SpandSpand, no. (isl spann, ik., fsv spander, hank)
1) i nuv. bet. kar (til at bære); then gyldene spandt. PE 188 (jf 2 Msb 1633); Etym 162 (u. capeduncula). – flt.; (1505). DVb 124 (ovf. II. 496 a6); 3 kielde (ɔ: kedler), then ene poo en halfftønnæ, then anden poo two spander (1536). GhA V. t 7; PlV 13620; bleste hen, huad der stod paa follckes wiinndwe, kram, potter, spannder och andett. RdM I. 659; (1647). KD III. 281 (ovf. u. balge); skal dend, som slig tyvagtig gierning begaaer, sættes udi hals ierned og slaaes tree spander vand paa hoved (1699). GhA VI. t 36; – spand, spande. PG 171.
2) et mål; enn frd. oc enn spandh smør (1540). Rsv II. 125; 1 spand smør i Draxholm lehn (er) 12 otting. Bernts IV. 489; wiss rente y same geldh er icke vden 20 spann (1542). DM VI. 300; – 8 spund hafre er regnet for 1 tøn hafre. Bernts IV. 489. Mulig samme ord som spand(e), jf Sdw: spander; Jess 232. – Jf fyr-, læder-, målke-, perles.Spandekedel, no. kedel på en spands størrelse; een kedell poo en tønne; jtem en anden kedell poo en halfftønne, en spande kiedell (1536). GhA V. t 8. Jf SchuL IV. 301 b10 ff. Spandemager, no. (mnt spanmaker) bødker - (der laver mindre arbejde); Gyde spandemagers (1544). DM3 I. 64; ComD § 533 (ovf. u. fad(e)- binder).Spand(e)ring, no.
1) spandehank. M.
2) hank på en bismer; spandring paa bissmer, ansa, libramentum. Dict; M.Spandring, no.
1) r. i et spænde. M.
2) r., hvori vægtskålens axel drejer. M.