StrømStrøm, no. hank. (∾ isl straumr) i nuv. bet.; der gick en strøm aff Eden, oc hand deldis. 1 Msb 210; strømen er min, oc ieg haffuer giort mig hannem. Ez 293 (1550, 1607); stridenn strøm hand stillis der-wedt. DgF II. 108 a; SthU b 7v (ovf. IV. 162 b3). – flt.; iourd oc haff oc alle wantsens strømer. åb 147 (1524); – the strømme forheffue seg, the strømme forheffue theris røst. Ps 933 (FV); floder oc strøme. Ps 988 (CP); haffsens strømme. 2 Sam 1816 (1607, 1647). Jf med- (ovf. III. 52 b44 ff), springekilde-, skryde-, øjnes.Strøm, no. – hunk.; er strømmen ey heller altjd lige sterck .... siden formindskis hendis kraft. Deb 40, 39. Gennemgående hank. i Nord og T, jf GrimmG III. 384. – flt.; i strømmer, søer og becke. Naur aa 4v. – åbent vand; effther att skiifbet er lagtt paa strømmen. ChrIII Hist II. 555; efter vore skibe ere udlagt paa strømmen (1568). Secher, Corp const I. 367. – mod s. (sv mot strömmen) gørende modstand; refractarius, som altid er mod strøm. Etym 478; NL 475. Jf bode- (V. 118 a19), bælte-, Dun- (V. 852 b35), frygde-, glæde- (V. 365 a28), hoved-, kælde-, luste-, lægekilde-, male-, nåde-, Rin-, svogel-, tappe-, tjener-, tåre-, vatn-, vellyst-, vin-, væld-, å-, øgnes.Strømbløde, go. 1) gøre meget våd. M. 2) bløde stærkt - (udsende blod). M.Strømmefort, bio. hurtig som strøm; strømme-fort gaae hen, hvor bølgen meest er kaad. DV VIII. 610. Jf fort 2).Strømgang, no. (sv strömgång) 1) leje (for et vandløb); stoor hwss en beck, westher ath becken, ath thet gammelle strømgangh (1524). Tvd 1304-5. 2) vandløb; her findis ocsaa en bech eller strømgang igiennem sognit (1638). DS2 IV. 12. Jf bækfart.Strømgang, no. 1); om det vrede hau fra vaanlig strøm - gang jaged. Raun 34. 2); DVb 224; NkS 351d (4°) 127 (ovf. V. 319 b5, 526 b5). Strømkring, no. strømhvirvel, malstrøm. M. Jf kring(s).Strømring, no. = strømkring. M.Strømskalle, no. skalle (leuciscus rutilus). M (= cyprinus alburnus). Jf Krøyer III. 435, 437; Nemn I. 1354. Strømskalle, no.; skalle er rudskalle og strømskalle. DSt 1909 58. Strømmestærk, to. (svd strömstärk) strømmende stærkt; - øyne rinde strømmesterk. KS 125.Strømmevand, no. (isl straumvatn) rindende vand; bøy mit hiert' igien som strømm-vand. KS 64.Strømmevand, no.; at strømme-vand kand velte udaff dit øyis kildespring. KS II. 144, 114.Strø[o]mling, no. (fsv strömlinger, t stromling) (lille) sild; een lest stromlingh (1509). DM II. 147; – TV 164 (ovf. III. 716 b46); 1 tønde norsk sild eller strømling. Fdg 9/4 1681. Jf Krøyer III. 141, 155.Strømling, no.; strimling ellers strømling. DSt 1909 58. Strømfald, no. 1) formindskelse af strøm (søgang); lagde hand til land oc bide efter strømfald. ClS 254 (= isl straumfallz. Jónssons udg II. 296). 2) (fsv strömfal) dybet i en å. M. Strømmeherskerinde, no. herskerinde over s.; ældgamle Riber-bye, du strømmeherskerinde (M. Rostock). Reenb I. 117 not.Strømmeløb, no. løb (af vand); Hex 139 (ovf. IV. 945 a30).Strømmestridig, to. løbende i stride s.; hvad i kand finde med dend strøme stridig graad (1702). DSt 1909 47. Jf stridig.Strømsvælg, no. = strømfald 2); M.Strømmevis, bio. (sv strömvis) i s.; som strømme - viis her ud af persekarret flød. KC* a 3v; ved eget blod, som strømme-viiss udflyder. Raun 25; hans blood ret strømme-viis udtapper. Naur aa 4. – hurtigt (som en s.); Raun 68 (ovf. V. 426 a13).Strømme, go. (isl streyma) i nuv. bet.; dend strømmend søe drev uden for. LyschG* 135; – lokker hand et hierte - leskend vand til ager ud at strømme. Raun 7. – med gst. og omsagnso.; vel har Maria sig med taare strømmed fuld. Wiel VI. 126. Jf omstrømmende, vatnstrømmet. Vis mere +