StykkjeStykk(j)e (støkke, stikke, stukke), no. (isl stykki, mnt stucke) 1) stykke, del, ik.; døppede han ith sticke brød i fadet oc gaff Jude det. Joh 1325 (CP; 1550: det stycke); frustulum, lidet stycke. Etym 476; bolus, det, mand tager ind i et stykke. Steph I. 257 b; PG 161. – fk.; thend støcke (1591). Rsv IV. 310 (thett s. sst.); i afften skall en støcke paa disk. TK 50. Gennemgående ik i Nord og T. – for 3 hundderde stædher marck och iet stucke leysck (1494). SRD VIII. 54. – flt.; sønderhwgghæ wedheren j stykkæ. ÆB 2 Msb 2917; Rkr c 3 (ovf. II. 283 a25); Luk 1246 (ovf. II. 430 b38); de ere satte til sammen i sticke. 1 Cor 1310 (CP); som mand til støcke slyder eth kid. Dom 146 (Tdm); halsen gick dem ned faare bryst, deris ryg i smaa stycke. VdV II. nr. 15 v 18; – mangæ stykkiær. NdM VI. 188; – støcker. AM nr 784 (4°) 46v; – brydis i tusinde stycker. PlSk a 7v; nedsluge store stycker kiød. SmdLb I. 75. – ej (aldrig) et s. ɔ: ikke en smule; han skøttæ thz ey eth støcke. Rkr m 4; henne skader der aff aldrig it sticke. HWR 19v; han skal mig skuffe aldrig it sticke. HWR 30, 127v (ovf. III. 751 b49). Jf Sdw: stykke 2); ting ndf. – med ejef. (hosstilling) del af; prøve på, exemplar; kong B siden formerede mig denne urtegaard med et mærkelig styk lands. VdSv 96; – tho vnge karle haffde it stycke pendinge paa 500 guldenne. KP bb 3v; it stycke dreng, it stycke folck, it stycke skælm. Etym 476; vi maatte undre, hvor saadan et stycke folck var i denne bye. HiørP l 6. Lign. brug i Sv, jf Dalin. – (t stück von achten) spansk mønt - (= 8 realer); et styck von acten: fem marck, fiorten skilling. Fdg 10/10 1629; skal jeg give ham af hver læst 4 stykker von acht efter god levering (1638). Wulff 193; 870 styck von achten vexelpenge. sst. 204. – sum, mængde; hvilcket stycke penge der vaar udi skatkammeret. HiørP n 4v. Jf Sdw: stykke 5). 2) vinmål; for itt støck vin 2 groth, for en pibæ vyn 1 groth (1545). NdM I. 280; givet for et stykke vin at føre til herrernes losemente (1597). RdAH till 143; et stykke rød vin. sst. Efter M 4 oxehoveder, jf SchuL IV. 446 b25 ff. 3) (t stück) kanon; (1587). DS V. 178 (ovf. IV. 166 a43); (1612). NdM II. 54 (ovf. III. 580 a43); lade, fyre og føre stykkerne igienem skibs portene (1623). DM I. 111; Slange 1504; haffuer brugt hans støcker til defension (1646). DM V. 25; (1656). DS III. 205; sverd og stang, stykker og trompete-klang. AB I. 305; de Dythmarsker ey heller sig forsømmede, men lode sig høre aff otte eller ti stycker. RFII 12. 4) billede, prydelse; HWR 27v (ovf. IV. 9 a9); ChrIV* V. 76 (ovf. III. 791 b27). 5) sag, forhold; til mere beuaring alle thisse stykke (1400). DoB 92; denne skilssmysse om paakaldelsen staar besynderlige i tuende stycke. TdmU c 7v; de fore vild i disse thu stycke. PlSk o 1; en røffuere, som vdgyder blod, eller gør it aff disse stycke. Ez 1811 (1607: stycker); aff dette capittel skulle wi lære fem sticke. HWR 15 (= nt stucke. udg. 1549 14v); dyvrene overvinde os i mange stykke. PSO I. 77; – thesse ere nw noghen aff the groffueste styckier, ssom wij maa nødes til at klaffue paa. Præd 23; loffue oc suerge mange sticker at holde, oc holde dog ingen aff dem. HWR 127; WD II. 110 (ovf. III. 801 a4); – alle thesse forescreuene stukke (1387). DoB 12; teel meere bewærning alle thisse forscreffne stuckes (1412). Möller, Bidr t Hall hist. I. 325; (1422). Rsv* V. 124 (ovf. u. bodegæld). Jf felt-, hoved-, jærn-, kammer-, kile-, klørblad- (ovf. II. 529 a18), kobber-, kurtisan-, liv-, marv-, mester-, metal-, mund-, nat-, navle-, pige-, regiments-, rev-, rosen-, rumpe-, rund-, ryg-, rytter-, silke-, skalke-, skjold-, skrå- (ovf. III. 820 a44), skælms-, skælmer-, skærmbrækkerhoved-, slange-, storm-, sølv(er)-, gulds.Stykk(j)e, no. 1) – til s. 185 a30; HWR 176 (ovf. I. 322 a16). – del (modsat helt mål); 11 lester oc 4 stycker malt, 14 stycker mell (1529, Fr Jessen); 9 støcker, 12 tønner meell (1529). DN VI. 742. – massa, stycke dei. Etym 721; NL 856. – som overflødig tilføjelse; Gensv ee 3 (ovf. III. 521 a36); 100 styck tørre huilling. TR b 3v; tre stycker ender lyss. Jm 143. – i s. ɔ: itu; er 20 tagsteen i stycher og for raadned (1690). Herreb 18, jf ovf. IV. 185 a33 f. – til s. 185 b6; afskaffet ved Fdg 24/10 1651. 5) – gærning; DM4 IV. 279 (ovf. V. 191 a41). – på s. ɔ: på måde? (1564). KD II. 324 (ovf. III. 636 a36), jf sst.: men skall spendis paa roller effter gammell sedvane. – Jf afmalnings-, apostel- (V. 416 b14), axel- (V. 54 b10), bag-, ben-, blind-, bøddel-, engel-, fadder-, fireskillings-, fod-, forræder-, for-, gylden- (V. 391 a3), hals-, halvfjerdeskillings-, hof-, hore-, hælpe-, kollats-, kon(in)ge-, krigs-, kunst-, kvader-, kær(re)-, kød-, loft-, lår-, læns- (II. 864 a19), mad-, manddoms-, mark- (V. 702 b49), messing-, ort-, otteskillings-, senge-, side-, simle-, små-, soldater-, sten-, tvohvid-, tvoskillings-, tyranne-, vens-, vægter- (IV. 890 b29), værks., s Hans s.Stykfad, no. = stykke 2). M. Jf SchuL IV. 446 b25 ff.Stykgyder, no. (sv styckgjutare) kanonstøber. M. Jf gyder.Stykhest, no. artillerihest. M. Jf VSO.Stykhest, no.; til krigstyr og stykheste. Suhm I. 2. 129.Stykhopmand, no. artillerikaptajn; PB stychhopman (1658). KD V. 522. Jf hopmand. Stykkehul, no. skydehul; (1646). NdM II. 297 (ovf. II. 824 b20). M. Jf skjudehul. Stykjunker, no. (sv styckjunkare, t stückjunker) artillerikadet. M. Jf VSO.Stykjunker, no.; Fdg 23/10 1660 (u. artiglerie betiente).Stykkaptajn, no. = stykhopmand. M. Stukkeklæde, no. fint klæde; (1624). KD II. 767 (ovf. III. 620 b5). Vel klæde, der sælges i hele stykker.Stykkekrud, no. (sv styckekrut) kanonkrudt. M.Styk(ke)kugle, no. (sv styckekula, t stückkugel) kanonkugle; gouverneurens tiener med en stykkugle skiødt (1658). NdM I. 84; aff slottet verged' sig med skudd oc styckekuler. GI 98; – en stykke-kugle trænger over alt igiennem. Aftenposten 1872 nr. 31 sp. 1. Stykmester, no. (t stückmeister) artillerioffiser, tøjhusbetjent; nu tribuleres vi af styk- og stalde mester. Jac. Worm i O. Wolffs Journal 1812 III. 14.Stykkemund, no. kanonmunding; skibene paa dem af støkke-munde spiller. KC* f 1; slog oc paa hans gallerj et slag af styckemund udaff sit batterj. GI 98. Jf mund 2).Stykport, no. (sv styckport) kanonport; under fordæcket sex styck-porte paa hver side. Fdg 3/4 1683; under deeket paa hver side, bug-porten i beregnet, ti styk-porte. Fdg 28/1 1696; M.Stykkerive, go. rive i stykker; udgifver til et forferligt diur, at det ham stycke-rifver. Hex 232.Sty[i]kke(r)tal, no.; – (ud) i s. ɔ: stykkevis; (1451). KD II. 99 (ovf. III. 36 b12); (1491). RoskS 50; kiøbe huder eller skynd uti stycketaall. Rsv* IV. 100; nw kender ieg det i stycke tal. 1 Kor 1312 (1550, CP; 1607: i styckeuijs); (1550). JS II. 129 (ovf. III. 674 a26); det skal opregnes i stycke tal. PlSv b 4; aff skalis den (ɔ: huden) vdi stycke tal. SmdLb I. 161; (1559). KD VI. 131 (ovf. II. 738 a54); der holdes ingen tilbørlig consilium, uden hvis i stykke tal til hove efter nogle faa deres betænkende kan sluttes (1658). Suhm* I. 300; – min hud gaar aff i stycker tal. DrH f 4; – i smaa sticke tall. CP IV. 43414.Styk(ke)vis, no.; udi s. = i stykketal; 1 Kor 1312 (1607, se u. stykketal); hvilcket vi ville udi styckvijs ansee. Brochmand, Post II. 278 b; udi styckevijs udlagde oc forklarede. RFII 267; opregner deris synder udi styckeviis. GHD II. 268.Stykværk, no. (t stückwerk) arbejde, der betales stykkevis; skall ingen snedkere maa giffue sin suend till løn en mere end en anden, huerchen paa støchverch eller vgeløn (1622). KD II. 714 (= GhA III. till 132, ovf. IV. 23 a42). – som s. ɔ: stykkevis; oc icke som styckverck fortoldis. Fdg 9/4 1643 (frgd. o. ovf. III. 445 a16 f).Stykværk, no. 2) ufuldkomment værk; nar thet fuldkomme kommer ther til, saa wiger thet stycke werck. Ven 12 (jf 1 Kor 1310); haffuer alt det, som wi haffue giort, varit styckuerck oc wfuldkommeligt. PlT a 8.Stykke, go. 1) (sv stykka) hugge i stykker, dele; Etym 884 (u. partior), 1361 (ovf. IV. 180 b32); Steph II. 432. – tm. hullet, søndret, mangelfuld; beså vi et fæhus, er meget gammelt og støkket paa begge sider (1627). DS VI. 370-71; wor wijesdom er støcked oc wor prophecie er støcked. 1 Kor 139 (1524; CP, 1550: wfuldkommen). – s. over ɔ: overskåren; de som siunes lige som indskaarne oc styckede offuer uden omkring som fluer, bier, humler. RsL a 7v. – s. sammen ɔ: sætte sammen. M. Jf nuv. sammens. – s. til ɔ: sætte (stykkevis) til, tilføje. M. – s. ud ɔ: sælge i smådele, udhøkre; hycker, som stycker sine vare vd. Etym 1000; som stycker salt mad vd, sutler. sst. 1092. Endnu brugeligt. 2) (t stücken) gå i stykker; HK a 3v (ovf. u. bestandighed). Jf fors.Stykke, go. Jf fire-, t(v)ostykket.Stykkelige, bio. (t stücklich) stykkevis; schule wij messen icke støckelige atskillie. ErU f 2v, jf PE 491.Stykning, no. sammenstykning. - M.Stykkeljud, no. kanonknald; ved støkke-liud og torden. SortS 60. Jf ljud 2).Stykkeskud, no. (t stückschuss) kanonskud; mange stykkeskud vel hørte. Roggert, Tv Stykker Krigshist 89, 103; bølgen tiente dig for stykke-skudd. KC a 4v.Styk(ke)vis, bio. (sv styckvis) i nuv. bet.; Etym 884 (ovf. III. 786 a41); Fdg 27/5 1686 68 (ovf. V. 339 a21); – om ej saa lige nogen af forskrefne fem parter stykviis nedfalder (1694). KD VII. 443; – naar vi styckeviis se en konst alt efter anden. Hex 13 (jf sst. oo 3v).Stykkelse (-stykkere), se uds. ndf. Vis mere +