SvigSvi[e]g, no. (isl svik, fsv svi[e]k, nuv. sv svek) svig, bedrageri, list; Jacobs sønær swaredhe j swigh. 1 Msb 3413 (ÆB; 1550 og flgd. overs.: suigactelige); ær ieg vdh skøth for Lucifer swig. Dommed d 4; i hans børn haffue myrt met falsk och suig. HWR 77 (sædv. forb., se u. fals(k)); – diæfuælind gifuer thøm suar meth falsk oc suegh. MR 9024; woldethæ thet met sith raad oc sweg, at Iwthær slovæ hannum i hiæl. NdM V. 179; Br 2996; CPV (u. dolus; Etym 327: suig); Mc 9; PE 190 (ovf. IV. 211 b38) – ik.; inted swig. 1 Pet 222 (CP; 1524: inggen s.); thet fattig lægefolck til eet stoer swig och bedregerij. Præd 15 (= Hvf VIII. 220); (1537). Rsv* IV. 184; denne onde verden met sit suig. HWR 1v; Gud hader alt suig. HemmE 172; VdS 41; hand kand skiule sit suig oc bedrægerj. HemmG b 4v; TkA I. 33 (ovf. u. artig 2)); HøjsgG 35; – om han faar giort thet sweck. Rsv* V. 185; – willæ meg koningen haffue giort et swegh. Rkr c 6. – fk.; closter leffnet er een swiig och een vildfarelsse. Præd 16 (= Hvf VIII. 211); vAph I. 683 c. Overvejende ik. i Nord; ags svic, hank, mht swich(e), hunk. – uden s. ɔ: for alvor, i sandhed; wedh jech wel for vdhen swig. RD I. 114 (= sligh. RD II. 287 (jf ovf. III. 883 b35); sv swik. Iv Lejonr v 5449). Jf uden drud (fals, gammen); SchuL IV. 496 b24-25 (misforståt). Jf penges. Svig, no. Jf arve-, djure-, kvinde-, løn-, tankes.Svig[e]fuld, to. (isl svik[a]fullr) svigefuld; HKv 2615 (ovf. III. 270 b48); o verden, huor du mig suiget haffuer ... du est suigfuld. Dmdo 91; – suigefulde læber. Ps 171 (1607, 1647); Etym 327 (u. dolosus).Svig, to. (ags swicë) = svig[e]fuld; ieg vill dig iche for broder holde, vilt du nu vere saa suig. DgF III. 237 a.Svigagtelige(n), bio. svigefuldt, med svig; 1 Msb 3413 (se u. svig); konning Woldemar fortrød høyligen, at hand suigacteligen vaar fangen. Hvf II. 125; den quinde, som i disse stycker handler suigacteligen. Test* b 4; hand oc icke heller svigacteligen lærde det fra sig, hand visde. BT I. 138; Jm 9; – ingen skall aff fienden suigaffteligen lade sig fange (1611). NdM III. 187.Svigagtig, to. = svig[e]fuld; bliffver icke Joab straffet for det svigactige drab, hand begick paa Abner. Brochmand, Post II. 421 a; naar i siden maatte erfare, hvad for en svigagtig sag jeg er bukket under for (1676). Vaupell, Griffenfeld II. 161. Jf us.Svigagtig, to.; Br 29030 (ovf. u. fulddruge 1)); HWR 227v, 285v (ovf. u. argelistig).Svigagtighed, no. troløshed, falskhed; ondskabens oc swigactighedz surdey. 1 Kor 58 (CP; 1524: swrfittighedz; 1550: skalckheds); diefflsens lønlig suigactighed. DM III. 93 (Pall); den grumme dieffuels suigactighed. Tdm fort a 3v.Svige, go. (isl svíkja) svige, bedrage; sviger du hesten i hekken, saa sviger hand dig i bekken. PSO I. 10. – dat.; svigede de os i vognenis tall, som de skulle lefvere os. RFII 404. – stærk bøjn.; hun swegs ey aff fagree talæ. HKv 7528; PSK 32 (∾ isl sveik); HøjsgG 96: sveg, svigede, jf ags svicode. – som suygnæ æræ aff diæfuælind. MR 721; wij ære skammelege swigne. RD III. 658 (= CP V. 4433), 194 (ovf. IV. 127 b35 = swegit. CP V. 1525); ÆB 5 Msb 416 (sweghen. sst. v 19); i bliffuæ swighenæ baadhæ hær och hist. HM 175; bleffue de suigne aff dem, som de trode bæst. DgF III. 652 a; – tha syær sielen seg swegen ware (1510). NdM II. 326; suigen oc skent. HWR 34v. – Jf PSK 32; HøjsgG 96: svegen, sviged. – s. af ɔ: bedrage for; hun schall haffve svigit konn. matt. nogre tønner smør aff (1568). Rsv III. 66. – (fsv svika) forføre - (en kvinde); om nogher swigher jomfrw, ok han soffwer meth hænnæ. ÆB 2 Msb 2216 (1550: laacker; Vulg: seduxerit); her Eskell haffuer suigitt hinn stoltte Ellinn. DgF IV. 185 a (= locked. sst. 184 a). – lf svige; ee swighes the sornæ oc icke the baarnæ. PL** I. nr. 353 (= svige (1532). Allen* IV. 1. 187; VdS 384 (se bære 6) ovf.); VdPb b 2; sv swikas. PL** I. nr 312 (s. 171)). Jf PL* II. 154. Jf afbe-, af-, be-, fors.Svige, go. – mangle, udeblive; VdV II. nr 26 v 7 (ovf. II. 847 b38).Svigelig, to. (isl svikligr) = svigefuld; verden er suigelig. Dmdo 83; HWR 8 (ovf. III. 245 a16); werden er ganske suigelliig. Kv v 1759; vaacte sig fra suigelig quindelist. VdS 27; saadanne suigelige vare. Hvf IV. 669. – Jf bes. – Som bio.; thin brodher kom swighelighe ok thog thin benedidelse. 1 Msb 2735 (ÆB; 1550: met list); (1505). Rsv I. 33; huo en gong handler suigelige. HWR 53 ir.; (1569). KhS VI. 235; VdS 335; Etym 328 (u. dolose); hans gierning jeg ej svigelig forrette skal. AB I. 243 a; naar Satan rekker mig vellyst-snarer svigelig. KPs 426; – hwelkenhelzst baghere faar giort swegheligh moth then skickelsæ, som borghernæ haffue giort paa brøtzsens gothet. Rsv* V. 185.Svigelig, to. Jf be-, us.Svig(e)lighed, no. (fsv sviklikhet) = svigagtighed; dødzens swiglighet. HS 14530; swodane swigelighet, som forneffnde M hauer met faret (1452). NdM VI. 50.Svigelse, no. (fsv svikilse) svig, bedrageri; elusio, spottelse eller swigelse. CPV; om denne swigelse taliss her. CP I. 268.Svigelse, no. Jf bes.Svigere, no. (isl svikari) bedrager, svigefuldt menneske; thenne swiker sagde i hans liffue. HKv 191 (= bedreger. Matth 2763 (1524 og flgd. overs.)); – swiger. sst. 2130; han wærner them aff swighere. GkS 24v; Gerardus ær warris herre swygere. RD III. 1332 (= forredere. CP V. 128). Jf bes. Svigeri, no. bedrageri; tiufferi oc suigeri. KP l 6v.Svegner, no.? for swegner skullæ i ey holde mæg, jech kan ey troldom giøræ. RD I. 344 (= swijger. II. 338; sv swikara. Fl och Bl v 1761). Bet.: troldmand (jf RD III. 259) synes at passe bedst i sammenhængen. Da isl svik har bet.: gift, kunde hin bet. fremkomme ved en overgang lig den i l veneficus, gr φαρμακεύς.Svigurn, to. = svig(e)fuld; KP c 5v (ovf. III. 759 b9).Svigfuldhed, no. i nuv. bet.; skiule med suigfuldhed. Jes Sir 373 (1607, 1647).Svigemester, no. mester i at s.; svige-mester, skade-glad. AB I. 268 b.