SukkerSukker, no. (fsv soker, mnt sucker) i nuv. bet.; tac succær oc dric thæt. AM 187 438 (zucar um. sst. 8221); min bold, mit sucker. tHeg 132; MP 117 (u. saccharum); Eoym 1086; Steph I. 147. Jf milturt-, rmekrud-, penits-, rafin-, smigre-, staffer-, brøds., kulsukkerrod (-urt).Sukker, no. – bage s. ɔ: lave sukkervarer; AB I. 307 (ovf. I. 278 b21). Jf bly-, fiole-, kanarie-, kodrøbel-, konfekt-, mandel-, melis-, m(j)el-, mushale-, orme-, pudder-, rosen-, st(j)ert-, strø-, tops. Sukkerbag(g)ere, no. (sv sockerbagare) konditor; Etym 340 (u. dulciarius); pleye sucker-bager at bage huidt suc kerkandi paa dennem. FD 116 H; (1627). KD III. 69; om hvilke vare og species sukker-bagerne, urte - kremmerne, destillatorerne maa fall holde. Fdg 19/11 1687; (1692). KD VII. 385 (ovf. II. 638 b53-54). Jf lækkerb.Sukkerbageri, no. (sv sockerbageri) konditori. M. Sukkerbeskøjt, no. tvebak med sukker; 12 socker beskøyt (1663). DS2 II. 181. Jf holl beschuit, fr biscuit.Sukkerbrød, no. (sv sockerbrød) et slags kage; Etym 889 (u. pastillus); M; makroon og sukker-brøød. Thura, Poet Sag 70. Endnu brugeligt.Sukkerdej, no. (sv sockerdeg) dej med iblandet sukker. M.Sukkerehus, no.? ij naffre, j spa, j jern sculle i suckere husit (1530). KD I. 376 ([wære] sst. er en uret indskydelse, jf ovf. II. 459 b7). Sukkerhus = sukkerkogeri passer ej i sammenhængen. Er det fejllæsning for snickere h. ɔ: snedkerværksted?Sukkerkandi, no. (sv sockerkandi) kandissukker; tyue pund suckerkandi, som er well stødt. ChrIV* III. 85; ålbL* 288, 147; legge en tredie deel stødt suckerkandi der til. FD 314 F; et qvintin suckerkandi. Holst II. 103; (1656). DS2 I. 347; sucker-candi, brunt oc hvidt. Fdg 19/11 1687; skal ham et glas viin med sukkercandi glæde. Thura, Poet Sag 144. Jf SchuL IV. 459 b6 ff.Sukkerkandi(s)brød, no. = sukkerbrød (med kandissukker); adskilligt specerie aff zucker candi brød oc puder zucker. TR** e 4v; sucker kandis brød. Fdg 22/11 1671.Sukkerkram, no. sukkergodt. M. Sukkermad, no. sød mad; døden er ofte i sukkermad. PSO I. 66.Sukkermelon, no. (sv sockermelon) melonart. M. Jf t zuckermelone. Nemn I. 1305.Sukkermund, no. 1) (sv sockermund) slikmund. M. 2) smigrer, sødtalende menneske; sukker mund har gift i grund. PSO I. 213.Sukkernød, no. pebernød med sukker; Etym 889 (u. pastillus).Sukkerord, no. (t zuckerwort) sødt ord; Skd 18 (ovf. III. 499 b44).Sukkerord, no.; for dennem sukker - ord af kalmus - aande tale. WielX. 419. Sukkerpære, no. (t zuckerbirne) et slags pære; pyrum crustuminum, sukkerpære, som er noget rød der hos. Steph I. 144 a-b; FD 116 A; M.Sukkerrefinerere, no. sukkerrafinadør; ehn sucker refinerer (1620). KD II. 614; HK sucker refinerere (1624). KD V. 68. Jf refinere. Sukkerrefinerere, no.; – forskreffne sucker raffinerer (1621). KD V. 43.Sukkerskærere, no. = sukkerrefinerere. M. Jf skære ovf. III. 857 b31 ff. Sukkerskæreri, no. sukkerrafinaderi. M.Sukkersnit, no. småkage af sukkerdej. M. Jf t schnitte, snit 2) ovf.Sukkersnut, no. kæleord (til kvinder). M. Jf snut(te).Sukkerstrud, no. hvedebrød med sukker; bage zukker- strud med andet kræs af æg og flød. Helt Skr 102. Jf hvedes. Sukkersyder, no. (sv sockersjudare) = sukkerrefinerere. M. Jf sjuder.Sukkersyderi, no. sukkerkogeri. M. Sukkersød, to. (sv sockersöt) i nuv. bet.; SF 19 (ovf. III. 531 b35); hun gav den bi den kraft at kaage i sit liv den sukker-søde saft. Helt, Skr 25.Sukkertand, no. = sukkermund 1). M.Sukkertvebak, no. = sukkerbeskøjt. M.Sukkertår, no. sød drik; KC* a 3v (ovf. u. fordrukne 1)).Sukkerværk, no. = sukkersyderi. M.Sukkerværker, no. = sukkersyder. M. Sukkerå, no. sød strøm; aff verdens galde kand jeg faae en himmel-flood og sukker-aae. KS 188. Sukkeræble, no. (t zuckerapfel) et slags æble. - M.Sukre, go. (sv sockra) komme sukker - i (på). M. Jf for-, inds., besukret (også I. till 32 b).Sukre, go. Jf overs.Sukkerarbejde, no. tilvirkning af s.; till samme raffinere och suckerarbeyde forschaffe sigh alle slags redschab (1620). KD II. 616.Sukkerbøsse, no. (t zuckerbüchse) i nuv. bet.; M; – v Aph I. 678 b.Sukkerdan, no. brunt indisk træ. M. Vist = sukkertræ, se ndf. Jf mnt danne, holl den = ht tanne; zucker-tanne findes i Adelung, Wb om et tyrolsk træ.Sukkerdon, no. fint bomuldstøj. M. Jf holl don ɔ: værk; sv sockerduk. Sukkerdukke, no. (sv sockerdocka) dukke af s. M. – kælenavn til kvinder; M; den kand prale paa hans sucker-duckes hylde. SortSk 51. Jf dukke (V. 190 b15 f.).Sukkerflod, no. strøm med s. (glæde); det som en sukker-flood indtage. KPs 541; maa i sin sukker - flod den galde-blanding smage. DP 16.Sukkerfuld, to. fuld af sødme; en søvn er dog saa sød, og hvilen sukker-fuld. DV IV. 297.Sukkerfyldt, to. fyldt med s. (sødme); med sucker - fyldte kæfter. Hex 203; hvis sukker-fyldte tunge et elskovs vers har lyst at siunge. LTh 111.Sukkergalde, no. galde overstrøt med s.; at jeg varer kiød og blood for syndsens sukker - galde. KS 38.Sukkergodt, no. i nuv. bet.; for galde sucker-got. Naur z 1v; sligt elskovs sucker-got gaar alt min mund foruden. DP 39. Sukkerhonning, no. sød h.; aff blomster-blad ey sukker-honning flyde. Raun 8.Sukkerhus, no. 1) hus, fuldt af s. (ɔ: bikube); Raun 82 (ovf. V. 216 b40). 2) sukkerrafinaderi; sit sucker raffinaderi i hans saakaldet sukker huus (1704). KD VII. 730; VIII. 513, 704.Sukkerja, no. sødt ja; for et sucker-ja af deres mund at faae. DP 5.Sukkerkage, no. (fsv sokerkaka) kage med s.; Etym 889 (u. pastillus); ComD § 408 (ovf. II. 558 b12); – de tilforordnete sucker kager. Underv om Skørbug 1645 b 1, b 5v (som lægemiddel).Sukkerkiste, no. (sv sockerkista) kasse til s. M.Sukkerkompagni, no. fællesskab til at tilvirke s.; breff anlangende sucher compagniet (1672). KD VI. 588.Sukkerkonfekt, no. i nuv. bet.; suckerconfect alle slags. TR 27/5 1686 56.Sukkerkonfiture, no. = frgd. o.; Monr 14 (ovf. V. 370 a29).Sukkerkorn, no. (sv sockerkorn) i nuv. bet.; findis de smaa hvide suckerkorne paa bonden. Holst IX. 70 (jf ovf. V. 602 b38); M; før kun et sukker-korn mig komme maa i eje. LTh 226.Sukkerkugle, no. kugle af s. M; – NL 1182 (u. pastillus).Sukkermandel, no. (sv sockermandel) mandel bedækket med s. M.Sukkermester, no. formand ved s-tilvirkning; HP suckermester, som med hannem i sucker raffinaderiet skal participere (1704). KD VII. 726.Sukkermølle, no. indretning til at knuse s.; Suhm II. 3. 147 (ovf. IV. 723 b6), 141.Sukkerplesken, no. (svd sokkerplätsa, t zuckerplätzchen, se Adelung, Wb) lille sukkerkage; M; – v Aph I. 678 c.Sukkerrafinade, no. s-rafinaderi; samme sucher raffinade, som hand igien acter at anrette (1662). KD III. 567. Jf fr raffinage ɔ: rensning.Sukkerrafinaderi, no. (sv sockerraffinaderi) i nuv. bet.; ovf. s. 1018 b47.Sukkerrafinaderiværk, no. = frgd. o.; til et sukker raffinaderieverk lade indrette (1704). KD VII. 732.Sukkerrafinerværk, no. = s-rafinaderi; saadan sucker raffinerwerck udj store eller smaa bestaaende maa anrette (1662). KD III. 567.Sukkerrafinering, no. i nuv. bet.; det aff os privilegerede sucher raffinering (1662). KD III. 567. Til ik. jf ovf. I. 204 b15, 312 a14 f.Sukkerrod, no. sium sisarum; FD 356 A (ovf. II. 567 a39); M.Sukkerrose, no. rose af s. M.Sukkerrør, no. (sv sockerrör) i nuv. bet. (saccharum officinarum); M; Helt 21 (ovf. V. 796 a20).Sukkersirop, no. (sv sockersirap) fin s. M.Sukkerspil, no. yndigt s.; faa sit sukker - spill paa gang. Raun a 3v. Sukkertold, no. told på s.; forordning om zuckertolden. Fdg 24/10 1662.Sukkertræ, no.; M (= lignum saccharinum)? Vistnok = sukkerkistetræ (sv sockerkist, cedrela odorata).Sukkervand, no. (sv sockervatten) vand med s. (sødt ɔ: ferskt v.); alt saadant sucker vand din søns alleene blifver. Hex 105.Sukkervare, no. = sukkerkram; – som kælenavn; raabte: sukker-vare, Eurydice, mit noer! Raun 105.Sukkervers, no. fint v.; en krooned Palatin et sucker-vers at gifve. Hex 166.Sukkerært, no. (sv sockerärt) i nuv. bet. (pisum sativum). M. Vis mere +