TegelTegel, no. (isl tigl, l tegula) teglsten, mursten; toge de tegel for steen 1 Msb 113 (1550, 1647; ÆB: stenæ aff leer); suart arbeyde i leer oc tegel. 2 Msb 114 (sst.). Jf hult. Tegel, no. –; de blaa glasured tejle. TkH 183. Jf tagt.Teglarbejd(e), no. lervare; Etym 440 (= figlinum); M; v Aph I. 696 a (= t ziegel-arbeit).Teglbre(d)ere, no. murarbejder; enn theilbreer. KD II. 443. Snarest: den, der lagde tagsten på (uden at understryge dem). Teglbrænder, no. (sv tegelbrännare) i nuv. bet.; laterarius, teiglmager, teiglbrender. Etym 630; Steph I. 276 a; M. Teglbygt, to. bygget af brændte sten. M.Teglgård, no. teglværk (særlig jordejendom, hvor der graves ler); kirkens tegelgardh, som hwn nw forfwnden ær (1485). Hüb I. 47 (til hunk. jf ovf. II. 106 b42 ff); teilgordt, theilgoffuen och alt andenn grunnd (1536). GhA III. till. 30; at han lader brænde 40000 mursten i sin teglgaard (1551). KB 83; bleff tegelgaarden bygget i W, baade tegelladen og tegeloffnen (1579). KhS VII. 372. Ofte bevaret som egennavn, jf Trap2: stedregister.Teglhus, no. (æ n tiglhús) teglværk; figlina, offn, teiglhuuss, teigloffn, teigllade. Etym 440; M.Teglhus, no.; westen til teglhusid (1682). KD I. 789. Tegllade, no. (fsv tighlladha) hus til at opstille rå sten i til tørring - (med åbne sider); fram vd meth tegelladen til thet graffne dyge (1496). FA I. 148; (1534). DM III. 71; laane kongen deres teglovn og tegllade. KB I. 85, 346; (1579). KhS VII. 372 (ovf. u. teglgård); Etym 440 (ovf. u. teglhus); – gav til Riber by den ny tiel-lade med ald sin tilleg (1581). Terp 548.Tegllagt, to. lagt med brændte sten; tegllagt gulff. Etym 630 (u. lateritius); M. Jf stenlægge.Teglmagere, no. = teglbrænder; figulus, pottemagere, teiglmagere. Etym 440, 630 (ovf. u. teglbrænder).Teglmester, no. styrer af et teglværk; iijm taggesten aff H teggellmester (1543). DM3 VI. 12; P teglmesther oc S mwerer (1551). GhA IV. till. 14; laterarius, tegelmester. MP 144.Teglo(v)n, no. (æ n tiglofn) i nuv. bet.; (1536). GhA III. till 30 (ovf. u. teglgård); (1579). KhS VII. 372 (sst.); Etym 440 (ovf. u. teglhus); – lige som røg aff en tegeloen. 2 Msb 1918; tag store stene oc skiul dem i tegelonen. Jer 439 (1550, 1647). Jf ovf. III. 439 b6 ff.Teglslagere, no. (fsv tighlslagare, mnt tegelslegere) arbejder, der ælter og stryger mursten; bødkere, teglslagere och slactere (1446). Rsv* V. 94; Oleff teylslawer (1469). NdM V. 205. Jf kalks.Te(ge)lsten, no. hank (∾ isl tiglsteinn) i nuv. bet.; later, tegelsten. CPV; MP 144; Etym 630; Steph I. 194 a; tag en tegelsten, leg hannem faar dig. Ez 41 (1550, 1607); – en tilg steen. AM 187 6313; meth horde trækkis ok tilstenes gernynghe. ÆB 2 Msb 114; – to en t. ɔ: gøre forgæves arbejde; then thwr rød teghelsteen, som wockter een qwinnæ. PL** I nr 539 (både det l lauat og flgd. prøvest. vise, at bet.: to må fastholdes; PSyv: tørrer, se PL** II. 221, kun misforståelse af den ualm. form); thet er at taa en telsteen. ÆdS 112. Jf Er. Roterod, Adagia (1551). 148; Wander, Sprichwlex: ziegelstein.Teglstensolje, no. olivenolje med teglstenssmul (anvendt af dyrlæger). M. (= oleum philosophorum). Jf Karmarsch u. Heeren3 VI. 647: philosophenöl.Teglstensolje, no.; – oleum benedictum, teilsten olie. WD II. 279, 283 (med udførlig anvisn. til tillavning og brug). Teglstrygere, no. = teglslagere; TV 105 (u. laterarius); Steph I. 276 a; M. Jf ovf. IV. 169 a25 ff.Tegltække, go. tække med tagsten; kircker, som nær ved stranden ere, skulle teielteckis (1643). Rsv* IV. 401. Endnu brugeligt i tm.Teglvugge, no. munketagsten (tagsten med enkelt huling). M. Jf MbD.Teglvæg, no. (sv tegelvägg) væg af brændte sten. - M.Tegltag, no. (sv tegeltak) i nuv. bet.; tectum imbricatum, teil tag. Etym 588 (Dict: tegl tag); DS I. 58 (ovf. u. fuldkomme 1); Fdg 8/12 1696 (ovf. IV. 320 a46). Vis mere +