SvangSva[å, æ]ng, to. (isl svangr) 1) tynd, mager; kindern swangæ och halsen smalæ. RD I. 145; DgF IV. 233 a (ovf. IV. 51 b19; om en mulig rettelse, se Da IX. 91, jf svang(e) 2) slutn.); der han vaar sulten oc suang. HWR 70, 14v, 18v; exilis, tynd, mager, suang. Etym 587; ej for svang, at jeg i sengen inted fand foruden hud oc been. TkA I. 23; ey een af os var siug og svang. KSK a 8; (1722). KhS II. 270; – bædræ ær swongh hæsth æn thom grimæ. PL** I. nr. 346 (= svang. PSO I. 356). 2) indskrumpen, gold (om sæd); som byg er bedr' end hafren svang. PSB 177; SortS 78 (ovf. III. 852 a10); – aridus, vissen, tør, suong. Etym 80. Endnu brugeligt, jf VSO. 3) kraftesløs, svag; min gierning er for suang. KPs 328; – PSO I. 296 (ovf. IV. 80 b8) (i ordl.: svæng, svang, tom).Svæng (svænke), se svang.Svangkorn, no. goldt korn. M. Jf sork. Svanghed, no. magerhed, tomhed. M.Svænke, no. sult, magerhed; Bruun 30 (ovf. u. bug 2), rimord skenke). Jf isl svengƀ, t schwanke. Vis mere +