StureSture (sti[y]rre), go. blive stiv, rejse sig; - alle mine haar sturet. HS 5716; – vid hanns naffn stirret vor haar. Rch 243; – haaret styrrer op. Naur i 4. Jf isl stirƀr, n styrd ɔ: stiv; ops. ovf. Sturle, go.
1) = sture. M.
2) gøre stiv. - M. Jf isl stirtla.Styrle, go. = sture; the (hår) stode alle och styrlede op, som the hade wærz thornæ. Rkr h 5; ÆdS 118; styrlede mine haar paa mit liff. Job 415 (1550, 1647); hand med haaret styrler, som hundbeengsted kat. Hex 230; os iisnede vort hierte-blod, os styrled' haar om hovet. AB I. 33 a; II. 141; eders haar skulde styrle paa eders hoffveder. GHD I. 195; mig styrled haar om øre (1718). Wielandt XIII. 17.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag