TaskeTask(e), no. 1) hunk (∾ isl taska) pose, lomme; effterdi at tasken end nu vaar tung, men saa tilige som hun begynte at bliffue læt. UK e 3; – i skulle icke tage nogit til weygen, icke stock, icke task. Luk 93 (1524; 1550: taske); mwss i taskæ PL** I. nr 529; UK e 2 (ovf. III. 888 a51); MP 81 (u. marsupium); Etym 720; Steph I. 181 b (u. crumena). – spille (ud) af t. ɔ: a) (sv spela ur taskan, t aus der tasche spielen) gøre taskenspillerkunster - (egenlig: tage frem af en tom taske); lad mig ey med verden daske og meer spille udaf taske for at faae mit føde-brød. Naur, åndelig Tidsfordr. 66 (overskr.: en taskenspillers bøn); M. – b) stjæle. M. – stoppe i t ɔ: gemme hen, ikke bruge; suerd, reeb, hiul, vand, ild oc aske, lader icke altsammen stoppis i taske, ellers bliffuer der aldri paa synden ende. Heg 141. 2) (t tasche) taskekrabbe (cancer pagurus). M. Jf Nemn I. 801. 3) (t tasche) = taskeurt (se ndf.); taske (herba) bursa pastoris. Dict. 4) halve hale af en flækket fisk. M. 5) udbygning, skur. M. Jf MbD. – bod? ingen bager maatte have flere steder at udsælge brød »end allenniste een taske« (1719). Hüb II. 306; ingen bager maa haue mere end en kroe eller høchere, som her kaldis tasker (1733). sst. 6) (t tasche) en yderligere plankeklædning på et skib uden på den første - (for at give det mere bredde i vandgangen). M. 7) (svd og n taska) letfærdig kvinde, skøge; TSd 104 (ovf. u. bolskab 3)); PlV 12812 (ovf. IV. 22 b41); PSO II. 123 (ovf. IV. 233 a4). Endnu brugeligt i bet 1) og 7). Jf gøgle-, hjurde (II. 243 a48), kælder-, leffel-, skand-, sladder-, sudel-, sømt.Taske, no. 1); gjør regnskab med din taske og see, hvad hun formaar. PSO II. 205. Jf ovf. IV. 517 b5. – til s. 318 a40; iche troer ieg hand har spildt af tasken, som karlen, der kunde senche sit hovet ned imellem skuldrene (1705). DSt 1908 51. – give sig skin; saa veed det svage kiød at spille udaff taske. Naur a 4v. 7); Dyrerim 52 (ovf. V. 467 b12). Jf breve-, feje-, føre-, grå-, legende- (V. 655 b5), læder-, pen(nin)ge-, pladder-, sadel-, s(k)valder-, streffe-, tryllerumpel-, tømme- (IV. 418 b40), vandre-, væ(d)skt.Taskebælte, no. bælte med vedhængende taske el lomme; zona, taske belte. Etym 1490; et taskebælte, en kat om livet med penge. NL 2149; M.Taskegrund, no. bunden af lommen (ɔ: sidste penge); de sige, at ville heele skaden af grunden op, men forstaae deres egen skade af dend syges taskegrund. PSO I. 264. Taskeklud, no. lommetørklæde. M. Jf næsek.Taskelås, no. (sv tasklås) hængelås; en taske laas (1540). DM3 I. 85; 3 taske losse (1545). DM3 VI. 24; taschke laasse (1611). Progr Herlufsh 1880 22; døren dertil befandtes med jernhængsler, haspe og en taskelaas (1718). Hags.Taskemagere, no. (t taschenmacher) skindvarefabrikant; (1514). KD II. 198, 282; SmdH 36 (ovf. III. 528 b46); TV 102 (u. crumenarius); Etym 266, 1490 (u. zonarius).Taskemagerembede, no. taskemagerhåndværk; alle laugs brøderne af taskemager embedet (1514). KD II. 198, 282. Jf embede 2). Taskeskærer, no. tyv, der afskærer andres taske el. lomme. M. Jf pungsnider.Taskeslag, no. et slags sprængkugle (el. rør fyldt med sprængsats); 5 pd. kjørnekrudt, 1 granatkugle, 2 haglkugler og 10 taskeslag, som kongen bortskjød til »en proba« (1608-9). Blom 270 not 2, jf s. 279 – Jf slag 6).Taskespil, no. (t taschenspiel) taskenspilleri. M.Taskespil, no.; ComO 408 (ovf. IV. 133 b8).Taskespiller, no. (sv taskspelare) taskenspiller. M. – taskenspiller, se ovf. (spille af) taske (bet 1)).Taskespiller, no.; – Fdg 31/3 1738 (ovf. II. 584 b28).Tasketjuv, no. (t taschendieb) lommetyv; SmdL 427 (ovf. III. 529 a11); – tasketyv. M.Taskeurt, no. = hjurdetaske 2) (ovf. II. 243 a52 ff); SmdLb VI. 28; FD 184 A; Kyll 17; MP 280 (ovf. II. 243 a54); ålbL* 178 (ovf. I. till u. blodpissende); WD II. 170; ComD § 134.Taskekrudvand, no. afkog af taskeurt; om taske vrtis vand. CS 205 (overskr., i texten: taskekrud vand). Jf taschen - kraut. Kyll 17; t täschelkraut. Vis mere +