StaldSta[å]ld, no. (isl stallr) 1) sæde; skicke hannem stedh met ether i capittel oc staller i kore (1469). Terp 122. Jf ml stallum. 2) stald; ickæ haffuer myn fadher sodan en hest paa syn stoldh. Rkr c 1v; stabulum, stold. CPV; TV 52; bad hand kocken gange ind i stolden oc tage hannem en hæst. HvfG (fol) l 4v; det var intet folet paa hans staald. PSO I. 288. Jf Thors 29; Thors* 11. – stald. MP 173; Etym 1234. – et vnnt røgt at holle huorer paa stalde och sameller huorer om afftenn till skallck och tyffpack (1588). Hüb I. 220. Jf asne-, heste-, kamel-, ko-, kudske-, liv-, mar-, nad-, øxen- (ovf. III. 441 b38), rustvogn-, fæs. Stald, se stolt ndf.Stald, no. Jf fole-, gede-, grade-, horse-, hunde-, kid-, post-, rides.Sta[å]l(d)broder, no. (fsv stalbrodhir, mnt stalbroder) i nuv. bet.: fælle; then hellige euangelista Aquila, s. Powels stoldbroder. Schroch 5v; ÆdS 95; stoldbroder: ecteskabs broder. GH 24; bedre eene at være end ond staaldbroder at have. PSO I. 80; – den, som er daarers staldbroder, hand skal haffue wlycke. Ordsp 1320 (1550; 1607: stolbroder); kier stalbroder min. DgF IV. 58 b, 60 a (= staaldbroder. PSV 704); I. 17 b. – flt.; siwgh mantz venner oc stolbrødher. HS 14119; som han hade aff myne stolbrøder sporth. Rkr c 2; – hans tholf stalbrøther. NdM V. 170; Rkr b 1v; the skulle ware wennær ok stalbrøder. RD III. 1417 (= stalbrødre. CP V. 1223); skulle wij wære stalbrødher. RD III. 13518 (= stolbrødre. CP V. 932); – thin weys kompæn æller stolbrødhre. ÆB 1 Msb 3315; HM 173; wil thu eij wære there stolbrødere pa then vderstæ dom. Dommed b 4v; gaffue de hanom trediuffue staalbrødre. Dom 1411 (Tdm; 1550: stoldb.); FS VII. 234; VdS 14; – dine førster ere tyffuenis staldbrødre. Jes 123 (1550; 1607: stolb); den wskyldige kan formedelst wtro stalbrødre falde i en snare. HWR 115; o huad haffuer hand mange staldbrødre paa denne dag. Mariager i 8v. Jf ægtes., broder. Staldbroder, no.; PSO I. 80 = PL** I. nr 619.Sta[å]ldbroderlag, no. (isl stallbrœƀralag) forbund som staldbrødre, fostbroderskab; loffuer huer andre gott stolbroder laff! TK 48; socio, legger staldbroderlaug. Etym 1183; Steph II. 1286; – lagde stalbrodrelag, at de vilde seile ud til Jerusalem. ClS 577; – være udi staldbrøder-laff med hin anden. BT II. 153. Jf årb 1892 61; lag 3) (ovf. II. 720 b42).Staldbrø[o]derskab, no. 1) (fsv stalbrodhor [brödhra] skap) = staldbroderlag; collegium, stalbrødre skaff. CPV (Etym 643: stalbroderskab); – som giffue sig i stalbrøderskaff faar deris egen nytte oc baade. HWR 275v; skulle giøre stallbrøderskaff met kaalen den icke alleniste æde, men den oc der met purgere. SmdLb VI. 89v; VdS 103; løser staldbrøderskab. dissocio. Dict; – alt stolbrorskaff oc wenskaff ieg offuer setter en from quinde. FS VII. 234; blev saa lagt venskab og staal-broderskab. VdSv 117. 2) fæller, staldbrødre; hans (ɔ: fuglens) staalbroderskab om kroppen snorker, skryder. Hex 208.Staldbroderskab, no. Jf krigss.Staldburs, no. (t stallbursch) staldkarl; en staldmester, staldburs og heste. Fdg 14/9 1695 (om akademi). k 3, § 17. Jf burs 2). Stå[a]lddreng, no. (fsv staldränger) = staldburs; Nils stoldrengh (1469). NdM V. 205; stabularius, stoldreng. TV 53 (Etym 1234: stalddreng); en staaldreng vnderstod sig at suemme offuer graffuen. Hvf IX. k 3; – en fattiigh stallddreng. Kv v 1129; stalddrænge. skjæsslipper oc kockedrænge de lade sig med monsørs behænge. Skd 74. Stålddrengekomplement, no. prygl; hand sig beflitter for at faa stold-drenge-complementer. SortS 41 (frgd. o. ovf. III. 483 a39). Jf: courtoisie oc complementske miner. Skd 18.Staldfoged, no. opsynsmand ved en stald. M.Staldfæ, no. kvæg passende til at sættes på stald - (for at fedes). M. Jf fæ 1).Staldfærdig, to. passende til at sættes på stald - (for at fedes); hundred staldferdige øxenn lader indkiøbe (1610). DM V. 159; M.Ståldgård, no. (sv stallgård) ladegård; staaldgaarden er vden for porten. Hvf IX. o 2 (= ladegaarden. sst.); westen j staaldgaarden er jt huss aff egetymmer (1639). DS IV. 93; staldgaarden. sst.Ståldhund, no. hund i en stald; att gøø oc bide som glubende, galne, stoldhunde. TVd 70; M.Ståldkammer, no. karlekammer; dett hus ued Sparpenge, som staldkammeret pleier att uere udi. ChrIV* III. 18; – j den ene ende en staaldkammer med sengesteder vdj (1639). DS IV. 93; M. Jf kammer(s).Staldkli[e]pper, no. mindre hest; hver, som har 4 gerustige heste, faar 10 skil. lybsk til en staldklipper. KB I. 2; hver med 4 store heste og 1 staldklepper. KB I. 43. Jf klipper. Staldknægt, no. (t stallknecht) = staldburs. M. Jf knægt 1).Ståldmester, no. (sv stallmästare) staldmester; sende sin staaldmester. VdS 490 (= l quem stabulo suo præposuerat. Sax 904); – comes stabuli, staldmester eller marskalck. Etym 356. Jf obers.Staldnød, no. = staldfæ. M. Jf nød (ovf. III. 265 a32).Staldoxe, no. (sv stalloxe) oxe, der fedes; M. – især i flt.; ehuem som stoldtøxen holde ville. Rsv* IV. 49; – stalle øxen (1554). Suhm* III. 308; gick mine staldøxen fra Estrup (1622). DS2 VI. 21; – Allen 37; – staldtøxne, som the haffue stallet (1549). KD II. 278; saa mange staldøxne, som mandt kandt stalle paa sit eget foder (1536). Rsv* IV. 170; holle mange staldøxene (1557). DM4 V. 108. Jf Dsk Månedskr 1866 I. 456 not.; HT7 I. 329; oxe ovf.Ståldrum, no. (fsv stalla rum) staldrum; hwo som haffwer heel jord, tha skal han haffwæ stollærom at mynstæ tiil firæ heste (1488). NdM VI. 225; æy atwillæ laanæ them stolderwm eller giffwæ them strofodher till theris hæstæ (1504). Falkman II. 2; Rsv* IV. 63; herberig, hus oc staalderom. Rerav, Fred II. b 8v; huor for hestene staalderum var at finde. RFII 10.Staldskriver, no. regnskabsfører ved en stald. M.Staldstud, no. fedestud. M.Sta[å]ldsvend, no. (fsv stalsven) 1) = staldburs; stall swennen gik till hesten. RD III. 223, 10316 (= stolsuend(en). CP V. 49, 714); J stalswendt (1536). GhA V t 7; beder stalsuennd lege sadell paa heste. DgF I. 95 a; huo der tager herrer til staldsuenne, hand faar brødne sadeler. Pros 243 (= staaldsvenne. PSO I. 440); – stabularius, stoldswend. CPV (staldsuend. MP 173; Etym 1234). 2) beslagsmed; hwelk swen som stetther sek for mester swen eller for staldswen, och negler han nogher mans hest (1450). Nyrop, Skråer II. 116. Staldsøster, no. kvindelig staldbroder; HWR 99 (ovf. u. frue(n)timmer 1)); M.Staldtilje, no. plankegulvienstald. M. Jf tilje.Stå[a]lde, go. (svd stalla, mnt stallen) 1) tage staldrum til, sætte i stald; j Sanctæ Germanus kirkæ stollæthæ han sinæ hæstæ. NdM V. 174; saa staallitt dy ind y Fienderup-laade. DgF III. 353 a; – hadde de Svenske staldet deres heste inde i kirken (1612). NdM II. 37. 2) give staldrum, holde opstaldet, staldfodre; saa mange øxene at stolde, som hwer kand holle paa sit egit foder (1547). Rsv* IV. 226; – saa mange øxnne flere, end the, hun stallede paa sine egne gaarde (1557). Rsv II. 163; jeg kunde ikke stalde flere øxen iaar end 100 øxen (1558). HerlTr 31; (1559). GhA II. 97; føenød: 1 oxe at stalde (1579). FA I. 167; Etym 1234 (u. stabulo); Steph II. 1299-300 (i begge bet).; hvor mange kostelige heste pleye at staldis. Bernts I. 22. Jf be-, ind-, overs; fjorstaldet. =Stalding, no. (t stallung) staldrum; fodher oc ther till stalling til swo manghe heste (1422). KD I. 152; the, som gesterye vpeholde, scule haue stalling til heste (1426), GhA III. t 5; Etym 1234 (u. stabulatio).Stalding, no. 2) at sætte i s.; Etym 1293 (ovf. II. 712 b53).Staldbetjenter, no. (t stallbedienter) staldbetjent. M.Staldbroderlig, to. i nuv. bet.; M; – NL 1686 (u. socialis).Stalddør, no. (t stallthür(e)) dør til s. M. Staldfolk, no. staldbetjening; (1642). DM V. 207 (ovf. V. 843 b31). Staldgårdsport, no. port til en s.; førind mand kommer til stalgords port paa N. Mads 241. Staldhund, no.; ther som nogen wil holde en staldhund vdj sin gaard (1573). KD IV. 606.Staldhus, no. (isl stallhús) staldbygning. M.Staldkarl, no. i nuv. bet. M.Staldleje, no. betaling for staldrum. M.Staldloft, no. loft i en s. M.Staldløgte, no. (t stallleuchte) løgte i en s. M.Staldmøg, no. staldgødning. M.Staldpenge, no. = staldleje; staldpenge og vognpenge (1536). DM4 III. 332. Jf t stallgeld.Staldsax, no. hestesax. M. Staldskrædder, no. s. for staldfolk. M. Vis mere +