SoppeSoppe (suppe), no. kær, sump. M. Mulig findes dette ord i flere talemåder med suppe, jf DM III. 30: i lenger hand war der vde, i mer satte hand sig i supen; OG: suppe (jf brugen af t patsch, d søle, se ndf., om suppe end kan være det sædv. ord, jf t brühe. BW IV. 924: he sitt in der soppen bet aver de oren; – enen in der s. sitten laten. – Jf SchuL; sup(p)ere.Soppegræs, no. en græsart; vlua, soppe græss. TV 148; Etym 1457; Steph I. 166 b; ulva, soppe-græss som voxer i kier. Thomæus h 3v; gaar ud effter soppegress. GH 168; til soppegræs at tygge. SortS 72. Ordet bruges om 2 græsarter (alopecurus og glyceria fluitans), jf JT 15, 102, men det er nok usikkert, om nogen af disse menes, se anf. st.Soppe, go. vade, trampe; en fattig stackarl gick oc soppede i en skyden vey. CP II. 203; M. Endnu brugeligt, jf: gaa ud at soppe i parken. Rørdam, P. Rørd. I. 8; MbD; VSO.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag