StrøStrø, no. (sv strö) strøelse; hvilken hest, som staar paa hans strøe. SR II. 24. – holde horer på s. ɔ: holde horehus, give lejlighed til utugt; holde horer paa strø. Fdg 24/7 1660 § 17. Jf ovf. IV. 93 a19-21.Strø, no. Jf urtes.Strø(je), go. (fsv ströia, sv strö) 1) bestrø, overstænke; hinnæ kledher war medh blodhet strødh. RD I. 249 (= sv strödhe. Fredr af Norm. v 1411); spargere humum foliis, strøe jorden med løff. Etym 1198; Steph II. 1294. 2) overdække, tilhylle; jen lidhen hæst, war strød medh guld. RD II. 11-12; camels diur och dromedarrediur, strødde och klædde met silcke och fløygel. CP V. 33921; – en stuor saal, strødder oc bereidder. Mark 1415 (1524, CP; Vulg: stratum); – phaleratus, strøyet eller prydet. CPV. 3) brede ud; strøer, vdbræder, sternere humi tapetas, vestes, frondes. Etym 1224; at strøe, rede som en seng, sterno. ComO 221. 4) i nuv. bet. udsprede; strør hand vicker oc kaster kommen. Jes 2825 (1550, 1647); hand strør rimfrost paa iorden. Jes Sir 4322; Etym 1157 (u. dissero), 1179 (u. dissipo), 1198 (u. dispergo); Steph II. 467, 468. – adsprede, splitte; Etym 453 (ovf. III. 531 a38); Steph II. 444. Jf ad-, for-, hen-, om-, unders.Strø(je), go. 1); DgF II. 100 b (ovf. u. amur). 2); (1538). KD VI. 29 (ovf. V. 836 a13). 3) – give strøelse; det brugis ocsaa att strø fe och faar medt (1601). NkS 351d (4°) 122; (1660). KhS5 III. 528 (ovf. V. 910 b21). – udvikle; SK's erinde strødde jeg nogitt fore, men jeg fick ingen endelig swar (1565, Fr Jessen). Jf be-, over-, uds.Strøblomst, no. 1) blomst, som strøs - (til pynt). M. 2) chrysanthemum parthenium. M (= lille bertram, pyrethrum).Strøblåt, no. (t streublau) en blå farve. M.Strøbræt, no. = gangbræt; fori, gangbreder, strøbreder. MP 154; Steph I. 202; ComO 264 (ovf. II. 10 b36). Efter M: dæksplanker. Jf n strøbord.Strøfoder, no. strøelse; haffre oc strøefoder til hestenne (1549). DM4 IV. 371; haffre och strøffoder (1550). DM4 V. 179, 216.Strøgaffel, no. halmtyve (ɔ: tvegrenet trægaffel til at vende og sprede halm); MP 175 (u. furca); Etym 500; Steph I. 282 a; en tienere stundem for wskel eller for en ringe tingest maa lade stryge sig at ryggen met en strøgaffel. SthH r 4; M. – strøgaffle. DS III. 223.Strøguld, no. finfordelt guld (kobber) til påstrøning. M. Jf Rinman: ströguld, musselg. ovf.Strøkrybbe, no. rum til strøelse; stallden er wellbygget, nye spiltouer, hecher, strøe krøber (1643). DS VI. 188.Strøurt, no. urt til udstrøning; ehr bekostitt paa strøe wrter, kachellouffnen att ferdige, sand till raadstuffuen (1616). KD VI. 202; Etym 1409 (u. verbenæ, sst. forkl.: allehaande vrter til at strø kircker oc altere med); iblant andre strøevrter hendis blomster beblande. FD 65 H; blifue til strøe-vrter oc til anden saadan lyst afplockede. FD 374 E.Strøvis, bio. (t streuweis(e)) spredt; dispersè, strøviiss. Etym 1199; NL 1713; M.Strøelse, no. 1) i nuv. bet.; Etym 1224 (u. stramen); Steph I. 148 b. 2) udstrøt æde - (som lokkemad); offverslaaer hand med garnet fulene, i det de begifver sig ned til strøelsen. ComO 152 (= l ad escam; jf strøer madningen. sst.).Strøelse, no. 1); SmdL 393 (u. stramentum); – hø oc strøelss till 28 heste (1487). DM4 I. 182. – ik. HøjsgG § 81. Jf unders.Strø(j)e(r), no. dækken, skabrak; strøer. SmdL 392 (ovf. II. 161 a12); – phalare, strøye paa heste. CPV; TV 53 (u. stratum); ephippium, strøyer paa heste. CPV; en hest, som vaar smycket met strøyer aff guld. Rerav, Fr. II. h 7; M.Strøgods, no. (sv strögods) spredt jordejendom; SHS II. 358 (ovf. V. 751 a47); saa ieg nød udleg i andet strø gods (1678). DM IV. 153; enten godset ligger til sædegaarde eller det er strøe - gods. Fdg 11/12 1688 § 2.Strøpulver, no. (t streupulver) p. til påstrøelse; strøpulver til lægdom. Dict; efter M: vellugtende p.Strøsukker, no. (sv strösocker) i nuv. bet; DM IV. 315 (ovf. III. 815 a51). Vis mere +