SpinkSpink, no. (svd spink), spinkelt menneske. M.Spinke, go. udmagre M.Spinkelig, to. spinkel. M.Spinken, to. (n spinken) = spinkelig; Nysted 18 (ovf. IV. 2 a14); M. Spinket, to. (svd spinked) = spinkelig; ComD § 278 (ovf. IV. 13 b1-2). Jf Hagerup: spinket. Spinkvorn, to. = spinkelig. M.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag