StokStok, no. (isl stokkr) 1) stamme, stolpe, bjælke; paa det Biarcke kunde faa diss bedre hug til hannem, løffte hand den ene sin fod paa en stock. VdS 33 (= l trunco annixus. Sax 87); 2 eller 3 stocke at tilføre for lidelig betaling (1643). Rsv* IV. 501; ComD § 108 (ovf. II. 560 a23). – i udtryk om det føles (magtes) løse; sligt kunde snart en steen oc stock i hiertet skære. Hex 38; dog sove de fleeste som stokke og steen. KPs 365; – hun (ɔ: hexen) skulle giffue thenem rigdom nock, then arme blinde gamble stock. Kv v 1270. – lyve stokke og sten af sted. M.; – sværge om s., se ovf. IV. 119 b21. 2) = sengestok; Niels laae ved stochen, och vgget lille Kiersten (1638). Hüb II. 208; M. 3) skæltræ; DL 1-16-13 (ovf. IV. 88 a48); M. 4) bjælker, der omgave tingstedet (og tjente til sæde for de ledende); the ginge wt oc beradde them oc komme in igen innen fire stocke vpa sæt thing (1421). DM V. 301; VI. 70; (1471). FA I. 66 (ovf. II. 383 a35); hafdæ meth sigh sin hørings men inden alle 4 stokæ po fornæfnde H bydher thingh (1475). Tvd 315-18; 3711; 5112-13; ther paa worthe wdneffnd 3 wijldig stockneffnde, hwilke som sammel ginge oc igien inden stocke komme (1499). SRD VIII. 54; som her A haffde innen fiire stocke for dom (1495). DM3 I. 39; (1507). DV b 127 (ovf. II. 815 b51); (1512). KhS IV. 534 (sst. 54); (1533). NdM I. 25; pa R giestting war skicked for oss thennæ breffuisere HJ inden alle fire stocke for ting dom (1561). Matzen 398 not 1. Inden (alle 4) s. altså = på retsgyldigt sted, for vedkommende ret. - – skrives til s. ɔ: udnævnes til stokkemand; de (ɔ: tingsvidner) skulle aarligen skrivis til stokkene. DL 1-7-2. Anch II. 437 (jf VSO: stok 8)) forkl ordet om stolper i tingstedets hjørner, men den ovf. givne forkl. (jf Tvd IV) er sikkert den rette, da der både tales om sæde på tingstokkene (se d. o.), og det gengives ved l subsellium. Etym 1140. 5) bjælke, over hvilken skole drenge lå, når de fik prygl. M; måle over s. ɔ: få ris. M. 6) træ, i hvilket fangers ben fastgjordes; Rsv* V. 25 (ovf. II. 514 b16); han greb hinnæ och satte hinnæ udi i stock och jern (1468). Rsv I. 7; Rkr h 5; HM 182; kaste hand thennom i fengzel oc satte theris fødder i stock. ApG 1624 (1524 og flgd. overs.); the twingede hans føder mett een stock. Ps 10518 (FV og flgd. overs.); ÆdS 108; (1551). Rsv I. 165; catasta, stock, som mand setter drenge eller trele vdi. Voc 86; (1609). SmB II. 75; Etym 918 (u. compedes), 1113 (u. scapus); Steph I. 193 a (u. cippus); stilles for raadit, kastis i stocken. JDM i 1v. 7) bøsseskæfte. M. Jf: bøsse stocke thill rørr (1576, jf ovf. III. 654 a24). KD II. 366, sv böss (gevärs) stock. 8) i nuv bet.; fly en s. på sin hætte ɔ: prygle, revse. M. Jf fly 3). – få s. på sin harve ɔ: få prygl. M. Vel et ordspil. 9) (mnt stock) karvestok (se ovf.); borge ved ny stok ɔ: på ny købe på kredit. M. Jf stokregning. 10) træbillede; der vaar intet deiligt eller prydeligt paa denne store stock. VdS 447 (= l in hoc simulacro. Sax 642). Vistnok med hentydning til bet. 1) l 32 ff. 11) gemme (udhugget i en blok); inlegge aff forscreffne leyæ 1 skilling grot j een stock, som staa schal j alteret eller ther hoos (1473). KD II. 130. – (fsv stokker) bistade; en hver. mod sværmetiden sine stocke berede. Holst IX. 24; – enten hand holder stocker eller oc aff kuber beskiærer sine bjer. Holst IX. 27, 24 (ovf. u. ende, no. 5 a)). Afbildn. ttbl. sst. – Jf anker- (I. 42 b1), bi-, (bord-), brude-, brød-, bug-, bul-, bunke-, bænke-, dør-, fod-, hose-, hoved-, karve-, kål-, kærte-, landstings-, lejre- (II. 773 a32), mangle-, pege-, pine- (III. 463 a48), plog-, rabale-, regiments-, rim(e)-, ror-, rud-, senge-, skræve-, skure-, skær-, slynge-, smedje-, støtte- (ndf. u. stud), søvne-, ting-, tjuve-, træ-, vin-, bag-, bæk-, grads.Stok, no. 1) – til s. 142 b37; i bundet haffv' en gammel stock. Buc* c 3v a. 5); jf hale, go. 4); bænk 5 d) (V. 160 a9). 7); giorde ieg en musqvet, stochen vaar ganske vdhugen med billeder paa. Suhm II. 3. 147. 8); BR a 4v (ovf. V. 993 a26). 10) særlig afgudsbillede; ey meer bedhe tijl stok oc steen. Rkr i 6; Mar t 4 (ovf. II. 565 a38). 11); hwes offer och gawer kommer i stocken (1519). Suhm III. 3. 68; lagde nogle stycker guld udi stocken. ChrIV* II. 312. – til s. 143 b2; er stocken rjg ... men er hand icke saaledis. Holst IX. 60; KC* d 2 (ovf. V. 365 a2). Jf axel- (V. 54 b28), botn-, brygger-, busse-, bål-, bønne- (V. 164 a22), dom- (V. 992 a16), dun-, forket-, frid-, gabe-, galge- (V. 643 b29), grebnings-, herold-, hjorde-, hjul-, honnig-, hugge-, knippel-, kobbel-, kæp-, land(e)-, musket-, måle- (V. 736 a1), rosen-, sinke- (IV. 145 a12), stævne-, tal-, talsmands-, tanke-, træde- (IV. 463 b54), tælle- (se tals.), urte-, vingro-, ågs. – Stokand, no.; blev fanget en gedde og deri fandtes en stokand ufortæret. KhS3 III. 501; DSt 1909 60.Stokand, no. (sv stockand, n stokkand) vildand (anas boschas). M. Jf Kjærb 656.Stokblind, to. (sv stockblind, mnt stockblint) aldeles blind; er verden saa saare stockblinder. RH c 4v; giør du voris fiender stockblinde. Nør Nissom d 8. Se også MbO. Endnu brugeligt. Jf stokstenblind. Ped Pårs (v Liebenb) 1855 254Stokkebunden, tm. vævet i 1 stykke; kiortelen, effterdi hand vaar icke syt, men stockebunden, da vilde de icke dele hannem. Tdm I. 156 (jf Joh 1923). Stokdåre, no. topmålt nar, gøgler; indtil at de i lige saadan facultet bliffue doctores, ia stock daarer i narreskiffuet. UK f 5. Jf stoknar.Stokdød, to. (n stokkdaud) aldeles død. M. Jf ovf. IV. 121 b46: stok steen død.Stokfejle, no. (sv stockfiol) lille violin. M. Jf fejle (u. fidle). Stokfil, no. et skældsord; huad eret du raaber, du gamle stockfil? Heg 49. Jf rustef.Stokfisk, no. 1) (æ n stokkfiskr, fsv stokfisker) fisk (ɔ: torsk) tørret ved ophængning - (på stænger); MP 247 (u. asellus); Steph I. 123; en synderlig god stockfisk at koge. Holst V. 223; M. – Hvf IV. 670 skal stockfiske gilling læses som 1 ord (jf DN VIII. 351: stokfiska gilling) ɔ: værdsættelse, vurdering af s. 2) dagdriver, løsgængger; eventyrere oc tidfordrifuere, som vi kalde paa voris sprog stockfiske eller stock narre. SkP 628. Jf t stockfisch; WlA 22. 3) prygl; hver mortens-aften hun for denne gaase-sag fik stokfisk paa sit skind. Helt 221. Jf SchuL IV. 410 a24; Schütze IV. 203.Stokfisk, no. 2); Thes a 2v (ovf. IV. 225 a24). 3); gaaer credentzen ud paa stokkefisk og finker. Schand (u. å.) s 1 b; hand stokfisk fik paa ryg. LTh 243.Stokfisksuppe, no. = stokfisk 3); hand rejste børster op og endelig fru Gaas en stokfisk-suppe gav paa hendis gaase-kraas. Helt 221. Jf knippels.Stokfløjte, no. (t stockflöte) en stor fløjte - (i 1 stykke træ). M. Jf blokfl.Stokhelgen, no. (se ovf. IV. 122 b21). Stok(ker)hus, no. (gl sv stockhus, mnt stockhus) fængsel (for soldater); befindes det, at nogen af vores officerer angriber nogen, og lader dennem i Corps de Garderne, stockerhusene eller andenstæds henføre. Fdg 18/12 1688; – stokhus. M; – at du det stockhuss, som staar vnder wolden, lader nedtage oc paa it andet sted op sette (1670). KD VI. 532. Synes (∾ sv stockhus) her at betyde: et hus af tømmerstokke.Stokhus, no. Jf generals.Stokkniv, no. bødkerkniv. M.Stoklade, no. skæfte (lavet) af et stykke tømmer - (i hvilket skytset er nedsænket og fastgjort); 9 jernsmede skjærmbrækkere med jernkamre, som ligge indbundne udi stoklader med tagl overbundne (1624). Blom 120. Jf lade 3) ovf. II. 716 a9.Stoklade, no.; tømmermendene, som giør stockladerne (1645). NS III. 143.Stokkeleje, no. betaling til fangevogteren for en fange; taghe meer een tuo øre penninge til stocke leye fore hans tiuff (1477). FA I. 27. Jf slutterpenge.Stokkeleje, no. Jf stokpenninge, tjuveskud.Stokkemand, no. tingmand, retsvidne; tinghørere, tingmænd eller stokkemænd skulle være otte eller i det mindste syv foruden fogden tilstæde paa tinge. DL 1–7–1; M; – skal udmeldis 4re af det aars stocke mænd ... hvisz panttages, skal stocke mændene eenhver gaae med i sit qvarter (1704). GhA VI. till. 34 not 6. Her nærmest: mænd, der kunne tages til s. Jf Anch II. 437; Kinch, Ribe II. 654-5; stok 4); meds.Stokmesser, no. havekniv? 1 stokmesser (1682). LA 42. T stockmesser bet.: en kniv til at beskære vinranker.Stokmester, no. (sv stockmästare, mnt stockmester) fangevogter; kaste de dem i fengzel oc befalede stockmesteren at foruare dem flittelige. ApG 1623 (1607, 1647); Etym 730 (ovf. u. blodskrivere); Dict (= ergastularius). Jf HT7 I. 168. Stoknar, no. (t stocknarr) = stok. dåre; disse comedianter oc stock narre. SkP 639; giæcke oc stock narre. SkP 642, 643, 628 (ovf. u. stokfisk 2)); hand var en stocknar, meget kortvillig oc dristig udi hans ord. BT II. 215; PSO II. 36 (ovf. III. 604 b44). Stok(ke)nævn(d), no. 1) udvalg til at dømme på ting - (jf stok 4)); tha melthe fogheden en vwildigh stokke-neffnd op, forthi at hun wor sterkere en thingswitne (1462). DM IV. 238; iuramentum, quod dicitur stoknæffnd, contineat 13 denominatos. GhA V. 36, 40; HL i V opkrævede et stokkenævnd af 24 dannemænd at sværge om et grændseskjel (1490). FA I. 18; huilket stockneffuend som han eschet oc fick med 12 dannemend (1492). SRD VIII. 37, 54 (ovf. u. stok 4)); – eth fwlth stocke neftdhe medh 24 wwildughe danne men (1408). DoB 394; – skall findis stockneffn offuer alle herreder (1596). DM IV. 263. 2) dom (vidnesbyrd) af et stokkenævn (d); ingen sognevindne, stocheneffnd eller tingsvindne. Rsv* IV. 38; (1539). KhS VII. 512; beuiste met siuns-breff oc ett stockeneffedt (1541). Rsv I. 68; – SkR hhhh 2v (ovf. II. 658 b45); – en stockneffn aff G herritt (1551). Rsv I. 165; enn stockeneffnn aff Westeruiig bercketing, 24 menndt wdgiifuit hagde (1558). KhS VIII. 712. Jf Anch II. 437; Stm 170, 175; nævn(d) ovf. III. 204 b41.Stokorm, no. et slags orm; de stock orme som ligger udi vandet, oc haffver huuse sig (!) affuer (!) sig. Holst VIII. 36; M. Jf sprok?Stokpenninge, no. = stokkeleje; och skall ene foruare fangher och ther for opbære stock penninghe (1577). JS II. 147 (frgd. o. ovf. II. 141 a33); till stockependinge aff en borger, som sidder 4 natter fangen, eller hur stacken stund hand sidder, schal bysuenden haffue 3 ß. JS II. 150. Jf pen(nin)g(e). Stokperse, no. presse (til bogbinderbrug). M.Stokregning, no. regnskab mellem køber og sælger ved - 2 karvestokke med ens skurer. M. Jf stok 9).Stokrytter, no. barn ridende på en kæp. M. Jf t steckenreiter.Stokrækel, no. et skældsord; huessom sked er, at man rigore juris med hynder icke haffuer prosederit, ted er sked for dy stockreckelss skyld. ChrIV* I. 331; ded bleff den skeele stockreckell nocksom saagdt, huorledis breffuene skulle haffue uerrit giordt. ChrIV* II. 64. Snarest = doven hund, jf BW III. 469: bank-rekel; rækel ovf. III. 551 a30. Stoksax, no. (t stockschere) sax, hvis ene arm er fastgjort i et træstykke. M.Stoksinke, no. ringe sinke, værd at sidde på sinkestokken - (ɔ: sinkebænken). M.Stokstum, to. aldeles tavs; Heg 167 (ovf. I. 559 b sidste l.).Stoktobak, no. et slags tobak; 1 pund got stocktoback, 1 pund pres-toback. Fdg 6/5 1684.Stok(ke)vidne, no. retsgyldigt vidnesbyrd (fra et ting); et stocke witne aff forscriffne landsthings hørere (1421). DM V. 301; wor skekyt for oss JO, os bedes 1 stokkevitnæ (1451). Matzen 444 note 1; itt stockevidtne, 24 mend vinditt haffue, udtgiffuit til Aars herritzting (1574). Rsv III. 239; IV. 195; – eth fulth stockenewinde aff 12 uwelige danemen (1503). DM IV. 17. – de samlede vidner; wor ther skicketh fore oss pa Twnæhæretsthing et stokkewithne, i hwilkit tolff dande men vti wore (1454). NdM VI. 41. Jf vidne.Stokke, go. (isl stokka) 1) sætte i stok (bet. 6)); Jes Sir 2122 (Tdm, 1550, ovf. IV. 117 b31); compedio, ieg stocker, fengsler. TV 331; haffuuer slagit, stockiit oc fengsliit lade ein hanns thienner (1569). Rsv III. 97; dersom en captein maatte hafft den myndighed at hand maatte stocket en borgere. HiørP d 5. Se også u. blokke. 2) sætte (bier) i stade (jf stok 10)); TSd 201v (ovf. I. 568 b6 = KhS VIII. 376, PSO I. 21); som for den honningfulde den tomme flue stokker. AB I. 3 a; mand stocker bier, og mand bremser lader fare. Naur d 3; – naar de (ɔ: bierne) ere stockede, da dræber den sterckeste (ɔ: visel) strax de andre. Holst IX. 10; KC* d 2 (ovf. I. 564 b6). 3) skæfte (jf stok 7)). M. 4) handle med; du faar at lade dig stocke, tumle oc vende. SkH h 2v. – gøre løjer; en mester for alle narre, som artig viste at stocke: saa de Romere heller hørde paa hans stockerj, huad hand i skemptsvijs fremførde. SkP 629; – begynte hand strax at stocke sig selffuer, stack feyl aff sin mund. Jm 66; M. 5) slå med stok. M. 6) tm forstærkende; TVd 70 (ovf. I. 260 a u. bundslå 2)). Jf stenende. Jf forstokken, ustokket.Stokke, go. 1) – fange; du paa marken veed at snære og at stokke de trind - brystede urkokke. Naur i Frølund, Holstebro 207.Stokkejærn, no.? vdi smidien: stocke jernn 1 (1646). Progr Herlufsh 1880 49; – eth stacke jern (1531). DM4 II. 10. Begge st. i smedjer, så forkl. i VSO: jærn til at hugge huller, passer. Jf MbD: stokke.Stokkelse, no. fængsling. M.Stokken, no. = stokkelse; den stocken oc blocken, fengsel oc trengsel, med huilken man skulde tuinge til troen alle dennom. TSd 115v. Stokke(r)knægt, no. (mnt stockelknecht) stokmesterensmedhjælper; dersom nogen bliffuer befunden drucken at were, han skall stockerknechten offuerantuordis (1611). NdM III. 169; lorarius, qui sontem jussu domini loro vincit, stokerknect. Etym 685; hand maatte byde sit legeme frem for den stockerknect. BT II. 285; – trende stocke knechte (1644). DS VI. 319; RFII 200 (ovf. III. 899 b50). Jf HT7 I. 183-84; mnt stocker; knægt 1) ovf.Stokke(r)knægt, no.; falde dommeren til fode, ikke stock-knæcten. Fab 242.Stokkeri, no. løjer, narrestreger; SkP 629 (ovf. u. stokke 3)); saadant dristigt stockeri eller skemt. BT II. 90, 210; tage hans stockerj til hielp, ved hvilcken hand kand komme dem til at lee, som ere meest bedrøfvede. BT III. 60.Stokkebunden, to. 2) lagt i s. (bet. 6)); paa dette stinde svar blef sandhed stocke-bunden. Thrane 24.Stokdum, to. (t stockdumm) aldeles enfoldig; vdi denne artickel ere vore modstandere stockdumme. Melanchthon, Loci v ålb 282.Stokkarl, se stakkarl. Stokknægt, se stokke(r)- knægt ndf.Stokkenævning, no. udnævnelse af stokkenævnd; lod han tilkræve en stokkenævning med 12 mænd at skille den sag ad (1438). JS II. 239 not 1). Jf nævning (V. 745 a14).Stokrose, no. (sv stockros) i nuv. bet. (althæa rosea); løb roser, stock roser, vilde roser. Hvasz c 5v.Stoktand, no. hjørnetand; stoktænder, columellares. M. Jf Nemn III. 577: stockzähne (sædv. kindt.).Stokkisk, to. træagtig (ufølsom); med saadanne gruelige stockiske prædestinater. RsH f 7v. Vis mere +