StikStik, no. (sv stick, t stich)
1) stikkende smærte, sting; - compunctio laterum, sidestick, stick vdi siderne. Etym 1013; (1629). DS V. 66 (ovf. III. 834 a25); styng. sst.
2) bitterhed, spids; dicterium, stick udi ord oc tale. Etym 302, 186 (ovf. III. 754 a6); NL 264.
3) punkt? vj schulle dig lære loffuen thill prich, en krog paa huer cappitel och stich. TK 72. Jf BW IV. 1021: stik.
4) holde s. (t stich halten, jf Sanders, W II. 1214, GrimmW IV. 2. 285) ɔ: vise sig pålidelig; hvo der ikke holder stik, synes mig er lidet at forlade sig på for resten (1674). HT5 IV. 470; – hvis man giorde ret prøve med saadanne folk, vilde man finde, hvorledes deres dyder vilde holde stik. Philosoph. udi eg. Indbildn. A 3, S 2. Endnu brugeligt. Jf (holde) sting, stød.
5) til (hug og) s. se ovf. II. 283 a3 ff.
6) udi s. (t im stiche) ɔ: i fare (nød); hand haffde sat dennem vdi sticket som den, der haffde forlat dennem. Hvf III. 361; huilcke att lade vdj stickett oss icke anstodt. Chr IV 164; lod alting udi stik. Wielandt XI. 503; i stikke. M. Nu: i stikken.Stikke, go. (sv sticka, mnt sticken)
1) virk. stikke (ind) i; reck din haand hid oc stick hende i min side. Joh 2027 (1550, CP, 1647); Etym 416 (u. ferio), 459 (u. fodio), 868 (u. pango); Steph II. 607, 623, 994. – dat.; Rkr b 5 (ovf. II. 24 b30); en aff dem stack hans side op met ith spiud. Joh 1934 (CP); – flt.; nu de seer, i hvem de stucke. Psd I. 393 b (jf Sak 1210 1550, 1647: igiennem stungit); – jeg stak, vi stukke. PG 279; – VdS 437 (ovf. II. 53 a30); – CP V. 26332 (ovf. IV. 47 b50). – operere (for); DrH* 4 (ovf. III. 282 b22). Jf sv sticka starren, t den staar stechen. – tm gennemboret (som tegn paa at være ugyldig); alle forschriffninger leffuerett till oss stuckenn och sønderskarenn (1572). RdAH till 13. Jf ovf. II. 376 a47 ff. – s. finger i sand ɔ: føle sig for - (hvad der er nødvendigt); stik din finger kun i sand og hædre, som du bør, de viise i vort land. Helt 47. Nu stikke fingeren i jorden, jf VSO: iord 6 b); Hey, Chr. Møller 75. Jf Schütze IV. 198. – s. Palles øjne ud, se ovf. III. 444 b41 ff. – s. piben ind (i sæk), se ovf. III. 472 b36 ff. Jf stinge p. i.
2) påkomme, betage; det stack mig, slog mig til hiertet. Etym 198 (u. percello); hand gik atter nogle dage oc sagde intet ont; saa stak ded ham igien. Jm 177; hand bogen kaster bort, naar giæcken ham mon sticke. SortS 37, 74 (ovf. IV. 73 b53); hvad stak ham, som var før saa klog? Brorson, Ps (v Arlaud) 86; ormen stikker ham ɔ: han er afsindig. M. – l. s. sig ɔ: gøre sig til, blive; Rch 12 (ovf. u. farge).
3) (mnt steken, ht stechen) holde dystridt (med lanser); att thu retter teg epter att renne eller stecke till same høitiide (1548). DM V. 9; der holtis tornering, rendis oc stacks. Hvf IX. gg 4. Jf stinge 2).
4) (fsv stikka) udsy, brodere; acupictor, perlesticker, som sticker paa noget enten med guld, silcke, perler eller andet. Etym 933; (1629). NhT IV. 255 (ovf. III. 469 b6). – især i tm.; en rød damask hoffuet dynæ sticket med gwll. DM IV. 320; 1 teckenn, sticket met blott for (1526). DM4 II. 5; 2 Msb 2716 (ovf. III. 722 a4; 1607: besticket); mand skal lede hende til kongen i stickede klæder. Ps 4515 (1550, 1647; FV: forstijckede); (1558). Rsv* IV. 271 (ovf. u. bindike); herlige stickede sadle. WE 227; – hans vaabenkiortel vaar stucket med idel perler. Lysch 563; ChrIV* V. 76 (ovf. III. 791 b27); paa hvis kiorteler det danske vaaben aff guld, sølff oc silcke var stucket. RFII 28.
5) uvirk. (mnt steken, t sticken, stecken) a) hænge (sidde) fast; all skylden er oc bliffuer, sidder, henger, sticker hos dig. Etym 551 (u. hæreo); Steph II. 660; att alting saaledis bliffuer stickendis landet til v-forvindelig skade (1658). DM3 IV. 316; nu stikker ey vi meer der i, vort jule-barn har giort os frj. KPs 169; himmelen vil ikke, hans brave navn udi forglemmelsen skal stikke. DV VIII. 618. – b) (mnt sticken) kvæles; CS 13 (ovf. II. 680 a25).
6) tm. forstærkende; stikkende vikkende fuld (saa mand ej kand stikke eller vikke ham nogensteds). PSO II. 49. Jf SchuL IV. 399 b25.
7) s. af (t abstechen) ɔ: a) stikke af, være i modstrid med; Etym 1459 (u. præumbro); vAph I. 663 c. – b) tømme - (et glas), stikke ud. M; tog kruset fat og sagde: god taar, stik af. Ped Pårs B 4, S 3. Jf: vi en afstikker have maa. sst.; en god afstikker drukket bliver. Holb M poet Skr 173.
8) s. an ɔ: tænde; AB I. 304 b (ovf. III. 486 a21); du har luer, stik dem an i hiertets buer. KS 155. Jf ans.
9) s. bi (t beistechen) sejle med sidevind (holl bij de wind). M. Jf MO: bi de vind.
10) s. efter ɔ: være spydig; huor den ene sticker effter den anden. Etym 1174 (u. simultas), 1249 (ovf. III. 812 a5).
11) s. i ɔ: a) lade flyde, lede i; corrivo, skær eller sticker sammen i hinanden. Etym 1068; sticker vandaarer i hinanden. Dict. – b) begynde på; de andre dronninger stucke strax i at siunge. Cold ggg 1v; Etym 158 (u. incino); Steph II. 707. Endnu brugeligt. – c) s. i øjnene (t ins auge stechen) i nuv. bet.; alt saadant sticker de u-forfarne i øynene. BT III. 223.
12) s. op (sv sticka upp) ɔ: gå op; begynte solen at sticke op, saa det bleff ganske warmt. SkP 132.
13) s. på = stikke efter; hand viste sig at skicke, saa ingen med got skiel paa hannem kunde sticke. TkJ b 2. Jf nuv. stikle på.
14) s. til en side ɔ: bortfjærne, tage (ulovlig); hver dag stack de noget til en side. RFII 404. Endnu brugeligt.
15) s. ud (sv sticka ut, t ausstechen ɔ: a) lede ud, give afløb; sticker vand vd, derivo. Dict. – b) udgravere; stick det vd met store bogstaff paa det niende led i din guldkiæde. Hors m 5; Etym 1128 (u. sculpo); Steph II. 1269. – c) se, stirre; ComD § 283 (ovf. IV. 23 b51 = l contuetur). – d) fare ud; een troupe rytter, som stach ud af skofwen effter oss. Monrad, Selvbiogr. 10.
16) s. under stol, se stol.
17) s. sig ɔ: begive sig, sætte sig; hand stack sig bort ligesom en pijl. Heg 49, 37 (ovf. III. 391 b39); illatebro, sticker sig i skiul. Etym 630. Jf af-, an-, be-, for-, gennom-, hen-, i-, igennem-, ind-, ned-, op-, ud-, under-, unds., perlestikket, orm-, over-, perle-, side-, sol-, strub(e)stukken. Stikaborre, no. horke (perca cernua). M. Krøyer I. 44 nævnes navne, tydende på hvashed. Stikblad, no.
1) pla- stron (dækkende udstopning). M. Sv stickblad, t stechblatt = parerplade.
2) kort (der kan stikke det udspillede); PSO I. 456 (ovf. I. 316 b4).
3) forsvar. M. Jf Frisch II. 334 b: stichblatt. Stikkebog, no. spåbog? gøgler, som løber omkring og samler folck om sig med taske-spil, lycke-potte, sticke-bog, sticke-rem. ComO 408.Stikdegen, no. (t ste[i]chdegen) kårdestok. M. Jf degen.Stikflod, no. (t steckfluss) kvælende katar. M. Jf stikke 5 b); flod 3) (ovf. I. 562 b).Stikflod, no.; aarsagen til hans død var half et slag og half et stichflod. Suhm I. 2. 199.Stikhandske, no. fægtehandske; (1599). JS V. 79 (ovf. II. 140 b17).Stikkòt, no. lang kårde. M. Ordet er snarest (∾ sv stukat, æ fr estocade) = it stoccata ɔ: kårdestik, taget i bet.: kårde (it stoccho).Stiklok, no. falsk hår - (om kvinder); galericulum, coma virginum ascititia, stick laacke. MP 26. Jf lok(ke).Stiklok, no.; coma adoptiva, stiklokke af fremmet haar. Steph I. 102 b.Stikkenål, no. (t sticknadel) brodernål. M.Stikord, no. (sv stickord) = stik 2).Stikkepenning (-penge), no. (sv stickpenning) stikpenge, bestikkelse; penge, mand haffuer opboret mod loff oc ræt, saasom stickepending. Etym 926 (u. repetundæ); stikke-pending at tilbyde samt og tage. AB II. 405; – hand ey heller skal understaae sig nogen stikkepenge at tage (1684). LA 132. Jf pen(nin)g(e).Stikpibe, no. trælysestage (der sættes fast ved en i den værende pig). M. Jf ljusep.Stikpille, no. (sv stickpiller, mnt stekpille)
1) et lægemiddel (til afføring), der sattes ind i endetarmen; CS 77 (ovf. III. 530 a27); stickpille, glans, balanus. Dict; Steph II. 258 b; tage it stycke aff en bede oc stoppe ind i rumpen i steden for it suppositorio eller stickpille. FD 177 L; det er bedre at gifue saadanne en lenitive eller stickpille. WD II. 129.
2) i nuv. bet.; M; NL 118 (u. cavillatio).Stikplade, no. parerplade. M.Stikkeplante, no. plante (til udplantning); planta, plante, stickeplante. Etym 942; NL 1268.Stikplaster, no. plaster til sår. M. Stikkerem, no. en rem, der er sammenrullet saaledes, at et stik let glider ved siden af remmen (til taskenspillerkunst og lykkespil); se u. stikkebog. Jf Frisch II. 119 c: riemenstecher; Sanders: becherspieler; GrimmW: riemenstechen; Wander, Sprichwörterlexikon III. 1684.Stiksadel, no. sadel til dystridt; (1549). KD II. 289 (ovf. II. 687 b4).Stiksav, no. ik. i nuv. bet.; om dend mitt paa gaber fra hinanden, saa att mand der imellom kand sætte itt stick saff (1658). DM3 I. 274; – MP 131 (u. lupus); Dict; Steph I. 230 b. Jf sav 1). Stiksilke, no. (sv sticksilke) brodersilke; (1578). DS2 VI. 176 (ovf. III. 502 b50); TR** f 3v (ovf. III. 639 b32); Fdg 22/11 1671. Efter M: dobbelttvundet silke.Stiksindet, to. ilsindet. M.Stikskemt, no. spot. M. Stikskrift, no. spotteskrift; charta dentata, skarp biddende tale, stick scrifft. Etym 298; M.Stikspade, no. spids og smal spade (rodtang). M.Stikkesværd, no. sværd til at stikke med, kårde; spidse, fireggede stikkesværd (1604). Blom 308.Stiktræ, no. skomagerredskab (af træ) til at spanne med (s. ovf.). M.Stikk(e)tvege, no. kløftet spade, togrenet greb. M; NL 1136 (u. bipalium). Stikketøg, no. (mnt steketuch) udrustning til dystridt; rennetøg oc stecketøg (1548). DM V. 9; (1548). KD IV. 521 (ovf. III. 578 a10); (1553). DS III. 78 (sst.13-14, jf KB I. 275); 10 stikketøi med alt des tilbehør, gammelt fordums værk (1604). Blom 342.Stik(ke)vis, bio. ved stik; punctim, stickeviis. Etym 1013; NL 1399; stikvis. M.Stikværk, no. (t stickwerk) broderi; (1643). Rsv* IV. 456 (ovf. III. 72 a54); en gyldenstyckis kiortel, med perler oc guld udi stickverck forbremmet. RFII 267.Stikæble, no. (t stechapfel) pigæble (datura stramonium). M. Stikøxe, no. (sv stickyxa, t stichaxt) øxe til at hugge huller (i tømmer). M.Stikken(de), no. dystridt; (1565). KD II. 329 (ovf. III. 593 b19); Hvf II. 315 (ovf. u. brækken(de)); III. 497 (sst.), 137 (ovf. u. dystrenden); Hvf VIII. 116 (ovf. III. 578 b10); Etym 221 (ovf. III. 578 b13).Stikkelse, no. stikning. M.Stikken, to. (sv sticken) fortrædelig, let fornærmelig; han (ɔ: kierlighedt) er icke homodig, icke stijcken. PE 318 (= 1 Kor 135). Endnu brugeligt, jf GO.Stikkere, no.
1) stikkende redskab (til fiskefangst), lyster? mange på fiskerlejerne brugte fiskeri med »stikkere« uden at betale kongen nogen told deraf (1547, 1553). Kinch II. 862 note 1 (jf KB I. 231).
2) kårde; telum oblongum et tenue, saasom en sticker, rapiir. Etym 1425 (u. veru). Efter M: lille dolk, jf t stecher. Jf grav-, guld-, perle-, pitser-, pude-, silke-, skind-, sk(j)e- (ovf. III. 775 b5), smør-, ud-, af-, bag-, ops.Stikkere, no. Jf almanak-, kobber-, tands.Stikning, no. (sv stickning)
1) udsyning, brodering; nogen stickning enten aff perler, guld eller sølff (1615). Rsv* IV. 320; M.
2) redskab til at tappe vand af legemet. M.Stikning, no.
1); Fdg 24/9 1651 § 4 (ovf. III. 722 a27); til pryd som stickning fiin. Psd I. 254 a. Jf af-, uds.