StigtStigt (sti[ø]ft), no. (fsv stikt, mnt stichte, sv og ht stift)
1) ordning, indstiftelse; Rkr m 2v (ovf. III. 484 b18); forlade seg paa messe hørelse, paa køb oc stict. Mb 24v; samme gaardtt och goudtz skiøde till samme skolis stifft (1573). Rsv III. 194; – vppaa hwilcken almøsses fwndh och støffth (1474). DM II. 17 (jf Thorsen 52); – T 228 (ovf. u. forbraske). – s. tabernakel ɔ: forsamlingstæltet (Israeliternes helligdom); her (ɔ: i Gilgal) haffuer stifftens tabernackel en tidlang staaet. Bunt* I. 130 (= t die hütte des stifts. udg. 1752. I. 166 b).
2) stift; huert stict faar nu sin egen superintendent (1542). KBb II. 281; (1552). Rsv I. 189; gaff hannem kircken oc stictid med. LyschG e 3v; stigtens indkomst af Sundmøer præstegield (1642). DS VI. 338; stigtet til Refvel oc Churland. RFII 215, 31; – huer biscop utii synn sticht. Rsv* IV. 1; – biscopen ther i stiifthet (1533). Rsv* IV. 147; Lunde stifft. Hvf VIII. 137. – flt.; alle styckt och leen (1528). NdM V. 311; KkO a 8v (ovf. III. 419 b13); disse fire stigt. VdS 219; – de beste stifft. Hvf VIII. 174; disse to stifft. HvfB i 4v; – at de motte beholde deres stigte (1536). NdM III. 12; – wor nad. herris breff tiill alle stiiffthe wtij riigett (1523). NdM V. 15; huor bequemmæ personer aff alle stiiffte kunde wdj leris (1533). HT4 III. 492; – deelede hand sticterne vnder sine serdelis lendssmend. Lysch 691. Jf biskops-, herres.Stigtsbefal(n)ingsmand, no. tilsynsmand med det inddragne bispegods og kirkens indtægter; naar ingen stigtsbefalingsmænd ere (1675). NdM II. 136; efter stigtsbefalningsmandens og fire provsters sigelse. DL 2-17-24, 22-12. – Jf: befalingsmanden for sticthet (1542). RdKl I. 197, 198; stiftslensmand. – Jf befalningsm.Stif[g]t(s)bog, no. fortegnelse over kirkelige ejendomme og indtægter (for et stift); udi huert stifft skal være tuende bøger paa alle samme stifftens kirckers indkomme tiender, landgilde, gaarde oc ald anden rettighed ... den ene stiff[t]sbog skal være udi stifftskisten (huor alle andre geistligheden angaaende breffue oc documenter forvaris) (1643). Rsv* IV. 387 (= DL 2-22-12); der skulde forfærdiges en stift-bog, som kunde indeholde alle præsters og degnes intrader og gravamina (1694). Bircherod 287; – stigtsbøgerne, hvor mange skal være. DL yyyyyy 1v. Jf Frisch II. 335 c: stiffter-buch.Stif[g]tskiste, no. kiste til et stifts brevskaber (stiftsarkiv); (1643). Rsv* IV. 387 (se frgd. o.); – skal superintendentens arvinger være forpligtede til at levere til efterkommeren stigtskisten med alle breve og documenter. DL 2-17-24. Jf: her er trende udskrifter af denne fundatz, den eene i stiftens kiste, den anden i hospitals giemme (1645). HofmF X. 62. Jf landekiste.Stigtslænsmand, no. (æ udtryk) = stiftsbefal(n)ingsmand; wdj stigtlensmands HWs tid (1580). KhS3 VI. 510; wor stigs leenszmand wdj Skonne stigt (1583). RdAH till 67, 66. Jf Falkman I. 27 ff; Erslev, Konge og Lensmand 101 f.Stig[f]tsskrivere, no. stiftsskriver (regnskabsfører over kirkelige indtægter); RP, stiigtsschriffuere wdij W stiigtt (1549). DM4 IV. 97; (1643). Rsv* IV. 389 (ovf. III. 392 a52). Jf skrivere.Stigtsskriveri, no. stillingen som stiftsskriver; (1568). Rsv III. 74 (ovf. III. 319 b6).Stigte (sti[ø]fte), go. (fsv stikta, mnt stichten, sv stifta, ht stiften)
1) grunde, indrette; stychte oc fundere eet altare (1407). DoB 332; hafue sticthet then helge trefoldighetz altær tiil et vicariidømæ (1463). NdM I. 156; da stichtet gandske laugs brødre dene laug oc rett. NdM II. 258 (stifftet sst. = Nyrop, Skråer I. 752); Rkr m 2; CP I. 180; T 97 (ovf. II. 777 b34), 130; PSm g 2; (1536). Rsv* IV. 166; stigte somme nu altere igen. PlSk h 8; (1574). Rsv III. 226; – kunde met tiden stifftis flere biscopsdomme. HvfB b 4v; Etym 497 (u. fundo); Steph II. 638; sljg politie, handel oc skick, som mand vilde stiffte oc fremme. HiørP fort d 2; HiørP d 2; – støftæ och funderæ et altaræ (1407). DoB 315; then messæ huilken min hwsbundh haue støffth for ste Knuds alter (1466). NdM VI. 141.
2) sætte i gang; it oprør at sticte vdi Suerig. Hvf IX. c 4; – cieo, stiffter. Etym 213; Steph II. 197; – han støfthede strijt a mood Haghæn. NdM V. 170.
3) s. ind ɔ: indstifte; da stiffted hand sin nadver ind. KPs 575. Jf ans. (I. till 18 a).Stig[f]telse, no. (fsv stiktilse)
1) fastsættelse, ordning; lowens stifftelse. Rom 94 (1607, 1647; gr νομοθεσία); en god stifftelse paa politie oc skick. HiørP fort d 2.
2) indstiftelse, indretning; ødelegge eders stictelser. Ez 66 (1550; 1607: gierninger; Luther: stifte). Jf inds.Stiftere, no. (sv stiftare) stifter, ophavsmand; formand, hoffuitmand, hoffuett oc stifftere till nogett. Etym 99; begyndere, stifftere, conditor. ComO 460; de christne kirckers stifftere. Naur indl b 3. Jf inds.Stiftere, no. Jf an-, gildes.Stift(n)ing, no. (sv stiftning) = stigtelse 2); till huilche disse stifftinger giort er (1646). DM III. 371; – att kong. mayst. itt støcke gejstlig godtz dertill [til Sorø akademi] wille forleene, huormed saadantt berømmelig och gaunlig stifftning kunde vnderholdiss. ChrIV* IV. 247; som een hvers kongelige stiftninger eller andre gudfrygtige folkis fundatzer medføre. DL 2-19-14. Jf ans.