SpireSpir(e), no. hunk (∾ isl spíra) 1) tynd tømmerstok; en liden mast eller spjre, fem oc tiffue flagstænger eller spjrer. TR a 3; spirer oc master. Fdg 31/8 1648. I denne bet. vist nærmest n, jf: sparrer, bord, spirer. ChrIVL købeb k 10; n spira; VSO: spiir 1). 2) spir, septer; tha ieg fick Danmarcks spyræ i hand, tha halt ieg hennæ. Rkr l 1v; hand opløffte den gyldene spir oc lagde hende paa hindis axel. Till. t. Est 410; er suerdet gantsk saare nyttigt, men spiren hun gaar dog meget langt for. Rerav Fredr II. K. f 8v; – CP I. 354; hand holder en spier i haanden lige som en konge. Bar 613 (1550, 1607; 1647: et spjr); den rette kongelig spir. PlSk d 4; (1559). DS IV. 158 (det s. sst.); Rch 110; en spir vdi haanden. Hvf I. b 2; IV. 656; den krone du ham gaf, stak ham den spiir i haande. Hex 80; spjren, spiudet Jesus bær. KPs 382; – ik.; i venstre spiret det skiøne. VdP 229. – flt.; tuende spirer i Israel skulde tilstedis. Test* i 3. 3) spir, tårnspids; - (1555). RdU IV. 122 (ovf. III. 860 a11); (1567). KhS VII. 406 (ovf. III. 698 b29); tømmerit i spiren (1645). Or* II. 196; spjren WE 337 (i r.: dette spijr); denne byes.kircke haffver tilforne hafft en spijr. Bernts I. 103. – flt.; spirer oc torne. Berg, Calendarium. m 3v; staden beprydes med taarn, heldst om de ere murede oc med høye spirer. ComD § 618; med tuende spirer er huuset prydet ... oc paa huer spier en hane (1685). DS2 VI. 195. 4) spids, tak; en guldkrone met 10 spirer (1523). Allen 84. 5) spire; Etym 511 (u. germen). Jf arve- (ovf. I. t 21 b), guld-, herre-, hoved-, jærn-, konge-, prise-, regentere-, sparges-, sølv-, grilles.Spir(e), no. 2); KH 1v (ovf. III. 219 a14 = sit s. DV IV. 284). 3); AB I. 311 (ovf. I. 624 a6). 5); PlSk n 7v (ovf. I. 804 a s. l.); Hvasz c 6v (ovf. V. 837 a51); LyschC b 24 (ovf. IV. 925 b50); KPs 336 (ovf. II. 235 b24). 6) spids hat (= petasus). M. Mulig misforståelse af det l. o., jf Etym 922. – Jf atter-, græs-, himmel-, hjarte-, kirke-, kål-, nåde-, regerings-, synde-, vin-, æres.Spirefrø, no. frø, der spirer; hvad dog dit spiire-frøe skyder først en yndig stengel. KPs 456.Spiregren, no. skud. M.Spiregren, no.; Steph I. 168 b (= stolones).Spirekvist, no. = spiregren; Ps 8012 (FV, ovf. IV. 41 b29). Spireret, to. fuldstændig lige, rank; hvor fyr-træ spiire-rette mod skyen stikker op. KC* a 1. – Som bio; Hex 139 (ovf. III. 332 a42).Spiresår, no. frisk sår. M. Jf spire, go.Spiråre, no. åre i pungen. M (= vas pyramidale).Spire, go. (n spira ɔ: spire) lade spire frem, skyde; JDV m 5v (ovf. III. 609 a47). – s. sig (svd spira sej) ɔ: spire; at hendis første-æt kand altid spire sig. KC* d 1v. – lf i samme bet.; spires ud. Steph II. kkk 1v (= udspires. sst 50034); spjres mangt et krud. TkH 217. – s. (kød) ɔ: blottet, uden hud? ej er synet aabent saar og »spiridt« kjød inden tinge (1605). DM4 IV. 132. Jf uds.Spire, go. – s. sig; TkH 24 (ovf. IV. 959 b29). – lf.; Dict (ovf. II. 81 a40). – spire, voxe; Hex 130 (ovf. IV. 79 a33); to horn af nacken spiiret. KSK a 4; Naur s 4 (ovf. V. 755 b26); gg 4v (ovf. II. 527 a6). Jf helved-, trespiret.Spirvorn, to. tynd. M. Jf n spirven.Spireklokke, no. k. i et spir; Fdg 7/11 1682 § 2.Spirepalme, no. fremskydende p.; DV IV. 300 (ovf. V. 381 b27).Spireskud, no. = spiregren; de neste greene, meest dens egne spiire-skud (1702). DSt 1909 47.Spirsøn, no. = septersøn, se d. o. (V. 893 b24). Vis mere +