SysleSysle, go. (isl sýsla) udrette, sørge for; hun bøth sinæ swenæ, at se swa costæn ... the sysld thæt. Br 5613-14; fek fornefnde koning annit at sislæ. MR 18916; nu mue komme frem, huo sysle ville. Heg 64; i rigens rette ærinde oc sag ... vel syslede. Hvf IV. 295 (således må ordene vist forbindes trods indskydelserne); tenckte hand først, at nogen monne sysle hans erinde paa tingit. ClS 217, 63, 656; skal folck først sysle det, de icke kand aff sted komme de andre dage. JDV t 12v. – tm.; han hauer syst thisse ærinde (1404). NdM VI. 256; MR 2134 (= Br 30920); han hauer syst alt thet, j badhæ. RD II. 171; han meentæ, han hade syst tha wel. Rkr f 4 (= giorth. Rkr* v 1664); actum est, ther er syst. CPV. Også i Isl og Fsv udskydes l i tm. (og dat.) jf Fritzner2, Sdw. – være i virksomhed, arbejde; Etym 858 (u. negotior); Steph II. 916; her sysler bonden om. KH 4. Endnu brugeligt. Syslere, no. nøler, udueligt menneske; erro, dryntere, en forgæffs sysslere. Etym 365; M.Syssel (sysle?), no. (isl sýsla) 1) gærning, forretning; haff engen sislæ met then ræte man. HKv 1624-25 (= Matt 2719); nokerhande syssel eller sagh. SSR 237; negotium, syssel. Etym 858; – icke tage andre sysle for hænder. SkP 590; tager sig mange sysle paa. PSO I. 321. Endnu brugeligt. 2) embedsområde, landstykke; han hauæ then samme sysæl (1404). NdM VI. 259 (i Norge); i ith andett herridt och andenn syssell och stict ath wære liggendis (1593). Rsv IV. 359; – (1170). Thork Dipl I. 29 (ovf. III. 827 b44, jf n susla, go.); – forde fire sysele (1403). DoB 171 (firij sysel. sst.); – the andre sysel. Anch II. 558 (= syssel. Hvf IV. 125). Mange prøver SRD IX. Endnu bevaret i egennavne, Har-, Himmer-, Vends., jf OW*: syssel; Lund: sylæ; Syss; Joh Steenstrup, Studier 3ff.Syssel, no. 2) – flt.; (1625). NTO I. 299 (ovf. II. 743 b26). Jf bondes. Sysseldreng, no. tjenestedreng; calator, sysseldreng. Etym 147; mediastinus, syssel dreng eller knect: huer mandz dreng i husit, der feier, ber vand oc andet saadant. sst. 727; NL 867.Sysselgærning, no. smågærning; operæ subcisivæ, quæ post necessarias fiunt, syssell gierning. Etym 140; NL 86; hvad forefalder af syssel-gierning. NL 867 (u. mediastinus).Sysselknægt, no. = sysseldreng, se d. o., jf Dict.Sysselkone, no. spindekone (et legetøj til at snurre rundt). M. Jf MbD.Syssellys, no. lys til at gå med. M. Jf bisseprås. Sysselmand, no. sagfører, forsvarer; stundom emodh diellmand och stundom syssælman. NdM VI. 189. Jf isl sýslumaƀr ɔ: ombudsmand (mandatarius). Jf sysle. Heg 64, ClS 217 (se ovf.), hvor ordet nærmest bruges om at føre sag.Sysselmæt, to. ked af at arbejde. M.Syslesjug, to. tilbøjelig til at give sig af med uvedkommende gærning; syslesiug, polypragmon. Dict; ComD § 837 (ovf. II. 629 a38); – sysselsyg. M. Jf VSO; sjug ovf.Syslesjuge (-syge), no. det at være syslesjug; syslesiuge, curiositas, polypragmosyne. Dict; fremmed sorg, sysle-syge. PSO II. 201; – sysselsyge. M. Jf sjuge.Syslesætte, go. (sv sysselsätta) sysselsætte; en mand er snart sysle-sat. PSO I. 42.Sysletid, no. tid til småarbejde; subcisivum tempus, tid mand nipper aff, til andet at sysle, sysle tid. Etym 139-140; M.Sysselting, no. ting for et syssel (bet. 2)); Abosysælthing (1284). SRD VI. 415; som herritz tingh oc sysel tingh holdes. SSR 267-8; paa sitt herritz tingh eller lantz tingh. sst. 270; ickæ pa syzellting, ickæ pån heritzting, men pån there bythingh (1452). Rsv* V. 305. Jf JL I. 37.Sysleværk, no. = sysselgærning; M; blant eders sysle-verck i gaar dog icke tomme. Lucoppidan b 3v.Sysselhjærte, no. hjærte i Dmrks våben som tegn for et s.; de syssel-hierter alle ni, hvor over vi dig sætte. AB I. 21. Jf: ni hierter, som bemercker de ni sysseler. WD III. 556; med hierter ni, som ere ni sysseler. Reenb I. 428; Ark 1902 27 not 2.Sysselkonge, no. småkonge; NL 1473 (ovf. III. 258 b27). Vis mere +