SvendSve[ø]nd, no. (isl sveinn) 1) drengebarn; - een swend hans søn er worden. Psb I. 39. 2) ugift mand; - døer nogen mand, suend eller quinde. Rsv* V. 508; (1469). DM VI. 55 (ovf. II. 833 b29); were sig andten mand eller suend (1478). NdM II. 261; erliig, vellbyrdig swend Knud Perssen, vor naadige herris formarsk (1525). Rsv I. 41; et wuildugt tings winde paa welbyrdug swendtz wegne Johann Fryess tiil Heslagergordt (1538). FA II. 152 (JF var ugift); – swønen. Br 299 (swen. sst. 298; rimord: men (ɔ: mænd)), jf u. bet. 2). 3) tjener, karl; - han loedh hans swene 16 weryende ligge for her Ottes gard (1460). Barner, Rosenkr. I. dipl 105; Moyses Gwdz swen. Josva 113 (ÆB; 1550: tienere); Rkr a 3; saa lenge som nogen arffuing er liden oc vng, da er der engen skilssmaall mellom hannem oc swenden. CP I. 118 = tiener. Gal 41 (CP, ovf. u. adskil); Psb I. 27; i dag en herre oc i morgen en suend. HWR 86; naar en ond svend maa raade, da er hans herre i vaade. PSO I. 440; – engen taghæ bønder eller køpmæn til synæ swønæ (1396). DoB 59; then swønd, som slagen wort (1458). Hüb I. 229 (= thyeneræ. sst.); see, at hans swønæ tagæ feskæ. MR 1229; (1535). NdM V. 221 (ovf. II. 555 b29). Til de forsk. bet. jf dreng. – s. Felding ɔ: a) sagnhelt, jf DgF I. 398 ff; III. 804-5; den dam, som ligger strax vdenfor slottit (ɔ: åkær) ued Suendfyllingss riidebaane. Chr. IV* VI. till 12, jf not 3; hand vidste, hvor Svendfelling laae, hand hafde seet hans gryde. Schandrup k 1 b. Om gryden jf (foruden anf. DgF) DS IV. 174. – visen om s. F. brugtes som drikkevise; vi slemme og demme ... og synge saa: fru Gunder og Svend Felding. Rch 360 (Gunder (jf Gund'l sst. 360 not. 2)) må vel her være omdannelse af Jutte (lil), jf DgF I. 412 ff, medens det ellers svarer til isl Gunnvör, jf O. Nielsen, Oldd Navne 35); – den kiæmpe-viise, som brugtes i kroerhuuset: svend Felding hand sidder. PC 140. – b) stort drikkekar. - M. Jf arbejds-, badstue-, bartskær-, bord-, by-, bøddel-, dande-, dor-, dug-, dør-, fadeburs-, fod-, gammel-, gild-, grå-, hof-, hus-, jomfru-, kammer-, kende-, kram-, kvinde-, kælder-, kærte-, købsted-, køb-, kør(e)-, lede-, leffel-, leje-, lud- (ovf. II. 817 a18), løgte-, mad-, med-, mestermands-, mønter-, natmands-, pand(e)-, pante-, pave-, peber-, pige-, port-, postvogn-, præste-, redesmå-, re(d)e-, ridesmå-, rosbar-, rustvogn-, rådstue-, senge-, skjold-, smed(j)e-, små-, spøjte-, stald-, stand(e)-, stavn-, stegere-, studer-, suder-, sætte-, taber-, taffel-, tjeneste-, vederlag(e)s-, vogn-, brand- (ovf. IV. 86 a51), for-, guldsmid-, hjems.Svend, no. 4) adelsmand, der ikke er ridder; se HT8 IV. tillh 47 f. 5) håndværkssvend; (1629). KD III. 79 (ovf. III. 618 b17), 160 (ovf. II. 411 a26); (1643). Rsv* IV. 420 (ovf. u. forløbe 1)); (1652). GhA III. till 132 (ovf. IV. 23 a40), jf ovf. II. 875 b3 f. – Jf arbedsvogn-, bager-, bogbinder-, bonde-, borger-, brygger-, bug-, bæltemager-, ege- (V. 208 b22), embeds-, foged-, fole-, for-, følge-, gante-, gilje-, graver-, handværks-, hjorde-, hjulmand- (V. 458 b7), instrumentist-, klædemager-, krambo(d)-, krigs- (III. 587 a48), lademager-, løbe- (V. 672 b11), mester-, munke-, mur- (IV. 221 a10), musikant-, møller-, overskærer-, plegel-, remsnider-, renoverings-, skalke-, skibbygger-, skomager-, skrædder-, snidker-, temmermands-, temmer-, tempel-, tros-, tråde-, ugedags-, under-, unger-, urtegårds-, vandbereder-, værkmesters.Sve[ø]ndbarn, no. (isl sveinbarn) = svend 1); thæn, swen barn giuer at dij. AM 187 8813; Rsv* V. 515 (ovf. I. 517 b u. fæstensguld); CPV (u. pupus; Etym 1044: drengbarn); VdS 223; svenbarn maa sin iord ej sælge, før end hand vorder fem og tyve aar gammel. DL 5-3-6 (= JL 1-36); nar ther fødess eet suøn barn MR 833; – lod i hiel sla alle swen børn. CP I. 106, 112; huilcke vddreff fra sig alle deris suendbørn. Hvf I. mm 2; haffde hun bleffuet moder at otte suen børn. Test* g 5v.Svend(e)bord, no. (æ n sveinaborƀ) folke (tyende) bord; udi borgestuen 2 lange svendborde (1627). DS VI. 371; vdj fruerstuen findiss 1 suenebord (1645). Or* II. 243. Til d. (og fl. flgd.) o., jf smsætn. med herre.Svendebrød, no. simpelt brød - (til tyende); panis secundarius, grov-brød, svenne-brød. Steph I. 135; M. Jf: 1 tønne tysk mel, som ieg lod bage til heners egen behoff, oc saa annet brø til suene (1529). SmR I. 169.Svendebrød, no.; et svennebrød deraf saa skar jeg mig fuld got et stykke. Wiel V. 99.Svendedug, no. folkedug; 3 lannge blaargarnns suenne duge (1578). DS2 VI. 181; lange suenne dugge (1646). Progr Herlufsh 1880 61.Svendedyne, no. folkedyne; 22 giæstedyner og svennedyner (1550). SmH 46.Svendegilde, no. 1) gilde (forening) af svende. M. 2) gilde bekostet af en nysudlært læredreng. M.Svendeherberg, no. karlekammer; 7 sengedyner j swenne herberit (1530). KD I. 376; DS I. 55 (ovf. III. 666 b13). Jf herberg 3).Svendekage, no. = svendebrød. M. Muligt groft sigtebrød, jf ovf. II. 465 b7 ff.Svendekammer, no. = svendeherberg; det vestre hus, som skriverstuen, mælkehuset, et svendekammer er udi (1627). DS VI. 370. Svendekælder, no. kælder med fødemidler til folkene; wdi suenne kiellere suenne øøll 20 tønner (1554). Suhm* III. 304; thre thønder medt semendt ... bleff indlagtt i suenekelleren (1613). SmB II. 43; (1643). DS VI. 189.Svendelagen, no. folkelagen; 11 par swennæ laghen. DM IV. 320.Svendeleg, no. slagsmål. M.Svendeløn, no. folkeløn; swenæløn (1467). NdM V. 200; SP b 1v (ovf. II. 696 b37).Svend(e)sal, no. folkestue; skal aldelis ingen fremmid drick udgiffuis udi suennesalen (1615). Rsv* IV. 321; vdi suendsalen maa ey være spjssning, medens alleene skenckes dansk øl. Fdg 24/9 1651 § 12; M.Svendeseng, no. folkeseng; 17 ny senge dyner till swennæ senge. DM IV. 320; 22 per lagen tiill swene senge (1534). DM4 II. 12. Svendestegers, no. folkekøkken; Peer kok i swennæsteghersæth (1481). NdM V. 206. Jf stegers. Svend(e)stob, no. krus til tjenestefolk; et svendstob med en hank (1627). DS VI. 371; suenne stobbe (1646). Progr Herlufsh 1880 57; efter maden de med svennestobet øste. Lucoppidan a 2v. Jf stob.Svendestue, no. = svendesal. M.Svendetønde, no. tønde svendeøl - (se ndf.); tre svenske daler føie ieg for en suende tønde øl gav, ieg fik ei tydsk øl fra det hav (1611). DM I. 309.Svendeøl, no. tyndtøl; - (1554). Suhm* III. 304 (se u. svendekælder); cerevisia secundaria, svenne-øl, maaltids øl. Steph I. 142. Jf t gesindebier.Svenddom, no. (isl sveindómr) 1) drengeår, ungdom; adolescentia, suendom. TV 21. 2) det ikke at have haft legemlig omgang med en kvinde. M. 3) mandslem. M.Sven(de)tid, no. tid, da en er s. (bet. 2)); uti syn swene tidh, oc sidhen han gyffth mand bleff (1501). JS2 IV. 261 not 1; du maat icke altid skogre oc i din sventid logre. Rch 357 (= svendetid. NyM I. 145). Vis mere +