StilStil, no. (isl stíll, l stilus)
1) gravstikke, skrivestift; graphium, still eller pintzel. CPV; vdkaste det met en stil oc giorde en støbt kalff. 2 Msb 324 (1550, 1647); tag it stort breff faar dig oc scriff der paa met menniskens stil. Jes 81 (1550, 1647); BT I. 131 (ovf. II. 403 a5); med stilen haard dem tegne. Psd I. 475 a.
2) (n stil) tynd pind, se stilske; – med s. ɔ: på det nøjeste? conuaso, at sancke mz styl. CPV. Mulig stil (∾ l sti(g)lus, se DuC) = stok, jf stik(ke) og stage ovf.
3) bogstaver, tryk; handt samme handbog skall lade prente ordt fra ord, men bedre corrigerit oc vdy groffuere styll. FVH a 2; vilde hand icke at hans bogtrycker skulle gange ørckeløs, men lod hannem tage dette lille arbeit forheender, det met danske styl at forferdige. Flemløs XIII.
4) stil, sammenhæng, udtryk; stylus orationis, stiil. Etym 418 (u. filum); pryder tropi oc figuræ denne fyndige diction oc stil. GE 63; – saadanne stiler findis ofte hos Paulum. sst. – Jf grav-, jærn-, skjaldre-, skrive(r)s. Stilske, no. stil (ɔ: pind) på en solviser - (se ovf.), som viser timerne ved skyggen. M. Jf isl skíƀ?Stile, go. affatte, forfatte; jeg haffver dog vel før vist noget ret at stjle. Skd 91; den eders vit-berømte pen, i plejer med at stile. AB I. 72 a. Jf løsstilet.Stile, go.; kunde ikke skrive i deris maal, men stilede deris breve i Latinen. PSB 24.
2) stræbe (efter); Etym 770 (ovf. IV. 101 a47); jeg ynsker, ad dog hver først vilde fredden stile. TkH 121; – wi skulle der effter stile. Hvasz fort b 3.
3) rette, sigte; hvor farten stiles hen. AB II. 69; GH 123 (ovf. III. 39 a52); om sønnens tancker ey sig mod hans ... velfærdt stiile. Naur c 4v.
4) skønne (mene)? som stiled, at hand løb april. Wiel VI. 158. Jf uds.Stilere, no.
1) ophavsmand, frembringer; Etym 770 (ovf. u. forarbejdere).
2) affatter; regnskabs skriffuere eller stilere. Etym 1276. Mulig regnskabs hører til begge o. som første led.
3) vægt. M.Stilere, no.
2) stijlere vdi gieldsager, præscriptor. Dict; NL 1563 (= perscriptor).Stilére, go. (ml stilare) = stile; ieg sender dig herhuoss Gustauy suar paa ted breff, P førde didhen, och befiinder ted paa Suenske maaner att uerre stylerit. ChrIV* I. 120; huorlediss man best samme forlehningssbreffue saalediss stiilere kan. Chr IV* III. 118; til den fiortende dag for julehelligt deris breffue rette oc stilere (1643). Rsv* IV. 478. Her: datere.