TarterTa(r)ter, no. (fsv tartar, mnt ta(r)ter, sv tattare)
1) Ta(r)tar; - MR 239 (ovf. II. 546 a11); – Jødher, ja Turcher och Tartthere bespotte os ther fore. DM V. 262; de Tarter hafue sorit ved deris suærd. SkP 700; hand fra baade Tyrk og Tarter frelse kand sit højbetrængte folk. AB II. 329; Tyrker, Tarter, Krabater, Ungrer og Pollakker. Besl 2v; – komme mange fiender i Danmarckis rige, Rydssere oc Tattere. CP V. 17521, 17119; ther Tyrckin eller Tatterin haffde aldrig giort. PE 115; huilcke dog haffde oc bleffuet kende wskyldige hoss Taterne. 2 Makk 447 (1550; Luther bei den Tartern; LXX: ἐπὶ Σκυθῶν); her skulde da vancke i vore arme boliger tyrcker, tatter oc andre. PlH e 3, c 2 (ovf. III. 499 a20).
2) tater, sigener; - iøder, tartere, trøglere og løsgiengere (1690). GhA II. 277 not 4; – schulle alle thatere, som her ere, forwises att drage herudaff riigett (1536). Rsv* IV. 170; ingen tattere skulle tilstedes at være her udi riget (1561). DM VI. 56; denne konst bruge landzknecktene oc taterne. SmdLb VI. 16v; ingen afgudiske haardgiørere, vaabens-besværere, ej heller nogen tattere iblant voris krigs-folk maa lidis. ChrVA § 2; – ieg haffuer saa skiøn en daatter, hun er saa huid som nogen taatter. Dd 74. Jf DyrlT 316ff. – Jf DyrlT 290ff; GrimmW: tatar (her et sagn om indskydelsen af »r«).Tartar[tater]knude, no. en knude med tryllekraft (mod sygdom); AB I. 318 (ovf. III. 122 a22). Jf DyrlT 324 not 103; FeilbO II. 228 a-b.Tatersk, to. ta(r)tarsk; - then turckische keyser, then tatersche keyser och keyseren aff Persen. T 216.Tatersk, to.; DS III. 225; – RFII 405 (ovf. II. 773 b17).