SpiseSpise, go. 1) (isl spíza) forsyne med levnedsmidler; embitzmænnenæ, slottenæ jnnæ hauæ, ath the spisa thøm wal (1396). GhA V. 56 (= DoB 59); righit spise sigh sielffuer (1436). GhA II. 35. 2) (fsv spisa) give at spise, mætte; han spisedhe thic meth ænglæ brøth. 5 Msb 816 (ÆB; 1550: fødde); CP II. 448; Ps 8117 (ovf. III. 314 a43); PE 36; Psb I. 82; TVd 55 (ovf. II. 681 b1); paa det de kunde bliffue kaastelige klædde oc leckerlige spisede. HWR 229 (= nt gespyset. udg 1549 212); at Gud vil spise oss til liff oc siel. Pass d 1; (1591). Rsv IV. 253; (1597). DM II. 337; mig spiiser dit bryst. Hex 136; (1643). Rsv* IV. 478; at jeg skulde spjse mig self noget bedre. BT III. 318; Jm 223; alle giffte schal spiiszes effter dend gamble Bremmerholms taxt (1673). GhA II. 218; KS 52; lade straffe hannem med fængsel og spises til vand og brød (1627). NdM II. 171. – med gst. og hsbet.; spijss oss thijne ord oc naade. Psb I. 8–9. – s. ud ɔ: udlevere fødemidler. M. Jf fsv spisa ut. 3) i nuv. bet.; epulari hilare, spise kosteligen. Steph II. 523; NL 338; 314 (u edo, ikke i Etym u. tilsvarende ord). – tm i l. bet.; spisende eller drikkende vare af proviantkammeret at udpractisere. Fdg 18/3 1699 § 18. Jf af-, be-, for-, uds.Spise, go. 2) – nære; rubrød spiser oc mætter bedre end hueden. SmdLb VI. 81v. – s. af (sv spisa af) ɔ: lade nøjes med; om tit hand gaar til sengs spist af med vand og brød. DV IV. 297; mand spises tidt af med ord. PSO II. 287; spiis ham af med en compliment. HørnB (u. å.) I. 49. – lade sette vdi stadtskielderen och spiise paa vand och brød (1645). KD V. 289. – s. salt og brød som bekræftelse; fordi de ved at spise salt og brød i den treenige Guds navn havde villet fritage hverandre for mistanken om et begaaet tyveri (1785). Mortensen, Provster i Tune Herred 5 b. Jf ovf. III. 667 b49 f. Jf ops., uspiset.Spisekommen, no. (fsv spisakomin, t speisekümmel) kommen (carum carvi); CPL 9 (ovf. II. 582 a32-33); for spiissckommen 6 ß. (1539). DM3 I. 72; malurt oc spisekommen i vin saadne. SmdLb VI. 42; I. 134v; II. 21v; (1598). KhS VII. 45; spjsskommen 5 lod. ålbL* 207; tuende slags kommen, iblant huilcke det eene slags blifuer kiøbt i andre lande, oc fra dennem blifuer hid til os indført, oc det kaldis gemeenligen aff vrtekremmere oc andre spise-kommen. FD 38 B; hvor godt det gjør! som spisekommen paa det saad. PSB 175.Spisekorter, no. (sv spisqvarter) spisekvarter, beværtning. M.Spise, no. (sv spis, mnt spise) i nuv. bet.; alt det, som leffuer skal vere eder til spise. 1 Msb 93 (1607, 1647; 1550: eders mad); mattya, lecker spise. MP 67; Etym 211 (u. cibus); Steph I. 129 a; cupediæ, lekker spiise. sst. I. 131 b. – flt.; di spise, som icke ere forhæde. CS 15; di icke skal forhindre di bløde spise, om naturen ville dryffue den til stoel. CS 15; nogle visse spise. Cold a 3. Jf klokkes.Spisebugløb, no. den svaghed, at føden afsondres ufordøjet. M (= lienteria (i Bas. Fabri Thes = der rohe bauchflusz)). Jf bugløb. Spisehus, no. forrådshus, spiskammer; han haffde sit spise huss i en vraa, der meget flesk vdinden laa. HWR 66 (= nt spiker. Schröders udg v. 1459).Spis(e)kammer(s), no. = spisehus; ComD § 211 (ovf. IV. 8 a10); ComD § 431 (II. 697 a29); – DgF I. 43 (ovf. II. 784 a22); en ræff krøb ind vdi it spiskammer. HWR 66 (= nt spysekamer, udg. 1549 59v). Jf kammers.Spisekogning, no. fordøjelse. M. Jf t kochung ɔ: fordøjelse.Spisekælder, no. (fsv spisekällare) kælder til føde- - (drikke-) varer; wti spisekelleren 5 faad øøl (1495). DM3 III. 285; i spisse kælleren 312 fad danst øll (1526). DM4 II. 6 (flgd. o. ovf. II. 221 b40); (1536). GhA V. t 8 (ovf. III. 668 a50); (1564). NdM V. 63 (ovf. II. 697 a18); hans (ɔ: hestens) spiese-kielder fuld af fore-forraad sat. SortS 77.Spiselede, no. ulyst til mad. M. Jf madlede.Spiseløb, no. = spisebugløb. M.Spisemester, no. (sv spismästare) husstyrer, økonom; ver du selff vor husfader oc spisemester. SthH l 3v; Etym 998 (ovf. II. 697 a25); GI 201 (ovf. III. 558 a13); kielder-svend, spisemester, promus condus. ComO 161; spiisemester viis og klog. KS 191. Spisemoder, no. madmoder. M.Spisemoder, no.; – 50 børn med 2 de skolemestere, spisemoder (1734). KhS5 V. 327.Spiseoffer, no. (sv spisoffer) offer af fødemidler; - 4 Msb 617 (T, ovf. u. drankoffer; 1550: madoffer).Spiseskib, no. proviantskib; toge wij aff 3 eller 4 spisskib saa møget, som ther war i them, och lode komme paa slottet (1502). GhA IV. 308.Spiseskib, no.; DN XV. 530 (ovf. V. 823 b8). Spisevin, no. (t speisewein) let vin til mad, bordvin; cibarium vinum, gemeen och spiiss vin. Etym 211; ComD § 448 (ovf. II. 733 b4); M.Spisevinduve, no. vindue til at række mad gennem; att de icke schulle løbe till spisseuinduffuett och begiere meere (1590). RdU IV. 363.Spiseøl, no. (fsv spisöl) tyndt øl, bordøl; en tønne spisse øll. Rsv* IV. 131; hvis almisse eller spisøl, som kan falde i klosteret (1573). Ugesk. f. Skolen 1877 40; Hvf JG 6 (ovf. II. 608 b16); tertiatio cerevisiæ, det, som den tredie gang tagis paa it malt, saa som spise øl eller tappedræb. Etym 1352, 211 (u. cibaria cerevisia); brygge øl til godtfolk, som det til spise øl ved deres border kunde forlange (1726). KD VIII. 666.Spisere, se be-, uds. Spiserinde, no. = spisemoder; alle tieneste folk ok hioon gleder sig viid en god døgdelig spyserinde. Br 28919-20.Spising, no. forsyning med levnedsmidler, proviantering; wille oss noghen hielp gøre teel wort slotz spisingh (1380)). DoB 7.Spisning, no. (fsv spisning) 1) forråd af fødemidler; kost, spisning ok fother (1438). GhA II. 39; (1450). DC 19; thæreth hans spisningh (1492). Rsv I. 24; fetalli och spissning. Wad I. 214. 2) føde, mad, næring; vederqwegelse oc spisning. CP II. 118; I. 74-75; T 128; kroppin fødis aff legomlig spiisning. PE 407; Ps 7824 (FV, ovf. III. 569 a45); al tuedracts føde oc spisning. HWR 166v; som giffuer spijsning alle creatur. Ps 13625 (FV, 1550; 1607: spise); VdS 325 (ovf. u. enfoldig 3)); steen-mos din spiisning er. Hex 239; hvor vilt du spisning tage i slig en vildsom egn. AB I. 247 a. Jf uds.Spisning, no. 3) (sv spisning) i nuv. bet.; Fdg 24/9 1651 § 12 (ovf. IV. 230 a16). Jf fors.Spiseorden, no. levevis (diæt). M.Spiseordning, no. (sv spisordning) bestemmelse om mad. M. Spisetid, no. i nuv. bet.; det er spiisetiid. Lade, Phrases rar f 3v.Spisvalmue, no. v. som spise; Raun 12 (ovf. V. 507 b46). Om nydelsen af v. jf SmdLb VI. 15v; FD 310 G; Nemn II. 851.Spise, no. hunk. (∾ i T); af spisen har vor mund kun bar en smag at nyde, men kraften deraf hun til kroppen faaer at yde. AB II. 59; – hans hellige euangelium wor aandelige spijs. NT 1524 b 1v; Psb II. 52 (ovf. II. 198 b31). Jf børne- (V. 64 a46), folke-, haves. (V. 422 b40).Spisebrød, no. (fsv spisbrödh) groft rugbrød; panis cibarius, spisebrød, grofft brød. SmdL 265.Spisekurv, no. (t speisekorb) madkurv; LTh 232 (ovf. II. 772 a28).Spiseofring, no. = spiseoffer; 4 Msb 189 (T, ovf. V. 939 a2; 1550: madoffer).Spisetaxt, no. t. for fødevarer; Gud ey behøver regne-bog og spiise - taxt at leye. KPs 486. Spiserske, se uds. Vis mere +