StodStod, no. 1) (isl stóƀ) flok heste (af begge køn); myn guode hest hand leb till wylden stuod. DgF III. 350 a; ieg slog stodhesten till stoden (1617). DS V. 52; slig en ædel hest af danske staad og art. AB II. 273; mindre end tolv nød er ej hjord, tolv heste eller hopper stod. DL 6-14-13 (= JL III. 49). Endnu brugeligt. 2) (fsv stoþ;(?), sv sto) hoppe; Test* e 4 (ovf. II. 502 a3); der svangres stod af vinden som af mage foruden mage-leeg. Raun 68; – alle kronnens heste, foler, øgh oc stodher (1523). NdM V. 10.Stod, no. Jf heste-, horses., stut.Stodhave, no. indhegning til et stod (i bet. 1)). M. Jf hesteh.Stodhest, no. (isl stóƀhestr) hingst i et stod (til bedækning); CPV (u. admissarius); Etym 754; Steph I. 113 b; Jes Sir 3317 (ovf. II. 58 b22-3); (1617). DS V. 52 (ovf. u. stod); løse stodheste (1643). Rsv* IV. 489; PSO II. 199 (ovf. II. 268 a34). Jf hest 2).Stodhoppe, no. følhoppe. M.Stodhors, no. (isl stóƀhross, fsv stoþ;hors) hest i et stod; omnia iumenta mea indomita dicta stothors (1345). Diplom Suec V. 436; hvo som haver stodhors. DL 5-12-4 (jf JL III. 55). Jf hors.Stodmester, no. (t stutenmeister) tilsynshavende ved et stod, stutmester; Etym 37 (u. pruriga); HH stodmester paa Antuorskouff. DM V. 211. Stodmær, no. (svd stomarr) hoppe; stang kænder hest at drage og staveren stodmæren. PSO I. 314. Jf mær (ovf. III. 36 b38 ff).Stodøg, no. følhoppe; hafde unt menige indbøgger i H deris fri fædrift til it hundrit och 20 kiør, fire hundrit faar och tiufve par heste, dog skulle de ingen stodøg maa holde der (1539). SR I. 55. Jf øg.Stoddende, to. parrelysten (om hingste); vrinsk, kaad til at springe, gnegende oc stoddende. Etym 1094; M. Jf Rietz: stoa.Stodderi, no. stuteri. M.Stoddig, to. = stoddende. M. Vis mere +