StegSteg, no. hunk (∾ isl steik) i nuv. bet.; smag stegen, om hun bliffuer nock. HelvE qqqq 1; – aff then feedhe stegh dropper thee fedhe draaber. PL** I. nr. 243; MP 68 (u. caro assa); Etym 79. Jf pande-, plukke-, skrædders. Stegevender, no. (sv stekvändare) 1) en, der drejer et stegespid; en steegvenders ønske. Naur, Aand. Tidsfordr. 58. 2) værk til at dreje stegespid; cratenterium, stegvender eller iern, som bradspiddet vendes i. Steph I. 212 a; noget steger hand paa et bradspid og stegevender. ComO 160 (= l automato, t bräter); M.Stegevender, no.; ung kock, gammel stegvender. UK (1735) 110.Stege, go. (isl steik(j)a) i nuv. bet.; PL 124 (ovf. u. døn(n)e 2)); HWR 66 (se sst.); hand steger en steg oc mætter sig. Jes 4416 (1550, 1647); Etym 483 (u. frigo), 1343 (u. torreo); Steph II. 1381; – da søden boghved-grøed og steiten fleske-kage jeg daglig ville smage. SortS 84. Jf lomme-, op-, pandes.Stege, go.; – Rch 174 (ovf. II. 315 a46); jf FeilbO. – tm. frembragt ved at s.; nidor, stæget eller sueden luct. Etym 809. Jf halvs.Stegegrød, no. køkkenskriver; TkH 3 (ovf. II. 82 b23).Stegegrød, no. grødsteger (spottenavn); TkH 3 (ovf. II. 82 b23).Stegehus, no. (fsv steka hus) køkken. M. Jf stegerhus (mulig omdannelse heraf). Stegenål, no. (sv steknål) nål, der sættes i fugle, som steges på spid. M. Stegepølse, no. medisterpølse. M. Jf t bratwurst.Stegepære, no. pære, der kun spises stegt. M. Jf t bratbirn.Stegepære, no.; Steph I. 144 b (= pyrum Dolobellinum).Stegesild, no. vindtørret salt sild, der ristes. M. Jf t brathering. Stegesild, no.; en fisker bliver der snart Sathans stegesild. Naur f 2v.Stegeso(v), no. metalhylster til at stege i (på spid); sartago, bradpande, stegesov. Steph I. 211 b; steeg-soe. NL 1552; rist, bradspeed, steege-soe, sleefv. SP b 2; M. Jf t bratsau; so ovf.Stegæble, no. æble, der kun spises stegt; tag gode stæg eble, skiær dem udi fire parter. Holst V. 325. Jf t bratapfel.Stegere, no. (isl steikari) kok; (1458). KD I. 195 (ovf. II. 170 a23, jf Hvf V. 89); thør weedh gør trewen stegheræ. PL** I. nr. 1081; dødhen daglighæ dags blant falcket slaar, som stegheren blant hønsenæ, nar som han til stegherhwset gaar. HM 160; RD III. 6223 (ovf. u. dugsvend); som stegher plæiæ ath røræ i brandænæ. Rkr h 4; tabe smagen, som de gamle stegere. PSO I. 139.Steger(e)dreng, no. kokkedreng; (1467). NdM V. 204 (ovf. II. 223 b42); j marck j stegerdreng (1487). DM4 I. 71; ieg er en stegere dreng. BR a 2v.Stegerhus, no. (isl steikarahús) køkken - (oprindelig som egen bygning); i sthegerhusset 4 sthore gridher. (1454). KD IV. 51; æy i stegerhus eller andræ thølligh husæ. NdM VI. 203; (1495). DM3 III. 285 (se u. brandejærn); (1509). DM II. 148 (se sst.); (1521). DM IV. 345; (1530). DM4 II. 8 (ovf. II. 709 a25); saa kalde de mig i steger huss. BR a 2v; Thomæus d 2 (ovf. III. 651 b1); har hand ey fedmen borte fra hver mands stegerhus. GI c 1. Stegerekone, no. kogekone; coctrix, steger kone. CPV; SmdH 35 (ovf. II. 709 a39). Stegeresvend, no. (æn steikarasveinn) medhjælper for en kok; gifue henne stiggeræ swene, the snødestæ æræ och vreneæ. RD II. 214 (= stegere s. RD I. 100).Stegers, no. = stegerhus; som pygher the plæye i stegers at gaa. Rkr c 4; SmdH 35 (u. coquina); Etym 246; steggers. sst. 247 (u. culina); betencke ett fattigt hwssarmt menneske att besørge thet aff sitt steegers. Mb 53; (1537). Rsv* IV. 186; PSm e 1; CP IV. 50111; BruunV 50; DgF II. 627 a; i huset, i kelleren, i stegerset. TdmU n 5; gøre det aandelige folckis stegers fed. PlSk n 2v; lod han vlffuen til stegerset føre. HWR 224; VdS 123 (ovf. II. 872 b15); AB I. 121; hvor min pung gaber, der ryger mit stegers. PSO I. 335. Jf herre-, svendes.Stegers, no. – fk.; BruunV 50 (ovf. V. 865 b36). – flt.; SmdLb VI. 56v (ovf. III. 128 b10).Stegersbod, no. = stegers; gack nw fast i then stegers boed. ÆdS 108.Ste(g)erskvinde, no. (fsv stekarahus qvinna) kone, der hjælper i køkkenet; ieg ær ey nw verd at kalles hans steers quinnæ. HS 2723-24 (= l focaria lotricis officio deputanda. udg 1724 48). Her: kone, der vasker op.Stegerspige, no. kokkepige; hand skal tage eders døtter til stegers piger oc bagersker. 1 Sam 813 (1550, 1647); bliffuer den hellige Elisabets barnepige oc stegers pige. Tdm III. 61; Rch 299; Steph I. 279 a (ovf. II. 709 a47); vide stegers-piger, at giøre sig alle slags skaf-græs nyttige, i det de met dennem skure tinkander. FD 53 O; et saar af ildens brand, en stegerspige med forsømmelse det voldte, der hun ej vagt med ilden holdte. AB II. 97. Vis mere +