SpringSpring, no. (fsv spring) 1) i nuv. bet.; saltatus, spring. CPV; Etym 1094 (u. saltus), 1096. – sidde i (på) s., se ovf. III. 713 a22 ff. Jf nuv stå på springet, jf VSO, MbO; sv stå på språng. – (be)give sig til s. ɔ: springe af sted, fare op; - der hand gaff sig til springs. KP z 8; de til springs sig ud begive. DV II. 100. 2) (mnt sprink, springe) væld; saa mange sunde brønde oc liflige spring. BT II. 4; en søe, den hafde 72 spring eller aaer. RFII 403. Jf for-, kilde- (ovf. II. 696 a1), krum-, kvæl(d)-, leg-, om-, over-, salt-, ud-, vand-, afs. Spring, no. 1) – gå på s. ɔ: være livlig? Lobwassers melodier huilcke gaa paa spryng. HelvP 1625 a 3. – stå på s. (t auf dem sprunge stehen) ɔ: være rede til at s.; en part offuer ende da stode paa spring. RFK l 5. – til entring rede stoed paa spring i fuld gevær. AB II. 273, 236, 6. Jf blode-, bonde-, bukke-, figt-, fry(g)de-, glæde- (IV. 218 a43), hare-, hjorte-, kalve-, lufte-, lykke- (V. 680 b36), løv-, tummel-, tåre-, ve-, veder-, vælde- (IV. 901 b38), å(d)res.Springbane, no. øvelsesplads, ridebane; spring bannen er gandsche ødde (1645). Or* II. 204.Springebold, no. (t springball) bold, der springer tilbage (når den slås imod); Etym 903 (ovf. III. 872 a18).Springebrønd, no. (sv springbrunn) vandspring; vi haffue en springe brynde att lade giøre hvos wor archeleymester (1553). ChrIII. Hist. suppl. 124; kong. matt. schreff meg och tiill om enn springe brønd, som ieg schulde anamme aff hans naadis arckelie mester (1553). DS III. 76; den samme skow vaar saare lystig met springbrønde oc veldkielder. Bunt* I. 460; enn vrter haffue och mit der vdi en springbrønd (1650). DS II. 139.Springbug, no. springgås - (ɔ: brystbenet af en gås, der bringes til at springe ved, at en pind, hvis ene ende er fæstet i sammensnot seglgarn, slipper løs). M. – springgås. sst.Springedans, no. (t springtanz) et slags dans; DS III. 226 (ovf. III. 222 b25); som med hannem i springedantz gaar. Kpb 20; med dantze- oc springe-dantzer maa de kaade øfve sig. ComD § 943; der paa da foor de ud og som i springe-dands lood ud paa søen glide. KC* c 3.Springedans, no. Jf kugles. Springged, no. lystig ung pige. M. Jf hoppeged.Springglas, no. (sv springglas, t springglas) glaskugle, der springer let itu, når den tynde spids derpå afbrydes - (men ellers er holdbar). M. Jf Rinm II. 1140: vexerglas.Springgods, no. krigsbytte. (der sælges). M Jf Rietz: springlott?Springhilde, no. (svd springhilla) hilde om en hests forben (så den kun kan bevæge sig i spring). M. Jf Junge 384; hop(pe)- helde. Springhorn, no. (mnt sprinkhorn) euphorbia lathyris. Steph I. 160 b (u. lathyris); M. Jf springkorn 1). Spring(e)hval, no. (sv springhval) hvalart (delphinus delphis), nogenn springehuall, de haffde fangitt (1559). Rsv I. 267; saadanne springhvale. Bernts I. 298. Jf springere 2); hval(v).Spring(e)kilde, no. (sv springkälla) kildevæld; hand giorde springekilder i tørre land. Ps 10735 (1550, CP); 1 Msb 4922; Rch 27; fons ingenuus, veldkilde, spring kilde. MP 113; fontenen speile-klar oc springe-kilden flyder. Hex 105; finder mand der tuende springekilder vdi et hull. Bunt* II. 18; BT III. 105; som en springe-kilde, der aldrig fattis vand. Wallensbek 25; Psd I. 410 b.Springekildestrøm, no. bæk, der flyder fra et kildevæld; vand aff klippen flyder som en springe-kilde-strøm. KPs 495.Springkiste, no. (t springkiste) kiste fyldt med krudt (til at sprænge den entrende fjende i luften). M.Springkorn, no. 1) (mnt sprinkkorn) = springhorn; springkorn, lathyris, cataputia. SmdLb VI. 37; spring-korn. AlbL* 280 (mod orm); M. 2) (fsv springkorn) impatiens noli tangere; impatiens, spring-vrt, spring-korn. FD 250 A; Kyll 14.Springkornblad, no. blad af springkorn; han maa støde sprinckorn blad, som mange kalle bugsmecke. CPL 83v. Jf blad.Springkorner, no. = springkorn 1); lathyris, springkorner. Holst IV. 84. Jf t sprinckörner. SmdLb VI. 37; Nemn I. 1345.Springekugle, no. (t springkugel) bombe; springekugler, der synes at være den oprindelige benævnelse paa, hvad man senere kaldte bomber. Blom 267, 268-71. 2) håndvægt - (som hjælpemiddel til at holde ligevægt). M.Springekugle, no. 2). Jf vægtk.Springeleg, no. (sv springlek) leg med spring; den fierd' (part af havdyr) i springe-leeg fremtræder. Hex 183.Springemaddike, no. madike i flæsk; tarmus, sprit, springe madicke i flesk. TV 172; M.Springorm, no. et slags udslæt på heste. M. Jf sv springormsknöl.Spring(e)pe(nin)ge, no. afgift af indført kvæg? pendinge aff Høigbroe, spring pendinge aff leffuenndis quegh, aff støcket 2 skill. (1581). KD I. 502; springepenge aff heste och øxsen (1615). KD VI. 204 (antegnelser ved kæmner- og havneregnskab). Efter sammenhængen kan ordet ej have sin nuv. bet. (jf VSO, MbO). Jf Schütze IV. 22: inspringelgeld; pen(nin)g(e) ovf.Springeplads, no. = springbane; Etym 862 (u. palæstra); M.Springpost, no. post, hvoraf vandet springer ud (af sig selv). M; spring-poster eller rør, som vandet springer af. NL 1534 b26.Springprik, no. første dannelse i et æg. M. Overs af l punctum saliens.Springrytter, no. øvet rytter (der let kan skifte hest); desultor, springrytter, dragone. Etym 1095; NL 1535. Jf t springreiter ɔ: kunstberider.Springskammel, no. trædebræt ved en væv til at stille rendingen. M. Jf skammel 3).Springtavl, no. et brætspil; folck paa skacktaffel eller drage taffel, springtaffel. Etym 1126. Efter M = møllespil, jf VSO, MbO.Springtræ, no. indretning på en væv - (til at styre rendingen). M.Springurt, no. (sv springört) = springkorn 2); se d. o.; Kyll 14; Buchw 76. Springurtblad, no. blad af springurt; tag spring urt blader oc kast det udi vand, saa vender fiskene det hvjde op. Holst VIII. 45. Jf blad.Springvis, bio. (t sprungweise) i spring; Etym 1097 (u. subsultim); NL 1538; M. Spring(e)vise, no. sang til dans; ErU h 1 (ovf. I. 509 a6); at hellige psalmer schulle siungis som en spring wiise udi nogre kircker. NMP II. 177.Springe, go. (isl springa) 1) uvirk. i nuv. bet. a) gøre spring; dat.; B sprongh wp. RD III. 4212 (= spranck. CP V. 3010). Jf Lyngb 58. – the glæddes oc sprung sosom veyer i blant faar oc gafue nogher spring. HS 4426; – for there øghen lekte oc sprwnge diæfwle. HS 13010; the døde op sprwnge ther selffuæ. Rkr h 3; RD III. 291 (ovf. III. 429 b50 = CP V. 2125); mine børn de sprunge, ieg selff lo. HWR 22v; Hiartuars krigsmend sprunge op met en hast. VdS 39; Hvf I. 112 (ovf. I. 249 b54). – lade åre springe ɔ: lade sig årelade; lade nogen aar springe. ålbL* 52. – s. fra råen, se ovf. III. 639 a15. – lade s. over klinge ɔ: dræbe; de vildeste lode de springe offuer klinge. Heg 198. Endnu brugeligt. Også i Sv og T. – s. til pølse ɔ: komme galt fra noget. M. Jf VSO: springe 6 C). – s. ud af vinduet ɔ: blive forkastet. M. – komme omkring, blive sagt; lod springe sa wide, ath ... them willæ han giwæ guld. RD II. 53; dedt er sprunged vide om land, att huid er sortere end en brand (1586). DM3 III. 159; der springer rund om anden hoss oss, att de wille appellere (1591). FS I. 112. – b) gå i tu; AM 187 3614 (ovf. II. 864 b33); naar glasset oc lycken skinner klarist, springer det snarist. Lysch 613; Etym 1095 (ovf. IV. 2 b14). 2) virk. springe over; ingen skall springe anden mands gierre vnder 2 ß iche heller giøre stette der paa (1624). Webers Saml: I. 91. – sparke, sprænge; sprank han mwren fra kirkæ wæggen. RD III. 17928 (= støtte han muren vd met sin fod. CP V. 12230-32). – parre sig med (om handyret); eqvus iniit equam, springer. Etym 357; skickelig til sine køer i rette tid at springe. KSK b 3v. I denne bet. endnu brugeligt. Jf af-, be-, for-, hen-, om-, op-, over-, uds.; sprikke.Springe, go. 1) – vælde ud; Ps 10410 (FV, ovf. V. 129 b26); NL 1534 b26 (ovf. IV. 76 b6). – til s. 76 b46; lade aarene springe betijden. HelvP 1631 b 4; WD II. 26 (ovf. V. 659 a48). – blive givet (byttet) bort; kiortler og skiort for iern lode de springe. LyschG* 102; Skd 103 (ovf. II. 824 a47); sprang der gode penge for hannem til dem, der talte hans sag i lave. Birch 201. – s. af huden ɔ: blive ude af sig selv; don P snart af huuden maatte springe. DP 17. Jf ovf. III. 793 b39. – s. om ɔ: tumle; der det med fienden var best tid at sprunget om. AB II. 14. Jf oms. (V. 767 b45). – s. over ɔ: gå forbi; 2 Msb 1213 (1607, ovf. V. 764 b40). – udelade; han maa ikke heller sige ... han faar at springe over det. GFK 57. Jf VSO: s. o. 2). – s. ud ɔ: skyde frem; TSd 149 (ovf. V. 357 a50); Tdm I. 8v (ovf. V. 691 b9). – briste; om rjmen' springer end eller halter ved. Skd 102. 2) – springe op på; naar deris ryttere hafde drucket, at de icke vel kunde springe en hest. Hors* (1685) 514. Jf fram-, i-, ned-, synder-, unds., let-, s(j)elvspringende, klippesprungen.Spring for godt, no. livligt ungt menneske. M. Jf t springinsfield.Springelse, no. spring; CPV (u. saltatio); M.Springere, no. (fsv springare) 1) springer, gymnastiker; hand er een mectig daablere, springere oc sangere. ErF 47; SmdL 426 (ovf. II. 575 a9); – hans furstelige naadis comædianten och springers (1598). Heg XXXVl. Jf Schütze IV. 178: springers; ovf. III. 637 b47. 2) (n springar, sv springare) = springehval; Hex 183 (ovf. u. fåd). 3) = springemaddike. M; vAph I. 650 c. Jf lufts.Springere, no. Jf bæks.Springidse, no. springende insekt. M.Springs, to. 1) urolig, springsk; min (hest) vil gaa paa fire been, er ikke springs. SortS 76. 2) parrelysten (om hingste). M. – springsk. NL 715 (u. lascivio)Springs, to. 1); at vi er alt for springs og af ambition vil springe paa den højre side af enhver. HørnB (u. å.) I. 43.Sprung, no. (fsv sprung, mnt sprunk) spring; sprung, saltus. PG 160; ungdoms sprung giør alder tung. PSO I. 14; SortS 75 (ovf. III. 374 b16). Jf af- (u. afspring), uds.Sprung, no. Jf urs.Springefisk, no. = spring(e)hval; Hex 189 (ovf. II. 315 a24), jf ovf. I. 691 a15.Springhest, no. hingst til bedækning; admissarius eqvus, springhest, staadhest. MP 236.Springelet, to. letspringende; KC* a 2v (ovf. V. 798 b5).Springeline, no. reb til linedansere. M. Springeloppe, no. s. loppe; Naur* 51 (ovf. II. 324 b20), med henvisn t. 1 Sam 2620.Springmaddike, no.; de smaa madicker udi ost, som kaldis springmadicker. Holst IX. 7. Springenode, no. dansemelodi; di springenoder, som somme aff ubeqvemmelig statelighedt bruge, sømmer sig ikke herre (ɔ: ved nadveren) (1578). Bloch, Fynske Geistligheds Hist I. 42.Springetid, no. parringstid; udi den springe-tid med tiuren vel at fare. Raun 61; M.Springvand, no. (sv springvatten) i nuv. bet.; Fdg 10/1 1668 indl; (1680). KD VI. 721 (ovf. V. 241 b54, 525 a22); de store vand samlings kar, i hvilcke springvandet springer (1702). DSt 1909 38.Springvandspost, no. = springpost; spring- eller pompevands poster (1680). KD VI. 762. Springevej, no. (svd springvägar, flt.) kort, let vej. M.Springen, no. springning; RFII 21 (ovf. IV. 60 b11). Vis mere +