StolStol, no. 1) hank (∾ isl stóll) i nuv. bet.; kongen giorde en stor stoel oc beslo hannem met guld. 1 Kg 1018 (1550, 1607); to stole, den store stod ved den høyre side, met gyldenestycke vaar hand omdragen. Rerav, Fr. II. Kron c 4. – hunk.; blev der forhandlet om degnekonens stol, hvor hun skulde staae (1623). DS V. 278. Gennemgående hank. i Nord og T, jf GrimmG III. 433. – flt.; PL nr. 492 (ovf. u. ars); saa vi over slig vænten snart kunde komme til at sidde imellem to stole, som man plejer at sige. Vaupell I. 155; PG 167. – Jf Wander, Sprichwörterl.: stuhl nr. 9. m. fl. – kister, skriner, stoeler. TR** e 2. – sætte s. for døren ɔ: opgive sit embede (om erkebiskoppen); at det erckebiscoplige sæde skulde icke staa ledigt, naar hand sætte stolen faar kircke dørren. VdS 497. – efter nuv. brug; hand vil sætte folk stolen for dørren. PSO II. 275 (overskr.: trodsighed). Jf Wander, Sprichwörterl.: stuhl nr. 41, 47. – af s. i ilden ɔ: i ulykke; Rkr n 1v (ovf. u. erne). – slå under stolen med ɔ: se gennem fingre med. M. Jf slå under a). – stinge (stikke, stoppe) u. s. ɔ: skjule, fortie, bære over med; sanctus Paulus haffuer icke stwngett wnder stoell wdi thet sendebreff. PE 397-8; stinger han oc det icke vnder stoel. TVd 33; dette maa nu icke stinges vnder stoll. TSd 42; – T 27 (ovf. I. 359-60); siger den bare oc blote sandhed, sticker aldelis intet vnder stoel. SkR fort a 4; ComD § 922 (ovf. III. 428 a48); legaten stack intet under stolen, mens loed hannem frjligen vjde. RFII 149; sige en ret texten der paa, intet stikke under stool. PSO II. 254, 432. Endnu brugeligt, jf OG. – Laur d 1 (ovf. III. 856 b6). 2) oldermandens (og stolbrødrenes) stol i gilder, den der af givne kendelse; nar han kendes giælden for stolen, tha skal man legge hanum at giælde then giæld innen annen stol ther nest (1444). Nyrop, Skråer I. 712 (anden s. ɔ: næste sæde af gildets embedsmænd); nar nogher bedhes til broder eller til systerskab i thet lagh, thaa skal theres mool staa tiil stolen paa en ædrygh steffne (1477). sst. I. 746, 707 (= Suhm I. 2. 52, 51, 47, ovf. u. fastende stævne); 3) natstol. Jf ovf. II. 213 b18. – drive til s. ɔ: virke afførende; CS 15 (ovf. IV. 67 a24). – gå (være) til s. ɔ: have afføring; CPU 43v (ovf. III. 6 b47); saa offte som quinden gaar til stols. SmdLb II. 19v, 46v (ovf. III. 6 b52); mand skal haffve ladet sit vand oc været til stoels. ålbL* 56. 4) underlag (skammel) til et øltræ - (i flere udtryk fra gilder); nar alldermanden enten skall melle øll till stollenn eller melle thet øll y frid till en anden tid, der liger paa stollen (1598). HT I. 461-2, 458 (ovf. II. 114 b18); huo som kaster tønden aff stolen, naar gilldet drickis, førendt stollsbroderen tager hinde aff (1601). Bendz, Rønninge 105. 5) hovedbog; købe bøger, oc skulle hede kirckebøger, oc indskriffuis vdi stolen oc bæris fram paa regenskab. PlV 12211-12; Leddøy kirckis stoel (1591). KhS4 III. 332. – Jf bag-, bog-, fejle-, (se u. fidle), fode-, folde-, hoved-, kammer-, kirke-, knub-, lut-, malurt-, rund-, ryg-, råd-, skænke-, trometer, konninges.Stol(e)(s)broder, no. (fsv stolbrodhir, mnt stolbroder) 1) oldermandens bisidder og medhjælper i lag el. gilde; sculæ the brødræ, som tel næfnes af alderman, antuorde them, som stolbrødræ æræ, hunugh eller malt. Nyrop, Skråer I. 26; gingæ the til alderman oc til stolbrøthræ, som tha wore forstandere i schomaghere lagh. sst. II. 15; (1460). KD II. 111 (ovf. III. 421 a22); – huilke brødræ, som bliffuer vtwoldhe till stolssbrødræ (1491). RoskS 47; huo suo fortrøden er, at han syn aldermand eller stolsbrodher ey uill høræ (1496). FA I. 46; (1496). DS IV. 342; stolsbroderenn schall waare naborne til steffne, nar alldermanden hannum dett beder (1598). HT I. 441; (1601). Bendz, Rønninge 105 (ovf. u. stol 4)); Matzen 66 not 4; oldermand og laugsbrødere schall sette stoelsbroder (1624). Webers Saml I. 103; skall och stols broder vere forholden, att hand icki laader gyllis øllitt icki skienckis vd for døren. DS III. 225; – en prior og en stolsbroder (1510). DM3 III. 220. Jf kalendeprior. 2) fælle i sæde; ingen skal befatte sig med stolestade udi kirken uden saa er, at der er udi samme stol rum tilovers, og man det haver med stolebroder og søster deres ynde og minde. KhS3 VI. 497; o gode duus- og stole-broor. PSB 174. Skønt bet. 2) synes grundbet., er brugen, som det vil ses, yngre og sjældnere, jf formens ændring.Stol(es)broder, no. 2); dog saa deris stolebrødre eller systre aff deris stole utrykt (1633). DM VI. 246. Stolfir, no. højtideligholdelse af tronbestigelse; s. Peder stolfier. HelvC ll 1 (= HelvE pppp 3) i r. Jf: paa denne dag skriffuer mange, at s Peder pawe i Rom. sst. i texten. – 22 febr. hedder: st. Peders stol; navnet huskes i Sæland. Dagen har været regnet for varslende om vejrlig, jf WD II. 44; Bondepr 9; Thiele III. nr. 12-13. – Jf mnt vire, fir, fire ovf.Stolfir, no. Jf ovf. V. 802 b1.Stolgang, no. (sw stolgång) 1) afføring; finder mand sig hart liff, saa mand icke kand haffve sin stoelgang. ålbL* 255. 2) exkrementer. M.Stolgang, no. 1); CPU 44; SmdLb I. 115v (ovf. II. 889 b46, 50); VI. 63v. 2); er det gaat for det røde oc huide stoel-gang. CS 205, 118.Stolehjønde, no. stolehynde; 5 stoelehiønder. Strelov 203. Jf hjunde.Stolkakkel, no.? 1 stolkakkel for 24 dr (1642). Wulff 242. Mulig ordets første del er »stål« (jf stål ndf., Thors 27) i bet.: jærn (jf MbD), og hele ordet = jærnstykke til en ovn (jærnovn), jf kobberk. På svb stollkachel (ɔ: lerkogekar) lader sig ej tænke på grund af prisen.Stolkarl (-kone), no. karl (kone), der har sæde fælles med en anden. M.Stolmad, no. en afgift i levnedsmidler til præsteskabet; nanest, stoelmad. HvfB h 3v (jf u. byrd). Hvf forkl. af ordets oprindelse omtvivles vel ej uden grund. Kinch I. 356 not. 2. I T findes stolgebühr om afgift til præsten (se Sanders). Om gaver i levnedsmidler jf PA II. 177; Rd, Hist Stud III. 525; alteremad ovf.Stolmad, no.; efter Dagbl 1905 nr 57 till sp 4 af stol (IV. 145 b38). Stolmand, no.? Staffen stolmand (1609). KD II. 553. Hos M = stolkarl (om en mand).Stolepige, no. pige, der har fælles sæde med en anden. M.Stolepung, no. bøsse til indsamling af almisse i kirkestolene; S kierche til en liden prydelse er denne stollepong (ɔ: en sølvbøsse) gifuet (1712). KhS4 IV. 683. Jf klingepung. Stol(e)stand, no. stolestade, kirkestol; den stolestand skal igien selges til Riber borgere (1525). Terp 298; det er seduanne, sogneprestenn oc kirckeuergerne om saadanne stoelstannd att dømme (1572). Rsv III. 179; orsag til disse drab synes at være kommen aff trædte for stoelstand. VdV III. nr. 9 indl. Jf t stand.Stolsøster, no. = stolpige. M.Stoltap, no. = stikpille; hofvet-purgatz eller stoltappe. ComD § 792 (= t stuelzäpfflein, l balani. Stole, go. sætte på stol. - M.Stole, go. (sv stola) i nuv. bet.; confisus, som forlader sig eller stoler paa noget. Etym 414; 813 (u. subnitor); Steph II. 294, 1321. Vis mere +