StormStorm, no. hank. (∾ isl stormr) i nuv. bet. 1) stærk vind; - mærck aff marswijn blæssinde sthoorm. PL** I. nr. 244, 1013; vti dag worder storm. Matt 163 (1524 og flgd. overs.); stillede stormen, at bølgerne lagde sig. Ps 10729 (1550, CP, 1647); MP 294 (u. tempestas); Etym 1297; Steph I. 46 b. 2) stormende fremrykning, bestormelse; - du skalt icke frycte for de wgudeligis storm, naar hand kommer. Ordspr 325; – Rostock wand ieg mz storm oc strijd. Rkr o 3; (1611). NdM III. 166 (ovf. u. anlob); Etym 1008 (u. oppugnatio); Steph I. 223 b (u. impressio). – Lysch 545 (ovf. IV. 129 a47); Suhm II. 3. 151 (ovf. III. 876 a12); Tyrken fremdroeg med al sin magt, og trende stormer giorde (1669). AB II. 129; hun (ɔ: Maastricht) noksom teede sig frisk oc u-forsagt i nogle stormers heede (1673). AB II. 285; faldt hand byen med tre mæctige stormer an. RFII 101; – de affsloge de Suenske tre storme. RFII 117; – ChrV A 1688 § 72 (ovf III. 509 b27). – løbe til s. ɔ: løbe storm; mand kunde icke paa nogen stæd løbe slottet til storm. RFII 135. Jf Sdw. stormber 3). – skyde til s. ɔ: ødelægge ved skydning, så der kan stormes; drog greffuen for Siøholm och skød der til storms. RdM I. 627; skiøde veldelig til slaattit, dog kunde de icke skiude det til storm. Hvf IX. o 3; samme tid skiød byen til storm (1611). NdM II. 13, 44 (ovf. I. 63 b10 f. n.). Jf t sturmbar schieszen. – Jf us.Storm, no. 1) – flt.; PlSk d 1 (ovf. III. 734 b50). 2); – der kongen begyndte at ville lade krigsfolcket løbe storm til slottet. RFII 228; aldrig løb hand storm (1702). DSt 1909 38; jf ovf. V. 672 a11. – gange til s. ɔ: lyde som tegn på, at der stormes; laade klockerne ganghe till storm at affuerge fienderne (1535). ChrIII Hist suppl 23. Jf ovf. V. 347 a28. – Jf bruse-, hagel-, himmel-, hoved-, krigs-, støde-, synde-, søndres.Stormbehjulpen, to. hjulpen af stormen; hin kaade søe, dend storm behiulpne morder. Wielandt XI. 482. Jf behjælpe.Stormbjælke, no. 1) bjælke, derlagdes for at hindre stormanfald (og kunde slippes løs over de stormende); muren forhøiet med thøre och stormbielcher (1646). NdM II. 304; at voldene ofver alt blifver belagt med stormbielcker, som ved begge ender wed it taufl kand giøres fast, saa at de derved kand nedfalde oc igien opdrages (1658). KD V. 468. Jf sv stormbräde; sla(g)brand ovf. 2) (t sturmbalken) murbrækker; muurbrecker, stormbielcke, som hafver et hofvet som en veder. ComO 448.Stormbrygge, no. (t sturmbrücke) stormbro (bro til at lægge over på fæstningsmuren); giorde ieg en jnvention paa en stormbrygge, huilchen vaar lenger en de Svenskis (1670). Suhm II. 3. 153. Jf brygge 1).Stormdør, no. dør på en mølle oven for axelen. M.Stormfinke, no. (t sturmfink) procellaria pelagica. M. (= fringilla færoensis). M har: løber på vandet, jf Nemn I. 1064; gr-l navn thalassidroma; Kjærb 573. Stormflag, no. 1) skibsflag; MP 151 (ovf. u. bolsan). Steph I. 204 a: stor flag, så der mulig hist er en trykfejl. 2) rødt flag som tegn til storm. M. Jf t sturmfahne; blodflag ndf.Stormfløg, no. skibsfløj; naualia signa, storm fløge. TV 89. Jf fløj 3).Stormhage, no. et slags skyts; (1592). Blom 61, 118. Jf hage.Stormhage, no. Jf SchuL VI. 272 b: stormhake (uforkl.); messings. ovf.Stormhat, no. (sv stormhatt, t sturmhut) jærnhat, hjælm; cassis, iernhatt, stormhue, stormhatt. Etym 180, 504 (u. galea); en stormhat og en degen (1624). JS VI. 163; V. 79 (ovf. II. 140 b16); suerd oc stormhat kand lettelig forloris. SkP 193.Stormhat, no. 2) aconitum napellus; FD 88 A (ovf. I. 230 b5); Kyll 2 (ovf. III. 148 a33).Stormhjælm, no. = stormhat. M. Stormhund, no. voldsom hund; vor storm hund soffuer icke altijd. SkR ooo 1v; hans samuittigheds stormhund laa endnu oc soff. sst. Jf: da vil hand gøe oc storme imod eder. sst.Stormhu(v)e, no. (sv stormhufva) = stormhat; (1578). DS2 VI. 183 (ovf. II. 156 b30); (1592). KD II. 463; tuende fodgangere met pantzer, stormhuffue oc armbørst. Hvf V. 199; kunde ieg faa en stormhuffue god. KP p 5; Pallas, den gudinde, med en forgylt stormhuffve. WE 250; en stormhufve paa hofvedet at sætte. Pros 19; – galea, hielm, stormhue. MP 99; Etym 180, 504 (se u. stormhat); hafve behoff at tage en storm-hue paa. BT II. 79. Jf hu(v)e.Stormkrone, no. æreskrans for den, der først har besteget en fjendlig vold el. mur. M. (= l corona muralis).Stormkule, no. stormbyge, kastevind; naar en stormkule hasteligen opkommer, da tager bodsmændene seylene ned. ComO 265; M. Jf kule.Stormledder, no. stormstige; bar ieg en stormledder eller stie til. Test* e 8v. Jf sv stormlejdare; MO: stormleider; ledder 1) ovf. Stormmønt, no. særlig betaling (til hvervede tropper) for et stormangreb; hansz maitt. schal nu giffue thennum then storm moentt (1611). GhA VI. 204. Mulig skal læses: stormmont (jf ovf. III. 170 a3-5), jf mnt stormmant, stormsold ndf.Stormpæl, no. (sv stormpåle) palisade; den runddeel ladet forhøie och med stormpeller och pallezatter forbedre (1646). NdM II. 304; NL 1977 (ovf. III. 444 b25); M. Jf pæl.Stormpæl, no.; palisater, stormpæle. HiørP d 8; her var ikke brøstværn sat, ey heller stormepæle. Wiel V. 103. Stormsold, no. = stormmønt; haffue tu gange trengd oss stormsold aff. Hvf VII. 213; huad festninger met storm bliffuer erøffrede, derfaare skal hertug F met rytter oc knecte om stormsolden forligis. Hvf VII. 259.Stormsnekke, no. skjoldtag. M.Stormsti(g)e, no. (sv stormstege) stormstige; 300 stormstier. HiørK e 3v. Jf sti(g)e.Stormsti(g)e, no.; Hex 262 (ovf. IV. 659 a11); – Hvf IV. 420 (ovf. II. 867 b35). – som minde om s. på Kbhvn 10/2 1659; dernest stormstien lar sig see. BrunsmK 118; jf sst: storm-stien er stormens dag.Stormstive, no. stive ved et plankeværk. M.Stormstykke, no. et slags skyts; (1593). Blom 118; (1649). sst. 191, 127 ff; paa samme castels vehrn stode hundrede stormstycker, som med sverme vaare ladde. WE 517-518. Jf stykke.Stormtøg, no. (t sturmzeug) redskaber til storm (bet. 2); da beridde Titus sitt stormtøg oc stormede til staden. TdmH b 2v; – som baare stier oc stormtøy at indtage befestningen. 1 Makk 530 (1607, 1647); 12 vogne fulde af stormtøy oc andet saadant, de førde med sig til stormen. HiørK e 3v. Jf tyg.Stormvant, tm. vant til storm; Wielandt XI. 476 (ovf. III. 747 a12).Stormvæ(de)r, no. (isl stormviƀri, sv stormväder) stormvind; det siette staarmueder vaare de Philisteer. PlSk d 2; – ild, hagel, sne oc damp, stormuær. Ps 1488; hans vogne ere som it storm vær. Jer 413. Jf væ(de)r. Stormværk, no. belejringsværk. M.Storme, go. (fsv storma) 1) blæse; saa opheffuer seg eett stormende wæder. Ps 10725 (FV); 1488 (FV). 2) larme, buldre; Etym 481 (u. fremo), 1245 (u. strepo); Steph II. 630, 1307. – der bruser oc styrmer de ugudelige. Psd I. 78 b. Da forf. var født i Kiel, snarest efter t stürmen, jf dog isl og n styrma. – støje, sværme; Etym 107 (u. bacchor), Steph II. 160. 3) s. til ɔ: a) storme løs på; endrecteligen stormete til hannom ind. ApG 757 (1524; 1550: ind paa). – b) løbe storm mod, storme; all tid stormede han till slotthet. RD III. 10125 (= CP V. 6935); de, som vaare vden faare, stormede til klippen. 1 Makk 235; lagde de sig der fore og stormede dertil af gandske magt. VdSv 185; at greffue A skulde icke lenger ligge der for eller oc storme til slaattet, som hand actede. Hvf II. 44; Etym 1008 (u. oppugno); Steph II. 984; ComO 448; Suensken bleff der ofver meget forbittret oc begyndte at storme til byen. RFII. 117. Jf fsv storma til, se Sdw: storma 3). – med stormende hånd (sv med stormande hand; t mit sturmender hand) ɔ: med storm; tog hans maj. den ind med stormende haand (1611). NdM II. 28; M; – den lettelig med stormender haand var at indtage. RFII 12. Jf stormerh. – Jf af-, be- (I. till 32 b), ned-, om-, til-, uds.Storme, go. 1); Corv II. 29v (ovf. IV. 198 a13); BT II. 166 (ovf. II. 318 b10). – s. på ɔ: bryde løs på (om vind); AB I. 197 a (ovf. II. 656 a8). – tm. a) oprørt af s.; Visd 146 (1607, 1647, ovf. V. 258 b27). – b) voldsom; DrH* 50 (ovf. V. 418 a7). 2); NPE a 8v (ovf. III. 260 a17); med dette argument storme de anabaptister veldelig. Melancthon, Loci v ålb 447. 3) med gst.; Lysch 177 (ovf. II. 299 a29); (1685). DS2 VI. 212 (ovf. V. 860 b1). – hvem har dig befalt at storme mig. Raun 102 (= l nostras adire domos. III. 445-46). – s. af ɔ: frarive ved at s.; wi storme Gvd himmelen aff met mact. Lyndsay 34v. Jf mods., himmelstormende.Stormelse, se ans.Stormere, no. 1) (sv stormare) stormende kriger; Etym 1008. (u. oppugnator). 2) ødeland; conturbator, en stormer, pankroterer, ond betaler. Etym 1371. Jf bes.Stormere, no. Jf hus-, sjæles.Stormerhånd, no.; – med s. ɔ: med storm; tuing' mange flere slott' oc feste met stormer haand. Rch 36; (1612). NdM II. 56; expugno, indtager med strid oc stormer haand. Etym 1008; Steph II. 574; med stormer hand indtog D. Lysch 458; nogle stæder med stormer haand indtaget. AB II. 209, 226; paa vold, der hand tog ind med stormer hand oc food. KV 1v; haffde hand med stormer haand frataget Rydserne slottet. RFII 64. Jf med stormende h. (u. storme 3)).Stormbeklemt, to. trykket af s.; hvor skibe stormbeklemdt for sikker anker hvipper. Raun 101.Stormeblandet, to. fyldt med s.; hvi var ald luften som en storme-blanded strand? DV IX. 641. Stormblæst, no. stormvind; stormeblæst har slaget det (ɔ: spiret) need. MRostock i Reenb I. 118 not. Stormebølge, no. bølge, rejst af s.; naar storme-bølgen dend (ɔ: skibet) bankker. Naur i Frølund, Holstebro 209; KC* c 2v (ovf. II. 60 a11). Stormfuld, to. (fsv stormfulder) i nuv. bet.; DS IV. 350 (ovf. III. 779 b46); Etym 198 (u. procellosus). Stormhætte, no. = stormhat 1); SortH h 3v (ovf. II. 650 a21). – have s. på ɔ: være fjendsk; hvor hver mod Jesum har sin storme-hette paa. Naur f 2.Stormjærn, se vindu(g)ess. Stormklokke, no. (sv stormklocka) klokke, med hvilken der ringes til alarm; Strelov 297 (ovf. IV. 744 a18); SkK g 2v (ovf. V. 347 a30); Fdg 23/7 1689 § 18 (ovf. II. 664 a43).Stormkrans, no. (sv stormkrans) brændbar krans til at stikke ild med (ved s.); 11 stormkrandse (1613). NVS hist-fil kl (1905) III. 32.Stormekrig, no. k. mellem vinde; har jeg erfaret tjt en storme-krig at være. Raun 17 (= l ventorum proelia I318).Stormekunst, no. k. at løbe storm; AB II. 398 (ovf. III. 495 a40).Stormeløsen, no. tegn til at storme; der stormeløssens klang udaf tromeet og tromme blev hørt all lejren om. AB II. 392. Jf løs(e)n 3).Stormepust, no. vindpust; imod tre storme-pust i stycker sønderbrast. Naur f 4.Stormeregn, no. (sv stormregn) regn med blæst; skyer med storme-regn sig føye ad jorden ned. Raun 17. Stormskjold, no. skjold til at dække skydeskår (for at hindre s.); (1530, ovf. V. 939 b33). Jf Frisch, Wb: sturmschilde.Stormesorg, no. iver for at storme? i haab, hand der var fri for fiendens storme-sorg. Wiel XII. 533. Jf sorg 2).Stormspids, no. spyd til s.; 9 stormspidser (1613). NVS hist-fil kl (1905) III. 32. Jf Adelung. Wb IV. 863: sturmspiesz; spi(d)s(e) 3) ovf.Stormstykkelade, no. lavet til et s.; (1616). BlomA 299. Jf lade 3) (II. 716 b9).Stormetanke, no. mod til at s.; hvor er dit draged sværd? hvor er din storme-tancke? Naur f 4.Stormevand, no. vand oprørt af s.; som maa i storme - vand og dødsens fare flakke. DV IX. 642. Storm(e)vind, no. (sv stormvind) i nuv. bet.; wndtløbe for then storm wijndt. Ps 559 (FV); BT II. 70 (ovf. II. 257 a6); – Raun 101 (ovf. V. 938 a22), 3, 19, 42. Stormevinge, no. s-frembringende vinge; om Æolus meest vild' end storme-vingen røre. Hex 185, 210 (ovf. u. bastig).Stormelse, no. bestormelse; Etym 1008 (u. oppugnatio; NL 1392: bestormelse).Stormig, to. (sv stormig) varslende s.; gaar den stormig Arcturus op. HelvP 1631 b 3v. Jf: melder Plinius udi hans 2 bogs 39 kapitel, at Arcturus sielden begynte at opgaa uden storm. BrunsmK 335. Vis mere +