SvinSvin, no. ik. (∾ isl svín) i nuv. bet.; swinæth. 3 Msb 117 (ÆB, 1607, 1647; 1550: it svin); skader thet mig ett svin (1568). Rsv III. 89; svinet grynter. ComD § 184; ComO 81 a; PG 152; HøjsgG 33. – fk.; ieg vaar selff blodige som en suin. Heg 187. Jydskhed, svin gennemgående ik. i Nord og T. – have s. i tyr (ɔ: tøjr, se ndf.) ɔ: have det småt. M; nu begynder hand at samle midler, thi hand har allerede et svin i tyr. Nysted 20. – have s. på skoven ɔ: være optagen (forstyrret) af noget. M. Jf VSO. – Til bet. af svineholdet i skovene jf oldenbrændt og flgd. o.; jf bog-, skovsvin (u. skog). – I DgF I. 60 a: dine hoffmænd ligge udi min gaard, somme ere død, oc somme haffve saar ... naar vilt du hente din aldene-svin (ɔ: oldensvin, jf isl aldin, oldenborre ovf.), er a. mulig kun et foragteligt udtryk om de fældede, dog bet. snarere sidste sætn.: når vil du bringe din sag i orden (oprette din skade)? – Jf bog-, brænde-, græs-, lov-, løbe- (ovf. II. 826 b), mar-, mæske- (ovf. III. 48 a6), møller-, nat-, olden-, pil-, pind-, skov-, skur-, so-, sommer-, told-, ungs.Svin, no. – flt.; GhA V. 12 (ovf. V. 239 a4); – PL** I. nr 186 (ovf. IV. 707 b19, 447 (ovf. V. 380 b4); mange suyn. Matt 830 (1524 og flgd. overs.); jf ovf. III. 47 b35; PG 181; PSK 13. – til s. 234 a14; haver et svin paa skoven. PSO I. 56 (overskr.: galskab); – når har vi vogtet s. sammen ɔ: n. h. v. været fortrolige? M. Jf GrimmW IX. 24408. – Jf bede- (I. 118 a4), galt-, genant-, grav-, gård-, gæv-, hælpe-, køl-, vild-, voxs. (IV. 897 a47).Svinebasse, no. vildsvin. M. Jf basse.Svinebrænde, no. jærn til at mærke svin med; suinne brende (1611). Progr Herlufsh 1880 26; suine brender 3 (1646). sst. 56. Jf brænde 4) (I. 266 a).Svinebrød, no. (t schwein(s)- brot) cyclamen europæum. M. Jf æ l navn panis porcinus. SmdLb VI. 80; Nemn I. 1336; sobrød ovf. Svinebyld, no. = spidsbyld. M. Jf l scrofula.Svinebøj, no. svinebov. M. Jf isl bœxl. Svinebøl, no. (isl svínabœli) hytte til svin (på marken); under hendis svinebøll eller svinehus. Kpb 460; M. Jf bøle.Svinebøste, no. (svd svinaböste) skinke. M. Jf bøste. Svinedil, se svinedæld.Svinedild, no. = sodild 2); sonchus, svine-dild, harekaal. Steph I. 166; Kyll 153. Jf JT 230-31.Svinedom, no. slet (uretfærdig) dom; ladhe papisternes indskydelsæ och theres ny euangelia bliffue en swinedom. T 214 (= t sewurteil. Luther, W. (1588 fol) V. 297v).Svinedrift, no. (mnt swindrift) ret til at drive med svin (for at disse kunde æde olden); øxehug og svinedrift, som PA eller hans efterkommere ikke skulle have udi Mariager skov (1530). DM VI. 138. Jf fæd.Svinsdræk, no. (fsv svina thräkker) svineskarn; en varm svinsdræck bunden i en klud. ålbL* 136. Jf dræk 2).Svinedæld, no. 1) soens yver; sumen et mamma suilla, suinedeld. Etym 319 (u. abdomen); M. 2) soens kønsdele. M (svinedil. sst.). Jf dæld; FeilbO: dæl i bet. 1). Mulig er bet. 2) usikker.Svin(e)egel, no. svinesti; kaste deris tarme vnder suinegle och stier. CP V. 3276-7; føder hannem lige som en galt paa en suine egel. VdS 129; sagina, oldenskow, suinegle. Etym 1091, 1271 (u. suile). Jf egel.Svin(e)egel, no. (svd svenigel); både efter MbD, Espersen, BhOb 489 og Rietz er s. en sti, hvis gulv er hævet på stolper over grunden. Svinfeder, no. (t schweinsfeder) spyd (oprindelig til vildsvinejagt); 1000 sviinfeder at ville lade bruge til vores foedfolchs fornødenhed (1657). KD V. 412. Jf HT7 I. 195; federspjud; svinespjud. Svineflykke, no. svineside; en oxe-krop saa aade hun op, vell 30 suine-fløcke. DgF I. 4 b; M. Jf flykke. Svinfuld, to. aldeles drukken; som hafde druket sig svin-fuld og slaest (1697). Frem 1902 nr. 21 1. Jf isl svíngalinn.Svinegab, no. hul i et gærde (som svin kunne slippe igennem); for itt svine gaff schall giffuis 1 skilling, for itt agge-gaff 1 otting øll (1624). Webers Saml I. 92; en bænke dyne, han har pantet ham fra for et svinegab paa et gierde forleden bysæd. Matzen 97. Jf gablukke.Svinehjurde, no. svinehyrde; VdS 174 (ovf. u. fæhjurde). Jf ovf. II. 242 b29 ff. – suinehyrde. Etym 1272 (u. subulcus).Svinehul, no. svinegab; bøde for hvert svinehul (1680). Afskr 60.Svinehul, no. hul, som s. bryde (i gærder); findes brøst på gierder, bøde for hvert svinehul. Bjerge og Søegaard, Vider I. 185.Svinhund, no. hund til vildsvinejagt; nogle svinehunde som sendes did til svinejagten (1590). Afskr 60; M.Svinhval, no. (æn svínhvalr) hvalart. M. Efter Nemn II. 957: kaskelotart (physeter catodon).Svinhval, no.; jf: suinhualur sive durner. Th Bartholin, Hist anatom cent IV (1657) 275 (durnir efter Bj Haldorsen = kaskelot); efter Zool Annalen I. 36 = døgling (ovf. I. 420 a; V. 200 a8, hyperoodon diodon). Svinehøne, no. det nederste kød på svinets hals. M. Jf MbD. Mulig = isl húnn ɔ: firkantet stykke, jf FeilbO: høne 3)?Svinehøs, no. svinehoved; M. Jf høs 1).Svinigel, no. (t schweinigel) pindsvin (hystrix); (1669). NyF 400 (ovf. III. 125 a16). Jf egel.Svinigel, no.; – svinegel. M; som skældsord. sst.Svinejagt, no. (t schwein(s)jagd) 1) vildsvinejagt; hun (ɔ: dronningen) vaar for nogle dage siden paa svineiagt udfaren (1682). Bircherod 218; M. Se også u. svinehund. 2) indfangning af oldensvin; givet J I, skovfogden, for det rektor og jeg med andre fortærede hos hannem udi svinejagt (1560). RdU I. 659 not 1). Jf HT4 II. 858 not. 2.Svinekarse, no. coronopus; Kyll 8. Jf JT 294-5.Svinekirke, no. hånsord om romerkirken; ther theress swinekircke er grondhet oppaa. T 216 (= t sewkirche. Luther, W (1588 fol) V. 298). Svinekål, no. skvalderkål - (aegopodium podagraria); sqvalder-kaal, suine-kaal. FD 249 A; Kyll 9; M. Svinekær, to. yndet af svin; stildte hunger med dend svinekiere baag. KC* b 4. Jf bogsvin. Svinekærre, no. kærre til at køre svin på? g(amle) suine kierre 1 (1646). Progr Herlufsh 1880 51.Svinslag, no. del af en skov tilstrækkelig til at føde et svin - (overført på mark); hic habet mensa centum viginti octo swinslagh in terris, que equipollent VIII marchis auri, XVI swinslagh pro marcha auri computatis. SRD VI. 434. Jf: bymarken har uden tvivl engang været skov, som var ansat efter det antal svin, der kunde drives paa olden. Pal.- Müller i VSS5 IV. 253; Joh. Steenstrup, Studier 65; siluam quandam in Waræ, videlicet quinque laagh (1236). RO 38, jf 134 (jf Fritzner2: lag 7)).Svinemesse, no. messe for at svinene skulle trives; PE 389 (ovf. II. 110 b34-35). Jf Mb 6v: messer for swin.Svinemøg, no. svineskarn; thæt samæ giør swinæ mych. AM 187 2611-12; M. Jf mug.Svinemøg, no. s-gødning; SmdL 392 (u. furca); dett alleruerste møg er suinemøg (1601). NkS 351d (4°) j 3v-j 4.Svinenosse, no. testikler af en orne. M. Jf nosse.Svinsolden, no. olden til føde for svin. M.Svinepag, no. svinesti. M. Jf stipag.Svinepande, no. skældsord. M. Jf sop.Svinepenninge, no. (mnt swinepenninge, swineschult) afgift af (fede) svin; swinepenninghe contribuunt (1436). SRD VII. 462; fææ penndinge, swine pendinge (1523). NdM VI. 306. Jf pen(nin)g(e).Svineplanet, no. = svinepande M. Jf planete 3).Svinepog, no. svinehyrdes stav. M. Jf knortep.Svineprædikere, no. hånsord om romerkirkens præster; diefflen formedelss syne swinepredickeræ wil iaa forhone thenne ypperste artichel. T 216. Jf prædikere (= t sewlerer. Luther, W. (1588 fol). V. 298.)Svinerag, no. svinehår - (mindre). M. Jf rag.Svinerede, no. svineleje. M.Svinerod, no. = galteknap. M. Mulig rettere = galtetand (stachys palustris), jf Aasen: svinerot; Nemn II. 1361. Svinerumpe, no. svinehale. M. Jf rumpe 1).Svinerumpe, no. 2) = kattestjært 2), se d. o.Svineryste, no. = svinerede. M. Jf mnt ruste ɔ: hvile, rast ovf., svd rusta, go.Svinerøgtere, no. svinepasser; Dict (u. porculator).Svinsax, no. grævling; gretling (jf ovf. II. 90 a36 ff) eller svinsax. Bernts I. 310; grewing seu grevling, brok, svinsax, meles. PG 249; M. Jf Aasen2; svintoks (se også s. 970 a): t schwein(s)- dachs; gravsvin ovf. Svineskærer, no. svinegilder. M.Svinsnidere, no. (t schweinschneider) = svineskærer; PO var antagen som »svinsnider« (1615). JS VI. 160; Besl 2 (ovf. III. 488 a37); Fdg 8/12 1688 § 23 (ovf. II. 228 a13).Svinesot, no. tilbøjelighed til at blive overvættes fed. M. Jf sot.Svinesot, no.; en part fick sviinnsot, en part af doven sodt. Suhm II. 1. 69.Svinspjud, no. (t schweinsspiesz) spyd (til vildsvinejagt); (1540). DM V. 7 (ovf. u. fyrrør); TV 86 (u. venabulum); Voc 60. Jf svinfeder.Svinesten, no. (sv svinsten) dannelse i galde blæren på et pindsvin - (erinaceus malaccensis). M. Jf VSO; Nemn I. 605, 1521.Svin(e)sti(g), no. (isl svínstí, fsv svina stighia) svinesti; Bl I. 160 (ovf. II. 213 b53); ingenn maa bygge swinstigh hotz gaden. NdM II. 263; – ingenn swinnstiier haffue paa samme eyenndom (1549). FA I. 101; – hara, suinesti. MP 174; Etym 554 (ovf. II. 74 b46); Steph I. 191 b (sst. dd 1: svinestig) Jf sti(g).Svinestik, no. dødeligt sår. M. Svinesyge, no. sygdom hos svin (af bændelorm), tinter. M.Svinetandet, to. langtandet (om heste, på hvis tænder alderen ikke længere kan ses). M. Jf Rietz 707 a: svintänd (uden forkl.)?Svinetandet, to.; svd svintänd bet. efter Rietz 695: havende løse tænder.Svinetavl, no. et brætspil med 12 brikker. M.Svinetidsel, no. = sodild 2) (jf henvisn.); Kyll 153; Buchw 468. Jf sot.Svinetrov, no. svinetrug; Dict (= aqvaliculus, colluviarium; Etym 72: suinetrug; sst. 634: suinetru; Steph I. 282 b); Holst I. 33 (ovf. III. 192 b4). Jf trov.Svinetå, no. i nuv. bet.; ålbL 132 (ovf. III. 619 b15).Svineurt, no. = sobær; solanum hortense, suine-vrt. FD 357 A; Kyll 152.Svinevikke, no. = bukkevikke; FD 239 A; Buchw 230.Svinevildbrad, no. svinesteg (kogt i svineblod, der gemmes i lerkar). M. Jf vildbrad.Svinevildbrad, no.; svinevildbrad at tilrede. Holst V. 168, 174.Svinevråd, no. hjord på 12 svin. M. Jf vråd.Svinevrævl, no. = svinerede. M. Jf vrævl.Svinelig, to. (n svinsleg) svinsk. M. Svinevorn, to. svinsk. M.Svineansigt, no. svinehoved. M.Svinebinde, go. binde hænder og fødder sammen. M; – Werner, Clavis u. constringo. Svineblod, no. (isl svínblóƀ) blod af s.; blandæ mæth swinæ bloth. AM 187 3918; der offrer suineblod. Jes 663 (1550, 1647); NL 1545 (ovf. II. 548 a14).Svin(e)blære, no. (svd svinablära) i nuv. bet.; mand maa brende en suineblære. SmdLb I. 139; ålbL 177 (ovf. II. 381 b53); FD 161 G (ovf. V. 795 b7). Svinebov, no. i nuv. bet. M. Jf svinebøj.Svinebug, no. i nuv. bet.; Etym 1273 (ovf. u. dæld 1)). Svin(e)børste, no. (sv svinborst) i nuv. bet.; MP 239 (u. seta); Etym 1163; – Steph I. 112 b; haar som suinebørster. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 36.Svinedreng, no. svinevogter; (1592). Aagaard 249 (ovf. V. 469 b31); (1641). Hüb II. 86 (ovf. III. 885 a41).Svinefedt, no. (t schwein(s)fett) i nuv. bet.; gyd der offver svinefæt. Holst V. 168; M.Svinefod, no. (fsv svinafoter) benet af et s.; Etym 915 (u. perna).Svineføde, no. i nuv. bet. M.Svinegrynten, no. i nuv. bet.; Etym 1246 (= stridor suis).Svinehals, no. (t schweinhals) i nuv. bet.; Etym 525 (ovf. IV. 929 b43).Svin(e)hjord, no. (sv svinhjord) hjord af s.; hen gaa ind i thend suynhiord. Matt 831 (1524; 1550: suineh.; CP: swine hob); Etym 1272 (= suillus grex).Svinehjærte, no. hjærte af et s.; ith suine hierte da fick hand. PSm c 4. – urent h.; TSd 121 (ovf. V. 964 b54).Svinehob, no.; se 1026 b54.Svinehoved, no. (sv svinhufvud) 1) i nuv. bet.; Holst V. 171 (ovf. V. 552 a19); Bernts IV. 581 (ovf. I. 336 a4); TR** b 1v (ovf. III. 633 a6). 2) som skældsord; det skulde du givet en betler, du svinehoved! (1692). KhS III. 498.Svinehud, no. (t schwein(s)- haut) hud af et s.; en svinehud er ond at naa igennem. PSO II. 157.Svinhus, no. (isl svínahús) svinehus; hand i svin - huset krøb. SSO (1685) 47; M.Svinehytte, no. svinehus. M.Svinehår, no. (t schwein(s)haar) i nuv. bet.; Etym 1163 (u. seta); NL 1647; blandedes i kalk, se ovf. III. 849 b40-1.Svin(e)ister, no. (fsv svin(a)ister) i nuv. bet.; tag suine ister. SmdLb III. 17; I. 28v (ovf. V. 394 b43); – axungia, gammel svinister til vogn at smøre. Etym 1463; wsmeltet svinister. ålbL* 226.Svineklid, no. klid til svineføde; denne mask oc suineklid. SthHb k 2v. Svinekrop, no. grådigt menneske; indtil dend fylde - vom og drucken svine-krop hand sov. Naur f 3. Jf ovf. V. 616 b38 f.Svin(e)kød, no. (fsv svinakiöt) kød af s.; 2 Makk 618 (1607, ovf. III. 375 a26); – æde suinekiød. Hors g 4v; Steph I. 137 a (u. caro suilla).Svineleje, no. i nuv. bet.; hand lagde sig i suineleje. ClS 37; M. Svinelevned, no. uordenligt liv; som de skulde være skabte til sadant it suine leffnit. PlD** 19, 40; M.Svin(e)lort, no. hank (∾ fsv svinalorter) svineskarn; tag en suine lort, holt hannem op vnder næsen. SmdLb I. 41, 55 b; Dmdo 68 (ovf. V. 200 a32), 75 (ovf. III. 60 b13).Svinelykke, no. held med s.; svinelykken sidder i svineposen ɔ: ligesom mand giver dem til. PSO II. 12 (u. agerdyrkning).Svinelår, no. (sv svinlår) i nuv. bet. M.Svinemad, no. (sv svinmat) s. føde; SSO (1685) 85 (ovf. V. 964 a34); M.Svinemave, no. hank (∾ fsv svina maghi) i nuv. bet.; om mand tager en suine maffue, saa varm, som hand aff suinet kommer. SmdLb I. 11; fyld svinemauffven hermed. Holst V. 171. Jf mage (III. 9 a50). Svinemand, no. s-røgter; i suinne mandenns cammer (1611). Progr Herlufsh 1880 29.Svinepatte, no. i nuv. bet. M.Svinpels, no. (sv svinpels) skældso. M. Svinepose, no. pose med s-føde; se ovf. l3.Svinepølse, no. pølse af s-kød; Holst V. 170; sviine - pølser hun og snitter. Wiel VII. 221; een sviine-pølse eller to. Schand n 3 a.Svineryg, no. (fsv svinarygger) i nuv. bet.; succidia, saltet eller røget flesk saa som suine ryg eller side. Etym 140.Svinræg, no. halsbyld hos s. M. Jf ræge (III. 550 b20)?Svineside, no. i nuv. bet.; se ovf. l31 (i Dict: suines.). Jf ovf. V. 895 b17 f.Svineskind, no. (isl svínskinn) i nuv. bet. M. Svineskrig, no. skrig af s. M.Svineslægt, no. s-art; Etym 1272 (= suillum genus). Svinesteg, no. (sv svinstek) flæskesteg. M.Svinesylte, no. (sv svinsylta) i nuv. bet.; øde sviine - sylte. Helt 177. Svinesøle, no. svineleje. M. Jf sosøle.Svinetand, no. (sv svintand) hugtand. M. Svintarm, no. svinetarm; vdi de største svintarme skulle pølserne giøris. Holst V. 143.Svinetorv, no. torv, hvor der sælges s. M.Svinetryne, no. 1) i nuv. bet.; han haffde en lang suinetryne. Hors, Tienere 67; Etym 1074 (= rostrum suis). 2) = blåbynke, jf ovf. V. 113 b44.Svinevis, bio. som svin; Etym 1272 (u. suatim).Svinvrådsel, no. s-roden; Fdg 1/7 1619 (ovf. IV. 878 b11).Svinagtig, to. (sv svinaktig) 1) lignende et s.; ComD § 245 (ovf. I. 326 a16). 2) umættelig; JDV t 8 (ovf. I. 792 a18). 3) urenlig. M. Vis mere +