II. 76; af hvad de soole-grand flyde. Hex 7; saa lidet som en sole-grand den klare soel forhindrer. AB I. 199 a; fuld aff fald som solegrand. KPs 435. Jf grand.Solgård, no. (svd solgård) ring om solen. M. Jf måneg. Solhov, no. (n solhov) solhverv. M.Solhverre, no. vendekreds. M.Solhvirle, no. solsikke (helianthus annuus). M. Jf JT 104.Solhvår(v), no. (isl sólhvarf) solhverv; solsticium, soelhuor. TV 3 (MP 234; Etym 1243: soelhuerff(ue)); solhver. M. Jf hverv 1).Solhvårv, no.; – for midsommer, nar sollhuerffue ganger (1601). NkS 351d (4°) 93, 118v (ovf. V. 480 b47); de fordum maa være indfaldne ved solhverve. PSO II. 291; – Thms fort b 3 (ovf. V. 736 b17). Jf sommer-, vinters. Solhår, no. solstråle. M. Soljord, no. jord liggende for solen; prorsi limites, qui ad orientem directi sunt, soel jord. Etym 1424. Solkrone, no. = solhvirle. M. Jf t sonnenkrone. Nemn II. 115.Solliggen, to. liggende i solen. M. Solelysning, no. sollys; crepusculum eller skimte-lyset er ocsaa noget, der foraarsagis af denne sole-lysning. BrunsmK 229. Jf ljusning.Solmåned, no. februar. M. Vistnok kun efter ags solmonaƀ, i det ags månedsnavne oftere findes i æ. skr., jf WF 41; BrunsmK 84-85; djuremåned ovf. I Ags er bet. af sol tvivlsom, jf Ettmüller, Bosworth. Solemærke, no. døgn; da betalle inden 3 de soelemerche. Rsv* V. 502; jnnen thrygge sole merke (1443). KD I. 168; – erlægge ham samme penge inden 3 solemærker (1642). Wulff 221. Vist egenlig, at solen står på samme sted som udgangspunktet for regningen, jf n solmerke. Jf mærke ovf. III. 39 b.Solmørk, no. solformørkelse. M. Jf mørk.Solplads, no. altan. M.Solret, to. lige fra nord til syd. M. – Som bio.; fra H vej øst til K skov, så solret ned gennem skoven til A, så vest bort. SR I. 28. Solring, no. 1) (isl sólarhringr) solbanen. M. 2) (t sonnenring) = solgård. M. 3) (svd solring) ringformet solur. M.Sol(e)røst, no. = solb(j)ærg; skal fogeden søgæ hanss huss i tree dagæ for solerøsth (1452). Rsv* V. 306, 271; Rch 58; om afftenen i solrøst. Mariager m 6v; avrora vespertina, solrøst. MP 227; maa ingen hester findes iblandt kornet længere end til solrøst (1681). HT IV. 538. – død; det hartad er i soelrøst med det menniske, dagen forløben. SkP 824. Jf røst ovf. III. 656 b1.Solrøstlag, no. = solrøst; om aftenen wdi suolrøstlag (1601). MbG. Jf solbjærgl.Solrøstning, no. = solbjærg; RFII 160. (ovf. II. 294 b53); M. Solsirkel, no. (t sonnenzirkel) dyrekredsen (ekliptika). M.Solsirkel, no. 2) (sv solcirkel) tallet af 28 år, efter hvilket ugedagene falde på samme månedsdag (efter den julianske kal.); BrunsmK 67 (ovf. IV. 210 b5). Solskift(e), no. 1) dag (fra solopgang – solnedgang); soelskiffter fra solen gaar op oc gaar neder, dies artificialis. Dict; M. 2) (fsv solskipte) inddeling af en bys jord (i forhold til solen ɔ: verdenshjørnerne); huor reebning eller sollskifft schall gaa offuer marcke (1582). Rsv IV. 21; naar soelskiffte eller reeb gaar paa bye. Bernts III. 442. Begge st. efter JL I. 55. Jf HT IV. 420-21; årb 1896 161 ff; Schlyter XIII. 584 (808): solskipt; solfald ovf.Solskud, no. (svd solskott) heftig sygdom hos kvæg; M; P. Pårs B. 2, S. 3 (ovf. III. 231 b1). Jf MbD: solskod.Solskudden, tm. (svd solskoten) ramt af solskud; PSO II. 257 (ovf. u. solbjerglag). Efter M bliver en ko s., hvis den efter at have kælvet går til vands inden solnedgang. Solsky, to. (t sonnenscheu) lyssky; Hex 272 (ovf. II. 541 b7); SortS 88 (ovf. III. 474 b35).Solslud, no. = solsirkel. M. Jf isl slóƀ ɔ: vej.Solesmil, no. solglimt; var nu forandret til u-stadigheds april med tvilings kuule-veyr blant haabnings soele-smiil. DP 28.Solsort, se sulsort.Solspætte, no. fregne. M. Jf spætte.Solstrime, no. (sv solstrimma) solstråle; dit u-betaared siun mod soole - striimer blanke. Hex 198. Jf strime.Solstrime, no.; Hex 148 (ovf. II. 276 a34).Solestråle, no. solstråle; er det lys, som solestraalernis vederskin i luften forvolde. BrunsmK 229; – soelstraaler. Dict.Solstukken, to. beskinnet af solen; stivhalsed Hielm de saae sool-stukken mod sig blinke. KC* b 2. Jf VSO: stikke 1 b).Solsæt, no. (isl sólarsetr) solnedgang. M. Jf sætte sig.Solsæt, no.; soel-mercke kand ocsaa forstaais fra en afftens soel-sæt oc til anden afften soel sættis. OW* 722.Soletal, no. soltal (ɔ: tallet for et år i solkredsen på 28 år); det kaldis solens sirkel eller soletallet alleniste, for det er indrettet til at vise hvert aars søndags bogstaf. BrunsmK 51.Solugle, no. bisol. M. Omdannelse af solulv, jf ugler i mosen for ulve (se d. o.); ugle- og ulveset.Solulv, no. (svd og n solulv) bisol; en solulff er, naar der staar en møget ieffn oc allewegne ens tyck oc tet sky ved den ene eller flere sijder hoss solen, huilcken annammer solens glantz til sig. Flemløs § 54; røde eller blyfarffuede skyer (huilcke sol vlffue kaldis) sønden fra solen. sst. § 65 (jf WD II. 107); sol vlffue hoss solen, huilcke ere, naar der siunes, lige som der vaare flere sole paa himmelen. sst. § 81, 278 (= WD II. 34); M. Jf MbD; VSO. – Jf Vafþ;rúƀnism v 46; Grimnism 39; Sn Edda (Egilssons udg.) 7.Solvej, no. (t sonnenweg) = solgang 1 b). M.Solvende, no. = solblomme. M. Jf sv solvända. JT 104. Solevending, no. = solhvårv; af soole-vendingen den aare-vending kommer, at tiiden vender sig til vinter, vaar og sommer. SortS 99.Solvirrel, no. (mnt sunnenwerwel) = solhvirle. M. Jf (h)verv og afledn.Solviser, no. (sv solvisare) solur. M. Jf VSO: solviser 2).Solvrid, no. = solhvirle. M.Solebade, go. bade sig i s.; med sin trilling - gad mod solen sole - bader. Raun 75.Solebarke, go. – lf. blive solbrændt; bøyed hun sig til den soele - barked bengel. DP 19, 26 (ovf. V. 842 b41).Solbeklædt, to. beskinnet af s.; maanen sol-beklæd med mørkhed op ey rinder. Raun 20.Solberøvende, to. skyggende; Raun 9 (ovf. V. 841 a26).Soleblank, to. lys som (af?) s.; at den tiid maa være som soole - blank og sommer - bliid. SortS 110.Solebrand, no. brændende solvarme; hvorledis soole - brand hans ager-mad opæder. Hex 149; TkB 6 (ovf. II. 130 a24).Solbrændt, to. (fsv solbränder) i nuv. bet.; om det sig saa tildroge, at quinde-kiønnet blefue soelbrændt. FD 161 L; de soelbrænd Indianer. Naur nn 2; bliver mand soel-brændt. HørnB (u. å.) I. 58.Solbær, no. (svd solbär) i nuv. bet. (ribes nigrum); Hex 121 (ovf. IV. 135 a20); Kyll 67 (= ribes nigra).Soldug, no. = himmeldug; se d. o.; Buchw 426. Lign navne i fl. spr., jf JT 74; Nemn I. 1447-8, forkl. sst.Solfregne, no. f. af sol; M; – NL 1984 (u. vari).Soleglans, no. sollys; naar i dagningtid den sole - glantz sig bryder blant skyer dunkel-mørk. Raun 22. Jf MbO.Solhat, no. (sv solhatt) i nuv. bet.; Steph I. 216 b (u. umbella); M.Solhvervdag, no. dagen for s.; Etym 1243 (= solstitialis dies).Soleklar, to. (sv solklar) sollys; dagen hand var sole - klar. Wiel VI. 160; (1685). DS2 VI. 219 (ovf. III. 292 a26); saa soleklar et bierg nep heele verden mindes. Naur a 3v; – solk. M.Solkreds, no. (t sonnenkreis) = sol(e)gang 1 b).Solelunket, to. varmet af s.; at see et solelunked vand til over-bred at stige. Raun 7.Solelys, no. (isl sólarljós) sollys; DV IV. 291 (ovf. V. 323 a22).Solomsirklet, to. omstrålet af s.; min farfar bær den soel - omcirkled pande. OR I. 37.Solrød, to. (t sonnenrot) stærkt r.; MP 290 (u. rufus); Steph I. 185 a (u. rutilus).Solside, no. (sv solsida) i nuv. bet. M. Solsikke, no. (svd solsikka) calendula officinalis; SmdLb VI. 19v (= calendula); Hex 20 i r. (ovf. III. 602 a36); se ovf. III. 128 b50-2.Solskin, no. (isl sólskin) i nuv. bet.; (1533). DM II. 87; TBrahe Dgb 195 (ovf. II. 129 a1, 91 a23); VdS 444 (ovf. III. 116 b21).Solskindag, no. (sv solskensdag) solskinsdag; af selve regn mand kand forfare solskin-dage. Raun 20.Solskive, no. (sv solskifva) i nuv. bet.; MP 18 (u. sciaterium); Etym 1184 (u. solarium); Steph I. 25 a; som soel-skiven, al den stund solen skinner derpaa. HenrW II. 96.Solesting, no. stikkende s.; naar qveget søger ly for sole-sting at rue. Raun 100. Jf sting 1).Solestrålet, to. solbeskinnet; monarken selv er oppe og seer paa biergenes de soole - straaled toppe. Wiel IV. 11.Solstøv, no. (t sonnenstaub) fint s. (kun synligt i solen). M. Solsætning, no. = solsæt. M.Soletør, to. tør ved solvarme; naar muld er soole-tør. Raun 12.Soletørre, go. tørre ved s.; Etym 1343 (u. torreo); sole - tørred eng. Raun 16.Solevogn, no. (t sonnenwagen) s. tænkt som vogn; soolevognens gyldne straaler skyder sine flammer frem. SortS 102.Solvridulvemælk, no. euphorbia helioscopia. M (= tithymallus helioscopius). Jf Nemn I. 1545. Vis mere +