SpegerSpe[i]ger, no. (n spikar)
1) søm, spiger; - (1540). DM3 I. 84 (ovf. II. 759 b35); (1657). BruunA 400 (ovf. III. 486 b47); fibula, speger eller nagle vdi bielckehoffuedt. Etym 436, 230 (u. clavus); ChrIV* III. 57 (ovf. I. 244 b54); – clavus, en nagle, en speger. NL 162. – det stak ham i hiertet som et spejr. PSV 608; – et skippund fremmed spiger eller søm. TR** d 1v; – jernspiger (1657). BruunA 401. Jf spig.
2) rorpind; ansa gubernaculi, roerstock eller speger. Etym 64; 230 (ovf. III. 614 a28).
3) håndspage. M. Jf hånd-, kravel-, vinds.Speger, no.; Mc 19 (ovf. IV. 936 b16). Jf kand(e)-, latte-, pernels.Spiger, se korns.Spegerben, no. tyndt ben; crotila crura, spæger ben. Etym 265.Spegerbenet, to. tyndbenet. M.Spe[i]gerbor, no. (n spikarbor) større bor; - (1454). KD IV. 52 (ovf. III. 201 b44); DM V. 215 (sst.46); 2 spegherbore (1494). DM3 III. 283; Etym 1312 (u. terebellum); naffver, speger-boer, terebra. ComO 211; – spejerbor. Steph I. 230 b; – 2 naver, 2 spigerbor (1545). BraschB 509; et spigerbor og et navr (1622). JS VI. 153.Spigerkiste, no. sømkiste. M. Jf MO.Spigertønde, no. tønde indvendig besat med sømspidser - (strafferedskab); sat han liden Karen i spigertønden ind, selver rulled kongen den tønde omkring. Abr III. 398 (= DgF II. 549 b, sv spiketunnan, Geijer och Afzelius, Folkvisor (1880). I. 19). Jf: hand laader enn thønde giørre och knyffue der y att slaa, thett wor FL, hand skulde der løffuend y gaa. DgF III. 701 a.Spigertønde, no. Jf FeilbO; ovf. V. 862 a46.Spegervorn (-urn), to. tynd; spegerwren menniske, gracilis, crotilus. Dict; spegervorn. M.Spegervornhed, no. tyndhed. M.Speger, to. mager. M. Snarest forkl. af første led i frgd. smsætn., jf dog Kok I. 378: spiker.Spigre, go. (n spikra) slå fast med s. M.