TapTap, no. 1) hank. (∾ fsv tapper) i nuv. bet.; denne tap obner de gyldene aarer, om den indstingis vdi artzen, oc hand der inde bliffuer siddendis om natten. SmdLb I. 125v; II. 6v (ovf. II. 418 a20); – Etym 1179 (u. siphunculus), 1373 (u. obturamentum); Steph I. 210 b. – tho føder vnder huer fiel paa hendis tho tappe. 2 Msb 3622 (1550, 1647); Etym 172 (= capreolus ligni); tap, tappe. PG 168. – drive til t. ɔ: drive vandet. M. – Jf mave-, næse-, stol-, svarvet. 2), se ølt.Tap, no. – flt.; Etym 833 (ovf. II. 172 a41); BlomA 60 (ovf. III. 88 a42); tapperne og nokkerne udi temmeret. Slange 261. Jf gran-, jærn-, segel-, tunde-, vart. (IV. 743 a50). Tappedræ[ø]b, no. tyndt øl (ved sidste brygning); Etym 1352 (ovf. IV. 67 b29); – blande sit doffvet tappe-drøb i den gode viin. HenrOK 93; – tapdråb, tappedrøv. M. Jf dråb(e), drøb.Taphytte, no. trærør til en tap. M.Tapløber, no. bøsningen i tromlekæfterne (i hvilke tappene på tromleknobben gå rundt). M. Tappeslag, no. trommeslag til tegn på, at soldater skulle være hjemvendte; naar som heldst de forløvede inden tappeslaget sig igien indfinde. FIVF § 5 (= zapfenstrich. sst i t udg.). Jf holl taptoe (optaget i Sv). Tappenstri[e]g, no. (t zapfenstreich) = tappeslag; efter tappenstrich sig lader finde (1681). KD VI. 768; – om nogen sig der lengere end til tappenstræg opholder (1713). KD VIII. 269; ingen matroser efter tappenstreg maa lade sig finde paa gaden (1713). sst. 305. I denne form endnu brugeligt. Jf strig 1).Tappe, go. 1) (æ n tappa) i nuv. bet.; promere de cupa, tappe. Etym 998; depleo, tapper om. sst. 946; M. 2) sætte tap i. M. Jf for-, opt.Tappe, go. (t tappen) gribe; Birch 344 (ovf. V. 1006 a4). Jf ert.Tappe, go. 1); Schlyter IX. 473 (ovf. III. 163 b40); DS III. 224 (ovf. I. 534 a16); Wiel VI. 154 (ovf. V. 632 a40). – tappes op af min tormaaneds tønde. Reenb I. 60. Jf opt. – t. ud ɔ: aflede; SortH h 2v (ovf. II. 752 a27). Jf om-, udt.Tappefad, no. vinfad til udskænkning. M.Tappehov, no. kar til aftapning. M. Jf hov 1).Tappekar, no. kar til aftapning; tappe trov, tappe kar, tynde, hov. Etym 620; Steph I. 199 a; j brøgersidt: nye thappe kar 1 (1646). Progr Herlufsh 1880 41; tappe-kar, som vin eller øllet tappis i af det store kar. ComO 173. Efter M: karret, hvor maltet mæskes, og hvoraf urten løber, mæskekar. M.Tappepenninge, no. afgift for ret til at udskænke; iordskyld, finster gelt, tappe penninge oc andre koningxlighe thynge (1456). DM III. 206. Jf mnt tappegelt; pen- (nin)g(e) ovf.Tappepenninge, no.; – tapper penninghæ (1494). Hans Geschichtsquellen IV. 112, 116 (jf sst LXXXI f).Tappestang, no. stang i bunden af mæskekarret (til at åbne for urten). M.Tappestav, no. = tappestang. M. Jf MbD. Tappetru(g) (-trov), no. trug til at tappe i; i brøgersseth eth gylle kar, eth tape trw (1486). DM4 II. 3; sinus vini, tappetru eller balle mand sætter vnder tønder at dryppe vdi. Etym 1179; – tappetrug. sst. 165; M. – Etym 620 (ovf. l 28). Jf tru(g).Tapperske, no. kvinde, der besørger udskænkning; SS 17 (ovf. u. fadburske).Taphul, no. (sv tapphål) i nuv. bet.; naar bermen er i taphullet. SkP 825.Tappestrøm, no. strøm, der flyder fra en t.; mange sig en løst af tappestrømmen laver (1702). DSt 1909 36.Tappegæld, no. (mnt tappegelt) = tappepenninge; vppbore tappegeld, asketynner, gresspenninge (1486). DM5 III. 358. Jf gæld.Tappekrus, no. k. til at tappe i; (1538). KRM 146.Tappekælder, no. k., hvor der udtappes til salg; ingen maa hafue mere end en tappe kielder (1651). KD III. 366; (1694). LA 333.Tappevand, no. v., der udtappes? foruden smuler brød, foruden tappe - vand. Naur c 1v.Tappere, no., se blod-, vin-, ølt. Vis mere +