SommerSommer, no. i nuv. bet.; kaaldh sommer gør warmth ladegwlff. PL** I. nr 33, 289; sommeren kommer snart. Luk 2130 (CP og flgd. overs.); bereder hun (ɔ: myren) sit brød om sommeren. Ordsp 68 (1550, 1647); – fk. PG 124; fsv somar hank, jf Thors* 61; Hagerup 84. – ik.; det samme sommer. ClS 588; udi dette sommer (1668). KD V. 768. Trods overensstemmelsen med isl sumar ualm, jf Rdq II. 41; Varming § 243. – føre s. i by ɔ: holde optog og fest ved sommerens komme; før sommer ij by. PE 264-65; Terp 723. Jf MbD: sommer; sommergilde. Da III. 367 a; maj med smsætn. – en person ved nævnte lejlighed; huat helder han worder winter eller sommer (1441). Nyrop, Skråer II. 622; the wille kiesse theres vinther oc sommer och ride met thenom i marken (1520). sst. 643, 641 (= DM3 I. 107, 114, 119). – bortflyvende s. (t fliegender sommer) ɔ: omflyvende spindelvæv; en hvid spindelveff, hvilcken mand den bortflyffvende sommer monne kalde. WD II. 185. Jf Bl I. 46 VSO: sommerflage. – i s–s. (sv i somras) ɔ: forrige sommer; Et a 1v (ovf. u. fransos 2)); Et ttblv (ovf. III. 291 a25); det dagtinget oc berammet vaar til Falsterbo vdi sommers. Hvf IV. 96. Jf jule-, meds. Sommer, no. – til s. 40 a21; ride s. i by. M.; jf JS I. 235; FeilbO III. 464 a2. – Jf skærs., alsmer.Sommerandiven, no. sikorie (cichorium intybus). M. Jf t antifien. Buchw 192.Sommerbed, no. sommergræsgang; om sætters færd oc sommer beed. ChrIV L. llb k 38. Mulig kun n. Jf bed (ovf. I. 115 b5).Sommerbrud, no. pyntet skolepige, der gik rundt med de andre skolepiger og sang for at få gaver. M. Jf majb, ovf. III. 452 a, WlA 150.Sommerbrynde, no. sommerhede; den tørre og svare sommerbrynde. Bircherod 58. Jf brynde 2).Sommerbryndetid, no. den varme sommertid; den sommer-brynde-tjd med arbeid-haand fordrives. Raun 88.Sommerflue, no. sommerfugl. M. – sommerfu(g)l. MP 256; Etym 872 (u. papilio); Steph I. 128 a. Sommergang, no. ret til at lade svin gå i skov (på olden); R skouf, som er til fellig och fri sommergang af samme begge byer. SR I. 104.Sommergrøn, to. (t sommergrün) løvgrøn; vaaren taer sommergrøn trøye. DV IV. 276.Sommergæk, no. den, der får årets første blomst - (oftest vintergæk). M; en aprils-nar, sommergæk, vinternar, siges, naar mand om aaret giver een et blomster. PSO II. 36. Sommergæld, no. = medsommer(s)gjald; den gaffue vdi Lunde by af de 27 marck, som vaare kallede midsommers gield, confirmatzen kalder det sommer gield. HvfB q 4.Sommergæsteri, no. forpligtelse til at modtage indkvartering (af rejsende) om sommeren (el. afgift i stedet for denne forpligtelse); (1555). Rsv II. 154 (ovf. II. 433 b19). Jf gæsteri 3) og 4).Sommerhus, no. (fsv somar(s)hus) 1) sommerbolig; ieg vil sla baade vinterhuset og sommerhuset. Am 315 (1550, 1647). 2) veranda, altan; der stod ogsaa høye taarne, der paa vaar statelig sommerhuse oc lystelige spatzeregange. Bunt* I. 18 (= t sonnenheuser. udg. 1587 49); sommer-huus, en plads, som der er ingen ting ofver, subdiale, die altan. ComO 204; M.Sommerhvede, no. (fsv somarhvete) sommerhvede, vårhvede - (triticum vulgare æstivum); trimestre triticum, sommer huede. Etym 734; Steph I. 148; saaes blandkorn, sommerhvede oc boghvede. Bernts I. 7.Sommerkjortel, no. sommerklædning; sommer-kiortel. ComD § 513 (= t sommerkittel). Jf k(j)ortel.Sommerlade, no. tærskeplads (til sommerbrug); bleffue lige som affner paa en sommer lade, været blesde dem bort. Dan 225 (Luther: sommertenne).Sommerlam, no. sildefødt lam; cordus agnus, sommer lam. Etym 250; M. Lam fødes oftest i jan. – feb.Sommerlang, to. 1) så lang, som sommeren varer; længe nok har i de sommer-lange tider nu holdet vilden søe. PSL a 2. Jf isl sumarlangt, bio. 2) lang som om sommeren (om dagen); hannd reed dend ganske sommer-lang dag. DgF III. 622 a; de red al den sommer-lang dag. DgF IV. 516 b; mand kand meget snakke en sommer-lang dag. PSO I. 496; II. 241. Sommerleding, no. sildefødt kalv. M. Jf mnt sommerlate?Sommerleje, no. sommerophold; æestiuo, ieg ligger sommer leye. TV 197.Sommerlemning, no. sildefødt føl. M. Føl fødes oftest om foråret.Sommerlide, no. solbeskinnet sted. M. Jf ovf. II. 786 b6. Sommerloft, no. = sommerhus 2); han gik j sit konnynglige hwsæs sommærlofft. ÆB 2 Sam 112 (= fsv somar lopt. Själ. tröst 502; Vulg: in solario). Jf loft.Sommermandtal, no. en afgift (på Gulland); landgilds penge ere der (ɔ: på Gulland) aff underskeedlige sorter, som ingen anden stæds udi rjget, som vjnter skat, sommer skat, sommer mandtal, vinter mandtal. Bernts II. 86. Eg. sv, jf fsv mantal; mandtal 3) ovf. Sommermån, no. (t sommermonat) juni; quintus (ɔ: mensis) sommermaen WF 45. Jf jule-, korn-, majmaen; nuv skærsommer, også alm. i æ. Dsk., jf Thms fort c 3; HelvC qq 4; Steph I. 37 a; BrunsmK 120.Sommermån, no.; – den 11 i sommermaaneden 1692. DS VI. 378. 2) i nuv. bet.; vintermaanederne motte blive til vaar oc sommermaaneder. BrunsmK 20, 184 (ovf. V. 508 b15).Sommernød, no. græsfodret kvæg; NdM VI. 320 (ovf. III. 488 b30). Jf nød ovf. III. 265 a33.Sommernød, no.; om sommer - nøed schall holldes effther gammel sedwane (1555). HübB 254; de schulle yde deris sommer - nøed (1593). sst. 515, 532.Sommersal, no. kølig sal til sommerbrug, løvsal; hand sad i sommersalen. Dom 320 (1550, 1647; Luther: sommerlaube),24 (ovf. III. 6 b54); i løf-grøn sommer-sal sin middags-roo ej tage. Hex 228; M.Sommersise, no. = medsommer(s)gjald; den fierde part aff sommer sijse. HvfB n 2 (= quartam æstivi census portionem. Sax 580-81, jf not 1)). Jf sise.Sommerskat, no. (fsv somarskatter) skat, der udrededes om sommeren; 2712 tnr. smør, wintherskat oc sommerskatt. NdM VI. 311; giiffuer aarligenn, regnnett bode sommerskatt oc vinnterscat. NdM VI. 306; Bernts II. 86 (ovf. u. sommermandtal).Sommerstu(v)e, no. stue til sommerbrug; scholle herrens sommer stuffue (1611). Herlufsh Progr 1880 35; – nogle trinde jernovne, han har opsat udi h. majs. sommerstue (1607). FrS 44; (1643). DS VI. 189; II. 135; en stor somer-stue, hvoraf om someren faldt en meget yndig udsigt til søen (1746). DM II. 258. Jf T Lund, Dmhist III. 181-2; svd sommarstua.(Sommerstævne, no. = sommersal. M (jf VSO). Misforståelse af Dict: sommersteffne, diæta; trykfejl for sommerstuffue, jf errata og Etym 301. Mulig vildledt ved æn sumarstefna.) Sommersvin, no. svin, der har gåt ude en sommer; Bernts II. 180, 235.Sommersætte, no. fælles græsgang (til sommerbrug); ingen skal forbiude anden at haffue sit quæg i sommer sætte. ChrIV L llb 38; M. Unøjagtig opfattelse af æn sumarsetr (jf Aasen: sæter) og vist kun n.Sommersøm, no. sommersyning; ieg giffuer dig all min sommer-sømme. DgF IV. 432 b (= sommersysøm. sst. 441 a, ny optegn.). Jf søm.Sommerten, no. sommerskud; han breder sine quiste vd til haffuit och sine sommer tene vd til floderne. Ps 8012 (CP; FV: spijre qwiste; 1550: grene); flagellum, ny tæn, sommertæn. Etym 448; NL 437. Jf ten. Sommertårre, no. sommertørke; mijn wetzsche er forwentt till sommer taarre. Ps 324 (FV; 1607: sommerens tyrcke). Jf svd torre.Sommerling, no. = sommerlam. M.Sommerling, no. Jf vinter-, vårl.Somre, go. (isl sumra) være sommer; Hex 239 (ovf. u. froste); M. – lf. (svd somras) i samme bet. M.Sommeraften, no. (sv sommarafton) i nuv. bet.; de dejlige sommerafftener. Monr 41.Sommerbjug, no. byg, der er vårsæd; sommer biug oc anden waarsedt (1601). NkS 351d (4°) 78v; er biug tuinde slags, somt kaldis winther biug oc somtt kaldis sommer biug. sst. 87v, 96. Jf bjug.Sommerblid, to. mild som s.; SortS 110 (ovf. V. 966 a1). Sommer(s)dag, no. (æn sumar(s)dagr) i nuv. bet.; om sommerdagen 6 ß och om winterdagh 5 ß (1615). KD II. 603; sommer - dag min sorg forlænger, vinter-dag giør glæden kort. KS 126; Raun 3 (ovf. V. 538 a1), 97; – til denne tale kand en sommersdag ey strække. Reenb I. 51.Sommerdel, no. s-halvdel (af året); er derfore vinterdelen omtrent otte dage kortere end sommerdelen. BrunsmK 78. Jf sommerpart.Sommerdragt, no. (t sommertracht) i nuv. bet.; M.Sommerdreng, no.? de sommerdrenges offer skal forbydes, som bruges om fastelavn og anden tid (1565). KhS IV. 485 (sst. forbydes vågenætter, se d. o.). Mulig drenge, der ved fastelavn samlede penge ind; i en fastelavnsvise (Skattegr V. 93) synge disse: vi elsker sommeren. Våren regnedes at begynde 22 febr. (se ovf. IV. 752 a35, V. 802 b4), altså oftest nær ved fastelavn. Jf majd.Sommerdug, no. dug om s.; den sommer-dug nedslaaer i taarer smaa. Hex 68; M.Sommereng, no. eng ved s-tid; græs paa sommer-engens grund. LTh 175.Sommerflor, no. (t sommerflor) s. blomsterpragt; nu staaer i sommer-flooer lyst-hafverne. Hex 85; Wiel XII. 538 (ovf. V. 964 a53).Sommerflåde, no. flåde, der færdes om s.; AB II. 196 (ovf. III. 308 a20).Sommerfrugt, no. (fsv somarfrukt) i nuv. bet.; MP 258 (u. poma præcocia); Steph I. 143 a.Sommerfugl, no. 1) (fsv somarfughl) i nuv. bet.; se ovf. IV. 40 b6. 2) (t sommervogel) trækfugl; Rch 356 (ovf. II. 19 b22); de sommer-fugle smaa, som viidt om føde lede, ej hver fand egen rede. Hex 152.Sommerfugleflok, no. flok af s.; saa artig brede vinger, som ingen sommerfugle flock. SortSk 96.Sommergade, no. solens sommerbane; som (ɔ: solen) klapped jomfrue-bryst paa himlens sommer-gader. DP 16.Sommergemak, no. (t sommergemach) s-værelse; enn wand kande aff thin, som till forne haffuer standen wnder den sølff brønd i kong. may. sommer gemach (1650). DS II. 229. Sommergilde, no. gilde ved at ride s. i by; M; LTh 234 (ovf. V. 680 a20). Jf VSO. Sommergris, no. gris 1 s. gammel; 26 sommergriisse (1564). FRskr II. dipl 282.Sommergrøde, no. s. afgrøde; DV IX. 639 (ovf. V. 525 b22).Sommergås, no. gås udruget om s. (sædv. i tidligt forår); M.Sommerhandske, no. (t sommerhandschuh) i nuv. bet.; M.Sommerhede, no. (isl sumarhiti) i nuv. bet.; M.Sommerhest, no. hest, der skal tages på foder om s.; med sommerheste om sommeren at underholde. Bernts II. 100. Jf vinterh. ndf.Sommerhonning, no. (t sommerhonig) h. fra de længste dage. M (= mel horæum). Jf Nemn II. 5346.Sommerhvervet, to. avlet om s.; da mand maa tage til den sommer-hverved grøde. Raun 16. Jf hverve 4).Sommerhyld, no. (sv sommarhyll) sambucus ebulus; den vrt ebulus, det er sommerhyld. SmdLb I. 103v, 47, 96 (ovf. I.* 22 a u. attik); FD 224 A; Kyll 36; Buchw 188; ålbL* 194.Sommerhøst, no. høst om s.; at samble sommer - høst paa nakken tager rive. Raun 83. Jf svd sommarhöstes ɔ: i høst.Sommerkalv, no. (t sommerkalb) kalv, født om s. M.Sommerklar, to. s-lys; DP 4 (ovf. III. 137 b46).Sommerklæde, no. sommerklædning; Etym 19 (= æstiva vestis). Jf klæde 2). 2) efter nuv. brug; at hand icke skal forære nogen sommerklæder om vinteren eller vinterklæder om sommeren. BT I. 15; M. Jf ovf. V. 582 b11.Sommerklædning, no. (sv sommarklädning) = sommerklæde 2); M.Sommerkost, no. føde for s.; en anden trænger ej til sommer - kost i aar. LTh 127.Sommerkraft, no. den i s. samlede kraft; Hex 242 (ovf. V. 643 a15).Sommerkrans, no. (t sommerkranz) k. ved sommerfest; for hun forærde ham en herlig sommer-krands. LTh 66 (frgd. o. ovf. IV. 230 b38). Jf ovf. III. 14 a37, 40, 51. Sommer(s)leg, no. leg om s.; er mynn faadder med waaben wieett, forglemt er myn somers - lieg. DgF V. 2. 123 b (= somer-lieg sst. 125); jf hand leegte med ryder. sst. v 17.Sommerlejr(e), no. (t sommerlager) lejr til s-brug; MP 96 (u. æstiva); – Etym 19; Steph I. 225 a. Jf leger 3).Sommerluft, no. (t sommerluft) i nuv. bet.; som humlen brumler om i sommer-luft og varme. LTh 127.Sommerlys, to. i nuv. bet. M.Sommerlyst, no. (t sommerlust) sommerglæde. M.Sommermad, no. i nuv. bet.; som kongens hof saa tit med sommer-mad bespiis. Wiel XII. 528.Sommermarked, no. (t sommermarkt) i nuv. bet.; som paa theris sommermarkid hinde (ɔ: visen) legte (1586). DM3 III. 148. Sommermålsdag, no. (isl sumarmáladagr) s. første dag; agte og nogle Tiburtii dag, som indfalder paa den 14 april for sommerens begyndelse og kalde den sommermaalsdag. BrunsmK 51. Jf VSO: sommermaal.Sommermølle, no. m., der også drives om s.? M (forkl. i VSO findes ikke her). Jf vinterm.Sommernar, no. n. ved faste- lavns- (o. lign.) fester; paa hannem siunis altid et narskt hoffued oc er altiid lijg baade en sommer oc vinter nar. WD II. 41. Jf FeilbO II. 668 b20 f.; III. 464 a14 f. Sommernat, no. (isl sumarnátt) i nuv. bet.; KC* f 3 (ovf. I. 332 b5). Sommerpart, no. = sommerdel; solen maa hafve en lengre vey i sommerparten end i vinterparten. BrunsmK 78.Sommerpløjning, no. jord, der ligger pløjet om s. (brakjord); Etym 31 (u. veractum). Sommerpragt, no. (t sommerpracht) (planternes) pragt om s.; skoven saa for kuld sin sommer-pragt maa lade. Raun 47. Sommerpære, no. (sv sommarpäron) tidlig moden p.; FD 116 A; en sommerpær' oc vel den skiønne bergemot. TkH 219; Wiel VII. 221 (ovf. V. 163 a10).Sommerrose, no. (t sommerrose) rose blomstrende ved højs.; hvo vil vel i vinter graf opleede sommer roose. Wiel II. 100.Sommersild, no. sild, fanget om s.; Rsv* IV. 127 (ovf. IV. 91 b43).Sommerskud, no. skud fra samme s.; Br 3176 (ovf. I. 2 b24); M.Sommersmør, no. i nuv. bet.; M. Sommersol, no. i nuv. bet.; jo heeder sommer-sool. Hex 149; naar sommersoelen blev paa elskovs himmel sat. DP 30, 6. Sommersolhverv, no. i nuv. bet.; den tid fra sommer suolhuerff (1601). NkS 351d (4°) 69v; M.Sommersæd, no. (sv sommarsäd) vårsæd; haffue anten winterseden eller sommer-seden (1539). RdKl I. 102; sommer sedt, som er biug, bohuede (1601). NkS 351d (4°) 120, 87v, 92; Etym 19 (= æstivæ fruges).Sommertid, no. (isl sumartiƀ) i nuv. bet.; i bæste sommer-tide. AA II. 167; naar vi sommer tiid i græs oc uurter springer. Hex 169.Sommertæring, no. fortæring om s.; til min vaarsæd og sommertæring haver laant korn af mine naboer, staar ubetalt (1660). KhS5 III. 539.Sommertørke, no. i nuv. bet.; den langvarige sommer - tørke (1660). KhS5 III. 539.Sommervarme, no. (t sommerwärme) i nuv. bet.; hvordan sommer varmen skeer. Hex 148 ir; kuld og sommer - varme. Wiel VI. 181.Sommerved, no. (isl sumarviƀr) træ, fældet om s.; GH 175 (ovf. I. 390 a13).Sommervej, no. (t sommerweg) bivej til s-brug. M.Sommervise, no. s-sang; [svalen] sin sommer-viise qvæder. Hex 201.Sommervær, no. (t sommerwetter) s-vejr; Etym 1409 (= vernans cœlum; Dict: s-veir).Sommeræble, no. (t sommerapfel) i nuv. bet.; Etym 792 (= malum mustum). Sommeragtig, to. (sv sommaraktig) sommerlig; M.Sommerlig, to. (isl sumarligr) i nuv. bet.; M. Vis mere +