SurSur, to. (isl súrr) 1) i nuv. bet.; sur æticæ. AM 187 26, 6216 (ovf. I. till 1 b); aceo, er skarp oc suur. Etym 4; Steph II. 35; I. 259 b (u. acidum). 2) råden, angreben, betændt, Kv v 3193 (ovf. III. 720 b8); lama, suer oc raaden vandstaa. Etym 623, 1046 (u. ranceo); – lippio, haffuer sure øyne. Etym 671, 534 (u. gramosus); Steph II. 851; sure øyne. FD register m 2v; det er et onde at være suurøyet, om suure øyne ere onde. BT III. 345; et suurt øye og skabbet faar gjøre flere. PSO I. 410; – s. ben (tæer) ɔ: ben (tæer) med åbne sår. M. – s. jord ɔ: fugtig, ufrugtbar j.; sigis nu at vere suer iord oc aldelis wfructsommeligt. Tdm fort b 3. Jf Aasen: sur 2; Bernts II. 40: suurlænde. 3) ubehagelig, hård; thet ær søth at dricke oc swrdh at betale. PL** I. nr 107; bedrøvelsens hvinsure ret. AB I. 234 a. 4) gnaven, vred; tetricus, survorn, suer, suerseende. Etym 1282; dulcia et amara loqvutus sum, baade suurt oc søtt. sst. 55. – Jf blå-, pil-, rostes. – Som bio. 1) i bet. 3); en slider suurt og slæber. KPs 490. 2) i bet. 4); see surt vd, holde sig wblid. Rerav, Fr. II d 2; du taar ey see saa surt paa mig, gøre dig vred. Heg 113; DrH b 1v (ovf. IV. 28 b7); SkP 599 (ovf. III. 832 b27); hafver du icke kund ladet at see surt paa den, der hafver talt ilde om dit nemme. BT II. 100. Sur, to. 3); T 27 (u. formaledidelse); – KS 119 (ovf. III. 754 b20); hans suure sveed gav ham den søde frugt (1702). DSt 1909 37. – haffuer Saturnus værit en melancholisk oc suur gud. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 178; TkN 20 (ovf. IV. 54 b11). – Som bio. 1); PSO I. 23 (ovf. I. 642 a13); – Heg 203 (ovf. V. 989 a9). 3) i bet. 2); SmdLb III. 33v (ovf. V. 677 a9). Jf besk- (IV. 1 a24), hvin-, lade- (II. 716 a45), roste-, sød-, vin-, ædiks.Su[y]ramfer (suramper, surant(er)), no. (t sauerampfer) syre (rumex acetosa); sur amfer oc veibred. ålbL 144 (= sur ampfer. ålbL* 130); acetosa, syrer, suur-kaal, suranter, suramper. FD 153 A; suramper. ComO 44 b; – lidet syrampher met salt. ålbL* 210; – surant. ComD § 136. Jf amfer. =Su[y]ramfervand, no. afkog af syre; rosenvand eller suramphervand. ålbL* 211; – syramphervand. sst 213.Surbenet, to. (sv surbenet) havende sår på benene. M.Surblind, to. (fsv surblinder) havende betændte (rindende) øjne; TV 32 (u. lippus); lusciosus, suur-blind. Steph I. 252; M.Surblindhed, no. det at være surblind. M.Surbrænde, no. rådent brænde. M.Surbrønd, no. (sv surbrunn) mineralsk kilde. M.Surbrøndskrukke, no. krukke til mineralsk vand; 4 surbrønds krucker (1698). Smør.; 2 surbrønds krukker (1702). sst.Surbrøndsvand, no. mineralsk vand. M. Surdaddel, no. (t sauerdattel) tamarind. M.Surdeg, no. (fsv surdegher) hank. surdej; en suurdig (= suurdeig. Luk 1321), huilken en quindne annammede, ind tijl sso lenge thet suurdis offueralt. Matt 1333 (1524; CP: surdey; 1550: surdey ... en quinde blandede hannem, jf Luk 1321 (sst., 1607)); en føge surdeg swer gøør then gantske deig. 1 Kor 56 (1524, jf Gal 59 (se ndf sure, go.); CP: swrdey); – brødh wtæn surdey. ÆB 2 Msb 1215; MP 129 (u. fermentum); Etym 430; surdejen. Pros 385; – it lidet surdey giør det gantske dey suur. Holtzmann 19. Æn deig, ik. Surdejbrød, no. brød med surdej i; atj ey skullæ ædhe swrdeybrøth. ÆB 2 Msb 133.Surfigen, no. umoden figen. M.Surfisk, no. råden salt fisk. M. Mulig (jf n surfisk): fisk gennemtrængt af syre.Surfittelig, bio. listigt; der med surfittelig draget folket til seg. TVd 61v.Surfittig, to. 1) listig, træsk; thend surfittige Elymas. ApG 138 (1524); wdi noger wrang oc surfittig mening. PE 344; Herodes hadde desse surffittige anslaw. TVd 90v, 305 (ovf. III. 759 b47); T 240; surfittig oc fuld aff wforstandigt hoffmod. HWR 95. 2) karrig, havesyg; wdi gijrighed eller wdi noghen anden surfittig handell. PE 376, 418 (ovf. u. figen, to.); huad surfittigere end karighed. HWR 248; illiberalis, nidsk, karg, surfittig. Etym 653, 1195 (u. sordidus); den, som er allersparsommeligst, hannem kalde vi suurfittig. BT I. 43; Gud nødis till at tillucke baade øyen oc øren for dend surfittige oc necte dend vand, som nectede smuler. GHD II. 110. Som det vil ses, er ordrækken alm., men findes næppe uden for Dsk. Jf til bet. 2) MbD: fitte og fittig; FeilbO: fitte 2) og flgd. o.; fitte, no. 4) ovf. Til bet. 1) jf surkundig (-parig).Surfittighed, no. 1) list, træskhed; hand haffde forstandnit theris surfittighed. Luk 2022 (1524; CP og 1550: swig; 1607: tredskhed); sweg, falsck oc swrfittighedt. PE 190, 242; T 183; brugede en surfittighed og snedighed. Huberinus 60; med lønlig list oc surfittighed forraade dennom. TVd 151; de wgudeligis surfittighed, er ingen klogskaff. Jes Sir 1923; TP b 1 (ovf. u. bedrægelighed); brugede hand tredskhed oc surfittighed. PlSk g 4v; TV 132 (u. perfidia); bedregeri, surfittighed, snedighed. Tdm II. 87; II. 72v; (1567). KhS V. 544; Psd I. 82 b; Heg 123 (ovf. I. till 28 b u. beknytte); obenbare kongen de Sclauers surfittighed oc forræderi. HvfB g 1. 2) karrighed, havesyge; gerighed, roff, surfittighed. HWR 248 ir.; alltt mynn ogger oc gerighett oc alltt mynn store surfittighett. Kv v 2596; seer, hvor Niding bleff betald for sin surfittigheed. Rch 336; sordes, surfittighed, skinderi. Etym 1195.Surgrød, no. et slags grød - (af sur mælk?). M. Jf ludg. Surgøre, go. syre; 1 Kor 56 (1524, ovf. u. surdeg; CP og flgd. overs.: gør swr). Surklever (-kle), no. skovsyre (oxalis acetosella); FD 138 A (ovf. II. 121 a17); ComD § 134 (sst. l38); Kyll 158; – syren (suur-kaal) med suur-klee, suure. ComD § 326. Jf t sauerklee; stenkle ovf. Surkrud, no. (t sauerkraut) = suramfer; rumex hortensis vel sativus, suur krud. Etym 1078; M. Jf krud.Surkundig, to. listig; swo word Amblæt kuning, wor moghet surkundig. NdM V. 167; han hauthæ stor wilyæ at arlowæ, oc der til wor han møghet surkindigh. sst. 176 (= l astutissimus, versutus. SRD I. 152, 158). Jf kundig 3), kyndug 1). Surkyndelige, bio. listigt; han leddhe thæm vth kloglige ællær swrkyndelighe. ÆB 2 Msb 3212; jæk skal swighe hannom klogelige ællær swrkyndelige. ÆB 1 Sam 2322 (Vulg begge st.: callide). Jf kyndelige.Surkyndighed, no. list; man skal jnktæ skødæ hans swrkynnighet. Kemp 20214 (= l curandum de versutiis. IV. 10 2).Surkål, no. = suramfer; oxalis, surer, surkaal. MP 272; FD 153 A (ovf. u. suramfer); syre (surant, suur kaal) suring. ComC § 136, 326; sur-kaal, syre, suramper ComO 44; – syrekål. M.Surkål, no. 2) gnavent menneske; male ridens, en ædike-brygger v. suur-kaal. Lade, Phrases d 1v.Surlud, no. urin (hengemt); huo som tager aff menneskens wand oc giemmer wdi sex moneder, huilkett da kaldis surludt (1601). MbD 571; M. Jf FeilbO: lud 2).Surlud, no.; anf. st. = NkS 351d (4°) 62v.Surmul, no. tungsind; fire complex sosom melancolia thet ær swrmwl. HS 5521.Sur(e)mule, go. (mnt surmulen) være utilfreds; trøstesløs og angerfuld ligger jeg og suremuler. KS 125, 180; om hun suure-muule vil og i en krog sig sætte. SortS 18; lad andre, mens de immer gid, hos bogen suure-mule. sst. 38; – de saade saa swrmulinde. 1 Msb 406 (T; ÆB og flgo. overs.: bedrøffwet); AB II. 70 (ovf. u. dru); Laure morgen-nik halv suremulend gav. DP 55; – trengde ieg saa svarlig til penge och war saa surmullen (1602). DM III. 50 (jf sv surmulen); – det, som gør folck surmulet oc tyst. Heg 166. Endnu brugeligt, jf VSO, MbO.Surmule, no. (svd surmule) gnavent menneske. M. Jf mule. Surmule, no.; affuendsiug oc surmule flyer vel wtuct. Lasius, Gyldene Klenod v Rerav i 5v; her skal suur-mule du aff træer lære. TkH 89. Surparighed, no. træskhed; æy skal diæffuelen och hans swrparigheth wndertrykke mik. Kemp 1309 (Kemp*: snedighed; l astutia III. 26 3). Jf parighed.Surpotte, no. (nt surpott; se GrimmW: sauertopf) = surmule. M. Jf knurre-, lepotte.Surseen, no. gnavenhed. M.Surseende, to. utilfreds, sorgfuld; homo fronte matutina, suer seende, bedrøffuit. Etym 713; tetricus, survorn, suer, suerseende. Etym 1282; tristis, suurseende, dru, bedrøffuit. Etym 1357; NL 1889, 1940. Jf VSO.Surseende, to.; lee hos den surseende. HørnB (u. å.) I. 26.Surseende, no. (mnt sursehent) utilfredshed, sorgfuldhed; det formerckte eselit oc kunde saadan surseende icke fordrage. SkP 591; som jeg tager imod med bedrøfvelse eller med suurseende. BT* e 2; med suurseende oc med haarde ord. BT I. 5; suurseende kand forandris til latter. BT III. 122. Jf seende 2).Surseendehed, no. = surseende; tetricitas, suurseendehed. Etym 1282; NL 1889; M. Sursjun, no. = surseende; ved saadan sin suursiun taber hun all sin mands kierlighed. Holtzmann 94. Jf sjun 2).Surskov, no. (sv surskog) skov på dårlig bund, krat; nogle risgærder og surskov, de havde hugget. SR II. 402; for suur skouff holdis fornembligen fyr, gran oc andre saadanne træer, som ingen nøttig fruct frembær. Bernts II. 37; suur skouf, som æll, hæssel oc smaat krat. sst. IV. 461; et lees surskouf, som de aarlig har pleyet att age ham (1689). HT V. 558. Sursuppe, no. (t säuersuppe) suppe (søbemad) af sur mælk. M.Surtorn, no. (svd surtorn, t sauerdorn) berberis; suurtorn, berberis. FD 99 A; M. Vist af bærrenes sure smag, jf FD 99 C, Nemn I. 592 not. Jf torn. Syreurt, no. = suramfer. M.Surøg[j]et, to. (isl súreygr, sv surögd) havende sure (se ovf.) øjne; lippus, swrøgeth. CPV; surøyet. Voc 13; Etym 671, 534 (ovf. II. 524 b50); Steph I. 252 a; – epiphora, sywge som swrøuede haue. CPV; – naar øynene rinde altid, naar en er suur-øyet. Steph I. 245 a; øyenvand, som mand pleyer at bruge naar nogen er suur-øyet. FD 52 E; kommer den samme dug udi øynekrigen, da er den megit god for dennem, som ere suur-øyede. FD 126 N; BT III. 345 (ovf. u. sur 2)). Jf øge.Sur(e?), no. (t sauer) ik. surdej; LA 122 (ovf. II. 554 a19), 479.Sure (syre), no. hunk. (∾ isl súra) = suramfer; da maa man tage swre oc støde hende smaa. CPL 83v; – sure i salat ædne. SmdLb VI. 40v; surer. sst.; MP 272 (ovf. u. surkål); Dict; – syre. FD 153 A (ovf. u. suramfer); ComD § 136 (og ComO 44), (ovf. u. surkål), 326 (ovf. u. surkle; Steph I. 151 b (= acetosa).Sure, no. Jf mark-, skogs.Sure, go. 1) (nt suren) syre, gennemtrænge med syre; it føge støcke surdeg swrer, thend gandske deyg. Gal 59 (1524); en syring surer den hele dey. TSd 1v; æder plat inted surede brød. 2 Msb 1220; lader deyen suris oc heffuis. Hos 74. 2) blive sur; exacesco, suurer slett. Etym 4; Steph II. 536. Jf VSO; fors. ovf., usuret. Suring, no. (mnt suring) = suramfer; ComD § 136 (ovf. u. surkål).Surne, go. (isl súrna) = sure 2); aceo, ath swrne. CPV; till det surnede alt sammen. Matt 1333; beskermer kiødet, at det icke raadner eller surner. SmdLb VI. 14v; PG 307. (u. acesco); at salte kjødet, naar det begynder at surne. PSO I. 445. – lf. i samme bet.; Gensv s 2v (ovf. u. forskales).Surne, go. Jf forsurnet.Surskab, no. kløgt, list; for først mæth thæt surskap, at noghær tingh skuldæ væyæs. Luc 37; ængæn surskaff, som falkæt sydæn giordæ. Luc 41; ey gøre nogith clogelighe ællær meth swrskap. ÆB 5 Msb 1510 (Vulg: callide); aff diæffwelsens egghels oc swr skapp bleff then vnghe mantz brodher snæreth oc grepen. GkS 88v; sinæ wanligh swrskaps fwndh. sst. 90v.Survorn, to. (n survoren) gnaven; Etym 1282 (ovf. u. sur 3) = surwren. Dict); M.Syring, no. surdej; TSd 1v (ovf. u. sure, go. 1)); M.Syring, no. (sv syring) i nuv. bet.; MP 133 (u. digitale); med naalen oc sy-ringen syer hand (ɔ: skrædderen) klædebon. ComD § 504; TR 27/5 1686 51 (ovf. V. 349 b54).Surdejet, to. blandet med s.; swrdeydhe brødh meth takkelses offer. ÆB 3 Msb 713.Surkoget, to. kogt med surt; den søde - findet, ja dend lekkerste blandt fisk, elvritsen, kommer og suurkoget paa din disk. Naur i Frølund, Holstebro 205.Surmælk, no. (t sauermilch) tykmælk. M; – v Aph I. 680 a.Sur(e)steg, no. (sv surstek) i nuv. bet.; Dict (= acetarium; Etym 4 som 2 o.); SP c 7 (ovf. III. 232 a38).Suragtig, to. syrlig; vinen til kongen selv skal være noget suragtig. KB I. 234; Etym 4 (ovf. III. 182 a2); en gammel suragtig materj (1641). Hüb II. 86. – Som bio.; at det kand smage noget suractig. WD II. 135.Surhed, no. (sv surhet) i nuv. bet.; Etym 5 (u. acerbitas); KS 130 (ovf. IV. 252 b24). Vis mere +